BL’s advokat og EU-specialist Hans Sønderby går i rette med staten og LA-ordfører Carsten Bach om, hvorvidt de danske grundvandsindberetninger har gjort nogen forskel for danske landmænd.
Ifølge ham har grundvandsindberetningerne hovedskylden for, at det er gået som det er gået, og siden januar har forklaringen lydt, at forkerte fejlindberetninger ikke har betydning.
Hans Sønderby henviser til, at ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 6 skal Danmark udarbejde passende overvågningsprogrammer med henblik på at vurdere effektiviteten af landets indsats på nitrat.
Siden 1998 har den danske indsats bestået i undergødskning med 10 procent. Senere skærpedes undergødskningen med den såkaldte landekvote, som førte til, at den samlede undergødskning steg til cirka 20 procent.
Påstået højt nitratindhold var årsag til normerne
Skærpelsen kom i stand, fordi der var for højt indhold af nitrat i dansk grundvand. Staten henviser til sin egen EU-indberetning 2009. Heraf fremgår, at 17 procent af grundvandet indeholder mere end 50 mg nitrat per liter.
Det vil sige, at den skærpede undergødskning indførtes som en direkte konsekvens af en påstået for høj koncentration af nitrat i dansk grundvand.
En misforståelse – på flere måder
Det er på denne baggrund ikke en juridisk dækkende pointe, når LA’s fødevareordfører Carsten Bach i Effektivt Landbrug fredag udtaler, at han “…har svært ved at se, at danske landmænd skulle have været offer for en skærpet regulering på grund af grundvandet. Også selvom der skulle have fundet fejlindberetninger sted.”
”Det er – med al respekt – en juridisk misforstået udtalelse på flere måder”, siger Hans Sønderby.
”For det første siger staten det selv – man har skærpet, fordi man troede, det så slemt ud. Det troede man, fordi det var det, fejlindberetningerne viste. For det andet er formålet med grundvandsovervågningen at vurdere indsatsens effektivitet – altså, om den giver mening. Man skal naturligvis straks standse en ubegrundet indsats. Når man ikke straks standsede den ubegrundede undergødskning, skyldes det, at man troede, der var et problem, som imidlertid slet ikke er der”, tilføjer han.
På baggrund af det, vi alle ved i dag – og som myndighederne har haft liggende på deres bord hele tiden – var der ifølge Hans Sønderby ikke fagligt grundlag for den danske undergødskning, men man har vedblivende forklaret de danske landmænd, at de skulle stikke piben ind og henvist netop til grundvandsindberetningerne.
Juridisk snik-snak
Da overvågningsprogrammet løbende fejlinformerede beslutningstagerne og EU om indholdet af nitrat, førte det altså både til fejlagtige initiativer og til, at fejlene ikke blev rettet. Udviklingen i gødskning gik kun én vej – nedad.
”Frem til januar 2017 brugte vi i BL fire år på at forklare, at grundvandstallene er forkerte. Siden det gik op for alle, at tallene er forkerte, er forklaringen lavet om til, at selvom de måtte være forkerte, så har det ikke haft nogen betydning. Akkurat som LA-fødevareordførerens retorik i avisen fredag”, lyder det fra Hans Sønderby.
”Sikke noget juridisk snik-snak – man indberetter naturligvis kun vigtige tal til EU, og indberetning af netop dette ene tal er desuden det allermest centrale i hele kommunikationen med EU om grundvandsovervågningen. Det vidner forløbet ovenfor også om. Resultaterne af overvågningen fører til regulering af landbruget, og når tallene for forurening fejlagtigt er for høje, bliver fejlene ikke rettet. Ikke at korrigere forkerte indsatser er EU-retligt akkurat lige så ulovligt som at indføre nye reguleringer på et utilstrækkeligt grundlag”, fastslår BL’s advokat.
