Satellitovervågning af danske landmænd – nej tak!

BL's chefjurist kritiserer Landbrugs- og Fiskeristyrelsens melding om satellitovervågning som kontrol af målrettede efterafgrøder

nikolaj-halmballeprofil

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Effektivt Landbrug bragte fredag den 25. august artiklen om, at satellitter skal overvåge, om danske landmænd overholder EU-reglerne om MFO-afgrøder[1].

Det fremgår bl.a. af artiklen, at: ”[…]Landbrugsstyrelsen oplyser, at som led i pilotprojektet vil man i »ganske få« tilfælde anvende satellitbilleder som det eneste grundlag for kontrollen af målrettede efterafgrøder, hvis der ud fra screeningen findes overbevisende overtrædelser.[…]”.

Farlig udvikling for hele retssamfundet

Udviklingen er farlig, og ikke kun for danske landmænd. Hvis satellitterne kan bruges til at vurdere, om MFO-efterafgrøderne er tilstrækkeligt spirede efter Landbrugs- og Fiskeristyrelsens smag, så kan de også blive brugt som systematisk overvågning af privatpersoner i det offentlige rum, f.eks. i forbindelse med afsløring af sort arbejde, overholdelse af køre-hvile-tid for lastbilchauffører eller manglende overholdelse af Arbejdstilsynets regler. Alt sammen gode formål, men masseovervågning er en vidtgående og potentielt utryghedsskabende form for overvågning.

De fleste landmænd er personligt ejede selskaber, dvs. at overvågningen af landbrug reelt er at betragte som overvågning af en privatperson. Overvågningen er altså omfattet af persondataloven.

Klar opdeling – forvaltninger skal ikke efterforske strafbare handlinger

Vi har nu engang den opdeling, at politiet efterforsker strafbare forhold, og den offentlige forvaltning må ikke efterforske noget, der er strafbart. Nu er det jo sådan, at overvågningen netop har til formål at overvåge, om reglerne overholdes. Overholdes reglerne ikke, er en overtrædelse potentielt strafbar. Med andre ord overtræder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen persondatalovens § 8, fordi de reelt overvåger, om landmanden overholder reglerne.

Overvågningen skal ift. loven være relevant og proportional i forhold til formålet. Dette skal være klart i det konkrete tilfælde. Reglerne foreskriver, at såfremt formålet kan opnås på en mere lempelig og mindre utryghedsskabende måde, skal denne metode anvendes. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan jo passende tage gummistøvlerne på. Denne metode bruges i dag og vil være tillidsskabende.

EU-retten taler tydeligt og klart

Slutteligt, så viser indstillingen, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fortsat er tonedøve overfor EU-retten. Styrelsen tror, at der er objektivt ansvar for, at MFO-efterafgrøder ikke er vokset frem. Det må tilsyneladende gentages igen og igen. Sagen er, at EU-Domstolens dom af 27. februar 2014, C-396/12, stiller krav om, at landmanden skal have begået en overtrædelse med fortsæt eller uagtsomt, før man kan trække i landmandens støtte. Tror styrelsen seriøst, at det krav er opfyldt, uden at man tager gummistøvlerne på, går ud på marken og i øvrigt får sig en snak med landmanden?

[1] http://www.landbrugnet.dk/Artikler/48765/

Effektivt Landbrug har skrevet følgende artikel om emnet (kræver abonnement):

http://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/Artikler/48787/  

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen