”Det er forfærdeligt med alle dem, der er ansat til at holde øje med os!”

Landmand Henrik Søndergård fra Løvlund ved Billund er glad for de øgede gødningsnormer – men ked af byboernes manglende forståelse for landbrugsdrift

landmanden-lys

Han er syvende generation på ”Søndergård” og derfor født ind i det erhverv, han elsker mere end noget andet. Men Henrik Søndergård er så træt af regelrytteriet indenfor dansk landbrug, at han ofte ville ønske sig en helt anden karrierevej.

”Hvis jeg skulle vælge forfra den dag i dag, ville jeg fravælge landmand. Nærmest alle er jo imod os”, lyder det fra den 41-årige gårdejer, som i sin tid overtog bedriften fra sin far, Olaf.

Det er modtageren, der afregner…

Der er ellers både så smukt og fuld af aktivitet herude på landet. Også denne formiddag lidt udenfor landsbyen Løvlund mellem Billund og Grindsted, hvor Henrik Søndergård og kæresten, Elisa Bonde, viser Bæredygtigt Landbrugs udsendte rundt i grisestaldene, mens to af gårdens medarbejdere Martin Jensen og Peter Smidt gør klar til resten af dagens dont efter den traditionsrige formiddagskaffe. Og hvor den efterhånden aldrende schæferhund Dooley tosser rundt mellem de omkransende kartoffelmarker.

Men det er ikke længere så sjovt, som det har været:

”Det er ikke nok, at priserne stiger, når omkostningerne stiger det dobbelte. Vedligehold og lønninger løber op i ikke så lidt. Det irriterer mig også, at vi landmænd ikke har nogen som helst indflydelse på, hvad vi får for vores varer. Vi sender bare korn og grise afsted uden at skrive en regning – og så er det modtageren, der afregner”, forklarer Henrik Søndergård.

Grise skal åbenbart have det bedre end mennesker

”Det værste er det kontrolsamfund, vi har skabt for skatteborgernes penge. Det er forfærdeligt med alle dem, der er ansat til at holde øje med os. Det er blevet rigtig slemt indenfor de seneste ti år. Kontrollanterne virker, som om de absolut skal finde noget at klage over – også hos de mange af os, som faktisk går meget op i at behandle grisene godt. Hvis en gris halter, er det nok til at blive politianmeldt. Det er blevet én stor pengemaskine med dén kontrol, og det er da vanvittigt, at grise i dag tilsyneladende skal have det meget bedre end mennesker”, tilføjer han.

Man skal reagere, når landbruget hænges ud

Henrik Søndergård har selv 240 hektar jord og dyrker i alt 1.000 hektar med byg, rug, majs og kartofler spredt udover strækningen mellem Billund og Grindsted. Desuden producerer han årligt mellem 33.000 og 35.000 slagtesvin. Udover han og kæresten – der også bruger tid på at bestyre fire ferielejligheder på en nærliggende matrikel – er der i alt seks ansatte på ”Søndergård”.

Landmanden kan ikke huske helt nøjagtigt, hvad der for nogle år siden fik ham til at melde sig ind i Bæredygtigt Landbrug. Men det var ”utvivlsomt et eller andet, jeg blev gal over”, som han formulerer det. For er der noget, der kan gøre Henrik Søndergård gal i skralden, er det netop de urimelige rammevilkår, som BL altid har bekæmpet. Ligesom det ærgrer ham, at stort set ingen andre end den syv år gamle interesseorganisation reagerer, når landbruget hænges ud i pressen. Medmindre der bliver talt om eksempelvis de burgrise, som ingen har – så er også Danske Svineproducenter på banen.

”Det nytter jo ikke noget, at man bare lader som ingenting eller giver op. Der skal sateme være noget modspil”, lyder det.

”Landboforeningerne og hele L&F-systemet gør alt for lidt. Det handler bare om at få en god løn og samtidig lave så lidt som muligt. Når BL så eksempelvis slås mod randzonerne, kommer alle de andre rendende og er pludselig også vrede over, at der skal inddrages jord. Men de skulle have været fremme i skoene noget før”, mener Henrik Søndergård – som dog anerkender, at lige netop dén kamp endte med en utvetydig sejr.

For hver generation kommer folk længere og længere væk fra landbruget

Det, der gør ham allermest ked af det, er det – efter Henrik Søndergårds mening – alt for dybe skel mellem land og by. Et skel, der ifølge gårdejeren på Annexvej ser ud til at blive større år for år.

”For hver eneste generation kommer folk længere og længere væk fra landbruget. Mange aner intet som helst om erhvervet, fordi det ikke er en del af deres hverdag, og de har derfor alle mulige fordomme. En by som Billund få kilometer herfra er nærmest blevet som København: De synes, det er ganske frygteligt, hvis de ser en gyllevogn – og jeg er endog blevet anmeldt til kommunen, fordi jeg ikke fejede op efter mig efter at have kørt på en lokal grusvej. Det er fint nok med Åbent Landbrug og den slags, men det er jo vennerne af landbruget, der kommer på besøg ved de lejligheder. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik endnu flere menneskers øjne op for, hvad vi laver – og hvad vi producerer af vigtige varer til dem”, forklarer landmanden.

Ingen er interesseret i at overgødske

Nu skal det heller ikke være brok, det hele. Henrik Søndergård er således godt tilfreds med årets høst:

”Vejret drillede en del, og regnen gjorde det lidt bøvlet at få det ind. Men udbyttet har været fint”, lyder det.

Han er rigtig glad for de øgede gødningsnormer, som det lykkedes BL at få med i Landbrugs- og Fødevarepakken:

”Nu giver vi planterne det, der er behov for. Og vi bønder har jo aldrig nogensinde været interesseret i at give dem mere end det nødvendige. Enhver ved, at hvis man overgødsker, lægger man kornet ned. Det duer heller ikke med kartofler. Men man får absolut heller ikke noget ud af at undergødske, som vi gjorde i mange år – man fatter simpelthen ikke, at vi helt bevidst blev afskåret fra at lave kvalitets-fødevarer”, siger han.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen