Velkommen i det åbne land

Bæredygtigt Landbrugs formand giver sit input til Altingets serie om danskernes adgang til naturen

formand-fylder-60

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Landbrugslandet er stort og varieret. Det indeholder naturens eget vækstværksted med produktive marker, dejlige grøftekanter, overdrev, småskov, græsningsarealer og dyreskjul. Samtidig er det arbejdsplads, produktionssted, hjem for mennesker og dyr, jagtareal og rekreativt område.

Det er blandt andet disse arealer, Altingets debat-serie om danskernes adgang til naturen og det åbne land drejer sig om. De mange anvendelser betyder, at det er nødvendigt at nuancere svaret om adgang, ligesom det er vigtigt at se på steder, hvor naturadgangen begrænses.

I er velkomne…

Som udgangspunkt er holdningen fra landbruget klar. Landmandsfamilierne vil gerne dele de store naturoplevelser, der er i landbrugslandet, i det, vi kalder natur-kultur. Kom på landet, nyd den friske luft, få motion, nyd de bugnende marker, de mange dyr og de store vidder. Nyd det kriblende liv af insekter og sommerfugle, de mange vilde planter samt harer og rådyr.

…men husk at vise hensyn

Veje og stier er ifølge Naturbeskyttelsesloven åbne for gående og cyklister. I visse tilfælde også til hest. Denne ret sikrer, at alle kan benytte landskabet rekreativt. Ejerne af private ejendomme kan lukke adgang ved jagt eller ved særligt intensive arbejdsgange, af hensyn til den besøgendes trygge færden.

Adgangsreglen suppleres fra landbrugets side med ønsket: VIS HENSYN.

Vis hensyn til dyrene, både husdyr og de vilde dyr.

Vis hensyn til markens afgrøder samt vandløb og vandløbsbredder.

Vis hensyn til hegn.

Vis hensyn ved ikke at smide affald.

Vis hensyn til arbejdspladsen.

Vis hensyn til privatlivets fred.

Det er mange men nødvendige hensyn, hvis man ønsker en stor naturoplevelse og at færdes i harmoni med omgivelser og natur.

Spørg altid ejeren

Der er ifølge Naturbeskyttelsesloven i et vist omfang adgang til udyrkede arealer. Det er ikke altid hensigtsmæssigt; det kan udgøre en udfordring for den besøgende, der ikke har et trænet landbrugsøje. Det kan for eksempel være svært at se forskel på en mark, der reelt har været udyrket i flere år, og en næsten moden græsfrømark. Den sidste mark kan tage stor skade af færdsel.

Derfor er det fornuftigt at spørge sig tilrette, når man færdes på privat ejendom. Spørg altid, før du begiver dig udenfor veje og stier på privat område. At tale med ejeren kan også give oplevelserne en langt større værdi.

Landbruget er en del af naturen, som naturen er en del af landbruget. Der er plads til begge dele med behørig hensyn til beskyttelse og benyttelse samt udvikling. Uden udvikling dør vi. Landmanden lever i, med og af naturen og er med til både at beskytte, benytte og udvikle denne. Sådan skal det også være i fremtiden. Oplevelser i landbrugslandet vil landmandsfamilierne gerne dele med andre.

Statslige arealer lukkes for besøgende

Et sted, hvor man med stort udbytte for befolkningens naturoplevelser kunne udvide adgangen, er til alle naturarealer, der direkte eller indirekte støttes af offentlige midler. Her bør en fornuftig og udbredt adgang for offentligheden sikres. En virkelig hindring for befolkningens muligheder for store naturoplevelser ligger i de mange statslige og fondsejede arealer, der i disse år lukkes for besøgende. Det sker af overivrige beskyttelseshensyn. Det sker enten fuldstændigt eller i større eller mindre zoner. Her bør offentligheden i langt videre grad sikres adgang ved at åbne for veje og stier – nye eller etablerede.

Adgang på en fornuftig vis til disse meget store offentlige og i mange tilfælde delvist skatteyderfinansierede fondsejede arealer vil give en rigdom af oplevelser for alle. De arealer bør kunne benyttes af almenvellet.

Overlad ikke debatten til ”naturfolket”

Debatten om hvordan og hvorhenne adgangen til naturen skal være, er væsentlig for Bæredygtigt Landbrug. Den debat er alt for vigtig til at overlade til et naturfolk, der ønsker naturen i fred til sig selv.

(Indlægget har også været bragt på www.altinget.dk).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen