”Det er ikke så sjovt, som det har været – med alle de regler!”

Familien Nicolajsen fra sydfynske Fjellebroen nyder stadig at være landmænd. Men far og søn kunne godt tænke sig større respekt og bedre rammevilkår

sydfyn-foto-1

Der er kun et stenkast mellem familien Nicolajsens bedrift og den smukke Nakkebølle Fjord. Også hvis andre end smarte ejendomsmæglere skal bedømme afstanden.

Det er i det hele taget et idyllisk indtryk, man får af dansk landbrug sådan en fredelig fredag formiddag tæt på det sydfynske øhav:

Fuglene kvidrer fra de grønne trætoppe. Katten nyder at ligge i solen midt på gårdspladsen. Og der er – stadig – et smil om læben på både 71-årige Karl Nicolajsen og 43-årige Thomas Nicolajsen, når far og søn sammen med deres bedre halvdele Hanne og Sine bevæger sig rundt på matriklen på Strandvejen ved landsbyen Fjellebroen mellem Faaborg og Svendborg.

De laver det hele selv

”Det er et dejligt alsidigt arbejde at være landmand. Især her på stedet, hvor vi ikke nøjes med at tage os af enten dyr, mark eller maskiner men selv laver det hele og alting. Jeg kunne ikke tænke mig noget andet”, lyder det fra Thomas Nicolajsen.

Faderen nikker. Men lægger så alligevel ansigtet i mere alvorlige folder og kommer med en tilføjelse, som de fleste danske landmænd nok vil kunne skrive under på her knap en snes år ind i det nye årtusind:

”Det er ikke så sjovt, som det har været. Som det var engang. Ikke med alle de regler!”

Alting skal registreres nu om dage

Og sådan har de det, begge to. Og alle fire. Derfor har også landmandsfamilien på ”Adamslyst” meldt sig ind i Bæredygtigt Landbrug – der kæmper for at gøre det lettere at være landmand i Danmark.

”Man skal registrere alting efterhånden. Ikke bare gødning, sprøjtemidler osv., men alting. Det er ikke nemt i dag, hvis man ikke interesserer sig for computere”, som Thomas Nicolajsen formulerer det.

Karl Nicolajsen supplerer:

”Det værste er nok, at laver vi landmænd fejl, bliver vi hængt ud eller kritiseret eller endog sat fast. Hvorimod de embedsmænd, som gør livet surt for os, åbenbart ikke må nævnes ved navn. Nu er vi kommet dertil, hvor vi må have professionelle til at hjælpe os med hektarstøtte-ansøgningerne, for hvis der sættes så meget som ét forkert kryds, ender det helt galt. Ja, jeg har endda prøvet at få afslag på hektarstøtte, fordi myndighederne havde lavet en fejl. Jeg fik pengene til sidst men måtte vente længe på dem. Det er ikke altid lige nemt”.

200 dyr og 115 hektar jord

Familien har omkring 100 køer og cirka lige så mange ungdyr og dyrker i alt 115 hektar jord, hvoraf de 52 hører til Adamslyst. Resten forpagtes hos mindre husmandssteder i området. Det er fortrinsvis grovfoder som majs og græs, der dyrkes, samt korn (især hvede), frø og raps.

Adamslyst har været ejet af familien mange generationer tilbage men befandt sig tidligere på den anden side af Strandvejen. Karl Nicolajsens morbror døde allerede som 38-årig i 1940, hvorefter dennes to søstre overtog gården. De to søstre hyrede en bestyrer ved navn Erik Nicolajsen i 1942 – og denne blev minsandten efterfølgende far til Adamslysts nuværende ejer.

Erik Nicolajsen byggede i 1956 den nye gård på denne side af vejen og flyttede ind året efter. I 1973 overtog Karl Nicolajsen halvparten af virksomheden fra sin far, og de byggede det stuehus, som han og hustruen Hanne i dag bor i.

I 1977 overtog Karl Nicolajsen også den anden halvpart. En lov gjorde det lempeligere, så overdragelse kunne gøres billigere.

Svært med generationsskifte

Rent formelt ejer far Karl gården, mens sønnike Thomas er forpagter. Nedsættelse af arveafgift er ikke nok til at lempe et generationsskifte på stedet, da et sådant snildt kan løbe op i et par mio. kr. alene i skatter.

”Men vores regnskabsfører arbejder da lidt i at sætte nogle tal op for at se, hvad der kan lade sig gøre nogle år ud i fremtiden. På et tidspunkt skal der da ske noget”, siger Hanne Nicolajsen.

Latterlig frygt for moderne sprøjtemidler

Familien synes godt om Bæredygtigt Landbrug, fordi nogen jo skal ”råbe op” og ”få sandheden frem”. Respekten for landbruget bør øges, og rammebetingelserne forbedres. På dét punkt har landboforeningerne og Landbrug & Fødevarer været ”lidt for sløve i det”, som Thomas siger det. Karl synes især godt om BL’s kamp for at legitimere pesticider i offentligheden:

”De sprøjterester, man finder i grundvandet, er jo noget, vi aldrig har brugt i landbruget. Men man skulle da lige prøve at lægge de boringer inde i byerne og ikke ude på landet og så måle efter. Dét skulle nok gå godt, hvad?”, spørger den erfarne landmand – og slår en stor latter op.

”BL gør det godt. Men det må være svært at komme igennem med budskaberne, når 80 % af journalisterne er røde og landbruget fjendtligt stemt”, mener han.

Trofaste Venstre-folk

Familien Nicolajsen er selv inkarnerede Venstre-folk men synes alligevel, BL gør rigtigt i at kritisere politikere bredt set – også dem fra det største regeringsparti – når der er grund til det.

”Esben Lunde Larsen sidder i en svær situation, hvor han ikke kun kan tale landbrugets interesser, selv om han nok gerne ville”, siger Thomas Nicolajsen.

”Ja, det er embedsmændene, som har kørt det hele – det kan vi jo se! Hvad der er foregået i dét miljøministerium, er helt forfærdeligt”, mener Karl Nicolajsen – og henviser til bl.a. skandalen omkring de misvisende indberetninger til EU om nitratindholdet i dansk grundvand.

Folketingsmand Erling Bonnesen er de ret imponerede over på matriklen på Strandvejen:

”Mange Venstre-folk fra byerne ville slet ikke være opmærksomme på, hvad der foregår herude på landet, hvis det ikke var for Erling Bonnesen. Det er hans fortjeneste, at partiet igen blev så landbrugs-fokuseret. Han er også blevet hædret i flere af de lokale landboforeninger”, fortæller Karl Nicolajsen.

Begejstringen for Esben Lunde Larsens og Erling Bonnesens partifælle, Britta Schall Holberg, kan til gengæld ligge på et meget lille sted. Især efter at hun forleden svinede BL til i Landbrugsavisens spalter:

”Hun holdt engang en grundlovstale her på egnen, og dér lød hun mere som en socialdemokrat”, mener Karl Nicolajsen.

”Og hendes egen søn har på et offentligt møde sagt, at ikke engang han kunne drømme om at stemme på hende”, griner Thomas Nicolajsen.

Landbrugspakken er en positiv ting

I mange år sagde man i landbrugskredse, at socialdemokratiske regeringer var det bedste for det gamle erhverv. Fordi den borgerlige opposition altid formåede at trække politikken den rigtige vej. Hvorimod borgerlige regeringer for ofte lod sig manipulere af venstrefløj og miljølobby.

”Sådan er det ikke længere, tror jeg. Trods alt har Landbrugspakken jo også været et skridt i den rigtige retning. I dag er det vigtigere end nogensinde at stemme blåt, hvis man vil landbruget det bedste”, mener Karl Nicolajsen.

Han fortæller dog samtidig anekdoten om, at et borgerligt flertal i den gamle Faaborg Kommune ikke var meget værd for landmændene, fordi den enlige konservative i byrådet konsekvent stemte med de røde i miljø-spørgsmål. Den nuværende Faaborg-Midtfyn Kommune har ifølge de to gange hr. Nicolajsen sine ”regelryttere” i embedsværket, men på Adamslyst har man ikke meget bøvl med kommunen. Bl.a. fordi man ikke har vandløb på jorden og heller ikke har ansøgt om udvidelser.

Heldig timing med den første udvidelse af stalden

”Vores mest succesfulde udvidelse nogensinde var herinde”, fortæller Karl Nicolajsen, da han viser rundt i kostalden:

”Vi udvidede stalden i 1971, og investeringen var tjent hjem på kun ét år med det resultat, at vi kunne opføre stuehuset. Succesen skyldtes, at vi med fuld produktion kunne ride med på de høje priser i forbindelse med optagelsen i EF, og at det var billigt at bygge. De landmænd, som først byggede efter, fik større problemer. Det var også straks noget andet, da vi udvidede stalden endnu engang i 1979 – til nogle dyre udlandslån med meget høje renter”, fortæller den 71-årige gårdejer.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top