Faglighed eller datotyranni

Det eneste rigtige, hvis man vil have efterafgrøder, er at vise faglig respekt for landmandens arbejde og give datodispensationer i god tid - i stedet for med fedtspilleri at vente til sidste øjeblik med dispensationen

gustav-garth-grüner

Af Gustav Garth-Grüner, politisk næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø

Snart udløber Miljøstyrelsens udsatte datofrist for såning af efterafgrøder.

Derfor har vi høstet vores umodne hvede, for at kunne så de af lovgivningen krævede efterafgrøder inden den nye tidsfrist.

Derfor blev det umodne korn høstet…

Det ærgrer mig, at ministeriet altid melder fristudskydelser ud i sidste øjeblik. Hvis man allerede nu havde meldt en lang nok fristforlængelse ud, havde det ikke været nødvendigt at høste en ufærdig afgrøde. Men hvis vi skulle nå at høste den mark, vi havde meldt ind til efterafgrøder og nå at få halmen bjærget, var det i sidste øjeblik.

Derfor blev det umodne korn høstet. Sidste år blev vi nødt til at snitte halmen, i stedet for at samle den ind, for at kunne så efterafgrøderne. Den halm har vi manglet i årets løb. Det er således ikke blot i år, datoen er i vejen for fagligt, godt landmandskab. Meddelelsen om udsættelse trak også ud i år. Derfor henvendte jeg mig til ministeriet fredag den 18. august midt på dagen og fik at vide, at hvis der kom en udsættelse, ville det ske, inden dagen var omme, da det jo snart var weekend (for dem i ministeriet, ikke for os i marken). Er det rettidighed og faglighed?

Kun til glæde for kontrollanterne

Årets vejr og de gode, stærke afgrøder giver en sen modning. Det er godt for udbyttet, godt for afgrødernes brug af jordens kvælstof, men den langsommere modningsproces strider mod ministerens datotyranni. Den dato er åbenbart det vigtigste i kontrollanternes verden. Langt vigtigere end godt landmandskab.

Mange af mine kollega-landmænd har stadig ikke mulighed for at høste deres afgrøder. Mange marker er simpelthen så våde i dette regnfulde år, at en mejetærsker og en kornvogn ikke kan bunde. De vil køre fast og lave flerårige skader. Det giver store frustrationer i de mange landbohjem, at det er umuligt at opfylde en datoregel, der udelukkende er fastsat for at gøre skrivebordskontrollanternes arbejde lettere. Dato-reglen er ikke fastsat af EU men er en hjemmestrikket dansk regel.

Det virker mere som chikane end faglighed

Faglighed er ligeledes sat helt til side, idet de dispenserede dage lægges til i den anden ende, mht. hvor længe efterafgrøden skal være på marken. Det virker mere som chikane end faglighed. Afgrøderne har jo gjort deres virkning. Sidste år fik vi frost, så efterafgrøderne lå som rådden kål indenfor ”den forlængede vækstperiodes udløb”, og så er effekten vist ikke så stor.

Det eneste rigtige, hvis man vil have disse efterafgrøder, er at vise faglig respekt for landmandens arbejde og give datodispensationer i god tid, i stedet for med fedtspilleri at vente til sidste øjeblik med dispensationen.

Regler burde have bund i virkeligheden

Hele dette spil kunne undgås, hvis reglerne havde bund i virkeligheden og lød på, at efterafgrøder skal være sået senest fem dage efter, at marken er høstet, og halmen er bjærget.

En sådan regel kan blive vedtaget inden næste høst, hvis ministerens gode vilje er tilstede. Det håb er stadig intakt.

Scroll to Top