Tåbeligt at lade minivådområder virke kollektivt

Den enkelte landmand får ikke selv mulighed for at øge gødskningen med den nye tilskudsordning for minivådområder, skriver Nikolaj Schulz og Jørgen Evald Jensen fra Bæredygtigt Landbrug

jørgen-evald-jensen-torso-grøn-baggrund-1000-px

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, og Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug

Så er minivåd-områderne på trapperne. I Bæredygtigt Landbrug har vi allerede holdt generalprøve i forbindelse med den historiske miljøgodkendelse hos Bjarne Søborg fra sommeren 2016 (den såkaldte Jammerbugt-sag).

Miljøgevinsten går til hele oplandet

Myndighederne vil nu bruge minivådområderne som et kollektivt virkemiddel.

Det betyder, at hvis man som landmand får etableret et minivådområde, får man ikke selv mulighed for at øge gødskningen, selv om et minivådområde renser et veldefineret areal og bedst kan sammenlignes med specifikke tiltag som f.eks. efterafgrøder. Miljøgevinsten går derimod til hele oplandet.

Fordi det benævnes kollektivt, virker det alligevel meget specifikt fra nogle helt klart og konkret afgrænsede arealer. Vådområder derimod virker jo på udledning fra et helt opland.

Minivådområders rensningseffekt bør derfor naturligvis godskrives på det areal, udledningen virker fra. Alt andet er mærkeligt. Vandet kan jo kun renses én gang for det samme kvælstof.

Kun logik hvis man sidder bag et skrivebord!

Logikken i myndighedernes tiltag er måske den, at der gives 100 % tilskud til minivådområder, og derfor føler staten, at det mest af alt er deres minivådområde, og derfor skal det komme hele oplandet til gode? Det er selvfølgelig kun bag et skrivebord, at man kan nå frem til den slags konklusioner.

Hvad så, hvis man som landmand laver et minivådområde uden tilskud, vil man så som landmand selv få miljøgevinsten i form af mulighed for øget gødskning af N og P? Tja, det besvarer hverken bekendtgørelse eller ministeriets nyhed. Det er nok heller ikke meningen, at danske landmænd skal tænke den slags kætterske tanker, for det hele skal jo for Søren bare passe ind i modellerne!

Landmanden bør få godskrevet rensningseffekten

Logikken burde være den anden vej rundt. Minivådområder bør stilles til rådighed som et virkemiddel for danske landmænd. Effekten kan fastlægges via modeller, og efter om landmanden ønsker det via konkrete målinger med jævne mellemrum. Herefter kender man rensningseffekten på N og P, og landmanden bør få godskrevet rensningseffekten, så han kan øge sin gødskning op til ligevægt, så længe udledningen fra minivådområdet ikke overstiger det acceptable.

At der laves en tilskudsordning – det er jo, hvad det er. Der er jo så mange tilskudsordninger, og dette er måske en af de mere relevante, så det tiltag hilses da velkomment i junglen af tilskudsordninger.

Man skal som landmand lige regne efter, om man vil bruge gode arealer på at hjælpe hele oplandet, eller man i virkeligheden i sidste ende kan få mere økonomi ud af selv at etablere et minivådområde, hvis ellers man må?

Den afklaring håber vi på at få inden længe…

Scroll to Top