Pesticidforbud er nyttesløse og ulovlige

Retssager bliver uden tvivl den kedelige konsekvens for skatteborgerne i de kommuner, der forsøger at begrænse moderne og klimarigtig landbrugsproduktion

marksprøjte-fra-siden-foto-hardi.dk

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, Fredericia

Flere danske kommuner lægger op til et sprøjteforbud for lokale landmænd – og kommunerne er på gyngende juridisk grund.

Kommunerne har slet ikke ret til at forbyde pesticider

Senest har Aarhus Kommune varslet pesticidforbud. Hvilket ligesom i de øvrige tilfælde er usagligt, da moderne pesticider ved korrekt brug slet ikke ender i grundvandet, i så fald ville midlerne aldrig være blevet godkendt af Miljøstyrelsen. Men kommunerne har heller ikke retlig kompetence til at forbyde pesticider.

Der skal således helt særlige undersøgelser til, hvis et forbud skal iværksættes. Det må være et krav, at kommunen iværksætter konkrete målinger og dokumenterer enhver overskridelse i forhold til den nuværende lovlige brug af pesticider.

BL er klar til at gå rettens vej

Det er ærgerligt, at det her skal forbi en domstol. Men det bliver uden tvivl den kedelige konsekvens for skatteborgerne i de kommuner, der forsøger at begrænse moderne og klimarigtig landbrugsproduktion, hvor lovlige og godkendte pesticider er en nødvendig bestanddel. I Bæredygtigt Landbrug er vi klar til at gå rettens vej på medlemmernes vegne.

Ingen skal inddrage god landbrugsjord uden saglig grund og fuld erstatning!

Scroll to Top