Landbrugspakken i spil igen

I de nyligt startede vandråd lægges der op til samarbejde og enighed, bl.a. efter opfordring fra miljø- og fødevareministeren. Men desværre er de meldinger, vi får ind fra medlemmerne, helt anderledes

stig-sandholt-andersen

Af Stig Sandholt Andersen, faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug

I langt de fleste af de 23 vandoplande er arbejdet startet med udpegning af de vandløb, der skal forblive i vandplanerne.

Vandrådene skal helst nå til enighed, men i konkrete eksempler hører vi desværre, at de foreninger, der ikke repræsenterer primær-producenterne, siger nej til alt, hvad der blot tilnærmelsesvist ligner udtagning af vandløb fra vandplanerne – med den begrundelse, at eksempelvis en rørlagt strækning, der bliver genåbnet, vil kunne blive til godt fiskevand!?

Læg venligst mærke til følgende figur

(Kilde: Vejledning til kommuner og vandråd)

Den beskriver arbejdsgangen i den måde, hvorpå vandløbene bliver vurderet på. Her er det vigtigt at hæfte sig ved punktet Naturligt. Et vandløb, der ikke er naturligt, kan kategoriseres som kunstigt, stærk modificeret, dybt nedgravet, eller retlinet. Desuden er det heller ikke naturligt, hvis der er mudder på bunden.

Dette leder os frem til sagens kerne, nemlig Landbrugspakken. Landbrugspakken er det grundlag, der danner rammen for vandrådsarbejdet, men det har man enten glemt eller bevidst valgt at se bort fra. Landbrugspakken siger helt klart og tydeligt, at:

”Aftaleparterne er derfor enige om, at alle vandløb i det foreliggende udkast til vandområdeplaner med et opland under 10 km2, ca. 10.000 km, skal vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. Desuden foretages en udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede på baggrund af foreliggende viden.”

Ligegyldige kriterier…

Det vil sige: Først til sidst kigger man på, om vandløbene opfylder de øvrige kriterier, og ikke først. Således bliver kriterierne for fald, slyngning og fysisk indeks totalt ligegyldige, for de kunstige og stærk modificerede vandløb er allerede ude!

Allerede sidste år blev det meldt ud fra Miljø- og Fødevareministeriet, at ”Fremadrettet vil kunstige og stærkt modificerede vandløb med oplande under 10 km2 og vandløb med blød bund med oplande under 10 km2 ikke indgå i vandplanlægningen” https://goo.gl/gkuVUs – og fra Landbrugspakken lød det:

”Aftaleparterne har valgt at vurdere de små vandløb (de ca. 10.000 km) i forventning om, at dette ikke vil give anledning til problemer med afledning af vand fra dyrkningsfladen. Hvis det mod forventning viser sig, at afledningen i disse vandløb bliver problemfyldt som følge af, at de er medtaget i afgrænsningen, vil dette blive drøftet og håndteret i aftalekredsen.”

Desværre forligger der endnu ikke de opdaterede kriterier, som skal ligge til grund for udpegningen af de kunstige og stærkt modificerede vandløb. Kriterierne skal igen udarbejdes af SVANA, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, og indgå i den tidligere udsendte vandrådspakke, ligesom kriterierne for fald, slyngning og fysisk indeks allerede gør. SVANA kunne med lethed holde fast i at anvende de retningslinjer, som de allerede udarbejdede i april 2014 http://svana.dk/media/nst/8434830/undtagelser.pdf. Heri beskrives det blandt andet, at ”Vandløb, der løber gennem større, intensivt dyrkede arealer, herunder drænede, hvor en hævet vandstand vil påvirke et betydeligt omfang af arealerne”, er udpeget som stærkt modificerede, og skal ud af vandplanerne. Dette ville have gjort arbejdet for vandrådene lettere, for med disse retningslinjer, ville vandløbene være blevet taget ud fra start. Denne løsning har man fra SVANA´s side imidlertid valgt at se bort fra, så vandrådene enkelte steder har været nødt til at udsætte de næste møder, frem til august. 

Landbrugsjord må ikke stå under vand

Hele det oprindelige grundlag for arbejdet er lavet for at tilgodese landbruget. Man skal som minimum sørge for, at landbrugsjord ikke står under vand, samt at afvandingskanaler gør det, de er bedst til, nemlig at afvande. Ellers havde det vel heller ikke heddet Landbrugspakken, men i stedet Fiskeripakken.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen