På de lavtliggende marker ved Borre på det østlige Møn viser Jens Haubroe rundt. Han er landmand, og ejer flere af markerne i området. Desuden er han formand for Borre Pumpe- og Digelaug.
Snorlige afvandingskanaler med blød, mudret bund, skærer sig gennem landskabet og sørger for, at de omkringliggende områder ikke forsumper. Vandet står næsten stille i store dele af kanalerne, men ved nærmere eftersyn, er det muligt at se svagt fald, og vand der løber ud mod havet. Jens stopper op ved et af vandløbene, der peger lige ud mod horisonten.
”Det er jo tydeligt for enhver, selv for en i tredje klasse, at disse vandløb er kunstige, gravede afvandingskanaler,” siger Jens Haubroe.
Snorlige afvandingkanaler skærer sig gennem landskabet ved Borre på det østlige Møn
Dybt nedgravet kanal
Borre Kanal, er på dette sted gravet omkring en meter ned. Længere nedstrøms er kanalen dybere nedgravet, og brinkerne omkring afvandingskanalen fremstår meget høje. Vandet ligger mere end tre meter under markniveau, inden det når hen til en pumpestation tæt ved havet. Da kanalen blev anlagt, har det været nødvendigt at grave den dybere og dybere ned i terrænet for at få et lille fald hele vejen, så vandet kunne løbe frem mod pumpestationen. Den løfter vandet mere end tre meter op, så det kan få det sidste fald ud mod havet. Vandet skal altså have kunstig hjælp op ad bakken.
Kanalerne i området har et vandopland, der er større end 10 kvadratkilometer. Tallet markerer grænsen for vandløb, der i løbet af 2017 skal behandles i de 23 vandråd rundt om i landet. Kun vandløb, der har et vandopland på mindre end 10 kvadratkilometer, bliver behandlet af vandrådene, og har mulighed for at blive taget ud af vandplanerne. Det selvom Miljøstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at Sømosebæk (som embedsmænd har omdøbt Borre Kanal) “kunstigt afvander den tidligere Borre mose
og Borre sø”.
Jens Haubroe mener, at alle vandløb bør vurderes på baggrund af, hvad der er økonomi til.
”Hvis man beslutter sig for at naturbeskytte et område, så må man betale det, det koster og prioritere sine penge,” siger han og kommer med et eksempel:
”Når jeg skal bygge en lade eller købe julegaver til børnene, så er det første, jeg gør, at kigge i pungen og se hvad jeg har til rådighed. Hvorfor skal man opføre sig anderledes, når man laver projekter i det offentlige? Det er fint nok at have drømme, men man skal have noget at gå ud fra. Økonomien er nummer et. Så må man se, hvor meget man kan få ud af det, man nu engang har. Ellers bruger man penge på planer, der ikke har en chance for at blive ført ud i livet på hæderlig vis,” siger Jens Haubroe.
Pumpestation ved enden af Borre Kanal. Den sørger for at vandet fra afvandingskanalen kan få det sidste fald ud mod havet
Markerne må ikke forsumpe
Når et vandløb er med i vandplanerne, kan der komme restriktioner på, hvordan vandløbet må vedligeholdes og oprenses. Det kan give store problemer med at få vandet til at løbe, som det skal, fordi sedimenter og planter i vandet, kan forhindre en tilstrækkelig afvanding af markerne, uden at områderne forsumper. Jens Haubroe mener, at det offentlige indirekte er med til at gøre lavtliggende marker nær afvandingskanaler ubrugelige, uden at der skal penge op af lommerne for en ekspropriation af jorden.
”Når man hindrer et effektiv flow i kanalerne, betyder det forsumpning af store arealer. Der er jo ikke tale om en ekspropriation efter loven, men ren og skær konfiskation af dyrkningsmulighederne. Forpligtelserne – skatterne hænger jeg stadig på,” siger Jens Haubroe.
Faglig konsulent i Bæredygtigt Landbrug, Stig Sandholt Andersen, har tidligere kritiseret udpegningen af vandområder, specielt fordi kriterierne ikke var fastlagt fra starten af. Han peger på, at Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA, burde have lavet kriterierne for udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede fra start, som det var beskrevet i vandrådspakken, i stedet for at levere materialet d. 30. juni 2017, efter arbejdet var sat i gang.
”Det lader til, at de kriterier, der er meldt, ud tager hensyn til, at der ikke må være afvandingsmæssige problemer på landbrugsjord, og hvis det har negative konsekvenser for dyrkningen af landbrugsjord, skal der ikke laves tiltag der forbedrer tilstanden for fisk, smådyr og planter. Problemet er bare, at hvis vi havde fået disse kriterier først i arbejdsprocessen, kunne vi have sparet en masse tid, da mange vandløb derved var blevet taget ud af vandplanerne fra start,” siger Stig Sandholt Andersen.
Afvandingskanaler skal ud af vandplaner
Selvom vandløb fra de større vandoplande ikke er i spil i forhold til vandplanerne, ville Stig Sandholt Andersen ønske, at de blev taget op til diskussion.
”Der er jo stadig tale om afvandingskanaler, der på ingen måde kan kategoriseres som naturlige vandløb. Derfor bør de også forblive afvandingskanaler og udlades fra vandplanerne. Disse kanaler har ikke en umiddelbar naturmæssig værdi. Vandet står næsten helt stille, og der er ikke meget liv i sådan en kanal. De tjener udelukkende det formål, at de skal afvande marker,” siger Stig Sandholt Andersen.
Flere afvandingskanaler fra området omkring Borre mødes og løber ud i det kunstige kanalsystem og ender ved pumpestationen. Jens Haubroe undrer sig over den måde kanalerne er registeret på hos Miljøstyrelsen. Især strømretningen for vandet er helt forkert i forhold til virkeligheden.
”Der hvor afvandingskanalerne mødes, fremgår det på Miljøstyrelsens kort l, at vandet fra 4 mindre kanaler alle løber i sammen retning. Nemlig der, hvor alle fire kanaler mødes. Hvor mon vandet så bliver af? Dette er blot endnu et eksempel på, med hvilken manglende akkuratesse registreringen er foregået. Virkeligheden er bare, at afvandingskanalerne er helt anderledes end det, der er registreret” siger Jens Haubroe.
Afvandingskanaler ved Borre på Møn og deres vandretning, som det er registreret hos Miljøstyrelsen
Af Anders Melchiorsen, anm@baeredygtigtlandbrug.dk
