BL til politikere: Husk vores udfordringer med afvanding

BL-direktør Hans Aarestrup har sendt følgende brev til samtlige medlemmer af Folketingets miljø- og fødevareudvalg

forsumpning-nordjylland-1000px

Kære medlem af Miljø- og Fødevareudvalget,

Jeg skriver til dig, fordi vi igen i år har store problemer med for meget vand på vore marker.

Der er selvfølgelig kommet meget ovenfra, men det gør ikke problemet mindre, når vandet ikke kan blive transporteret hurtigt væk fra markerne.

Faktisk bøvler vi så meget i nogle områder, at vi har været nødt til at bede om frist-udsættelse for såning af efterafgrøder, ikke bare en, men to gange. I den aktuelle situation har vi fået usædvanligt meget vand, men det er ikke det eneste problem. Den manglende oprensning og vedligehold af vore vandløb øger problemets størrelse.

Sump eller afgrøder

For en uges tid siden kunne man i TV se, hvordan man var i gang med at rense en afvandingskanal for grøde og slam på Amager, så vandet kunne komme væk. Det skulle hjælpe på, at der ikke kommer vand i folks kældre. Der blev peget på udfordringer om øgede regnmængder og flere befæstede arealer som argumenter for, at problemet var blevet større, og der skulle ske oprensning.

Ude på landet har vi mange steder store problemer med at få afvandingen til at fungere.

Indtil 1989 blev der givet tilskud til at dræne. Det anslås, at godt halvdelen af alt dansk landbrugsjord er drænet, og det koster mellem 10 og 20 tusinde kroner at dræne 1 hektar. [1]

Med i runde tal 2,5 mio hektar, betyder det, at vi har for cirka 37,5 milliarder kroner dræn liggende i jorden. (15.000 kr. pr. hektar gange 2,5 millioner hektar).

For at få værdien af den drænede jord, skal man gange tallet med 10. En værdi som udhules, hvis ikke drænene fungerer.

Da man i sin tid drænede, var det for at gøre jorden mere frugtbar. De afgrøder, vi typisk dyrker i Danmark, kræver for at vokse optimalt, at alt vandspejlet er 1 – 1,2 meter under overfladen, og rent praktisk kan man heller ikke køre i våde marker med maskiner.

Udfordringen er nu, at det bliver et større og større problem, at vandmængderne stiger som følge af øget nedbør, flere befæstede arealer og vådområder, hvor jorden i forvejen er vandmættet, når det begynder at regne. Læg dertil reduceret grødeskæring og mangelfuld oprensning, så opstår en situation, hvor drænrørene udmunder under vandoverfladen i alt for store dele af året.

Landmænd og andre, der er afhængige af at vandet kan komme væk, synes også, at vi skal have gode slyngede vandløb med masser af fisk, planter og dyreliv. Vi har kun ét krav: Vandspejlet skal holdes et niveau under drænudløb. Det kaldes designvandspejlet. Alternativet er, at store dele af vores jord forsumper. Problemstillingen kan dårligt beskrives mere klart, end det gøres af Københavns Universitet i ”NOTAT OM VANDSPEJLSFORHOLD OG AFVANDING”

Uddrag fra notatet

”Der ses umiddelbart kun to fornuftige alternativer: En vandløbsforvaltning, der fastholder designvandspejlet og derved opretholder fuld afvandingsdybde, eller dyrkningsophør (ekstensivering).”

”Overholdes grundkravene ikke, risikeres, udover ulemper og tab som beskrevet, at drænanlæggene ødelægges på grund af aflejring af materiale (især finsand) i drænrørene.”

Der arbejdes netop nu på et oplæg til en revision af vandløbsloven. For at den ikke bliver for teknisk, bør den baseres på designvandspejl. Bliver den det, kan diskussioner lidt forsimplet sagt afgøres med en ”tommestok”, hvor man kan måle i vandstanden i forhold til faste punkter. I dag skal den slags afgøres med ingeniørberegninger, som måler vandføringsevne, Qh-værdier etc. Det er selvfølgelig fint for ingeniørfirmaerne, men lodsejerne/landmændene kan jo ikke bruge det til noget, at beregningerne viser, at alt er i orden, hvis drænrørene står under vand.

Det skal stå kommunerne helt frit for, hvordan de vil vedligeholde vandløb, hvor tit de vil rense op etc. men de skal have ansvaret for, at designvandspejlet opretholdes, så længe der er tale om normale nedbørsmængder. Alternativet er ekstensivering, men da der nok er grænser for, hvor meget jord, stat og kommuner har lyst til at købe, er det ikke en realistisk løsning.

Med venlig hilsen

Hans Aarestrup, direktør, Bæredygtigt Landbrug

Kilder:

[1] https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Draening/Filer/pl_11_578_b1.pdf

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen