Efter at Miljøstyrelsen i næsten et år har holdt på, at der intet var galt med de danske indberetninger for grundvand, indrømmer man nu, at styrelsen har givet EU-kommissionen forkerte tal.
Det skriver pressechef Henrik Hagen Olesen fra Miljøstyrelsen i en mail, efter at Bæredygtigt Landbrug har forelagt ham analyser af de data, som vi har fået aktindsigt i.
”Set i bakspejlet er en væsentlig årsag til misforståelsen omkring Commission Staff Working Document fra 2013, at der i forbindelse med indrapportering af datafiler fra GEUS, som supplement til den officielle danske artikel 10-rapport, var sket en misfortolkning af de tekniske indrapporteringskrav til datafilerne. Dette resulterede i, at kun de data fra grundvandsovervågningen, der havde et bestemt ID-nummer indgik i GEUS’ datafil for afrapporteringsperioden 2008-2011, som EU-Kommissionen anvendte til deres datablad i 2013. Det er årsagen til de afvigelser i antal målestationer som du påpeger”.
Forskel på tallene
Svaret betyder, at Danmark på den ene side sendte en rapport ned, hvor der stod 1255 målepunkter, men man vedlagde kun et dataark, med resultater fra 595. Dataarket indeholder informationer om de enkelte målepunkter som for eksempel geografisk placering, dybde og resultat. Men data fra over halvdelen af de danske målepunkter manglede altså. Dette er baggrunden for den forskel, som Bæredygtigt Landbrug påpegede i marts og fik myndighederne til at erkende, at der var forskel på Miljøstyrelsens tal og EU-kommissionens.
EU-kommissionen har lavet analyser på de data, som blev vedlagt rapporten. Disse har naturligvis givet andre resultater end dem, der stod i den danske rapport. Selvom de danske myndigheder i maj 2013 var opmærksomme på, at der var forskel på tallene, gjorde man intet udover at nævne i en enkelt mail, at man ikke kunne genkende de data, der var i rapporten.
Først i marts 2017, da myndighederne af Bæredygtigt Landbrug blev gjort opmærksom på, at der var forskel på tallene i de danske rapporter og EU-kommissionens rapport, opdagede de forskellen. Nu er det igen Bæredygtigt Landbrug, der har måttet hive sandheden ud af Miljøstyrelsen.
Direktør: Hvorfor informerede man ikke politikere og befolkning?
“Det er horribelt, at Miljøstyrelsen først fortæller offentligheden om disse fejl, når Bæredygtigt Landbrug har bevist dem gennem en hård kamp for at få udleveret informationerne. Styrelsen burde selv have gået ud med dette til politikerne og befolkningen”, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.
”Det har været en alt for lang proces for at få ret. Vi påpegede allerede sidste år omkring sommerferien, at der var noget, som ikke stemte. Vi holdt møder med embedsmænd og ministeren, hvor vi hver gang blev mødt af den samme afvisning. Vi har talt til embedsmænd og ministeren så direkte og så højt, at andre måtte tro, vi anså dem for at være halvdøve og mindre begavede. De har reageret med småfornærmede afvisninger. Nu viser det sig så, at vi havde ret i, at der var fejl i tallene, så det var ikke kun de forkerte målemetoder, men direkte fejl. Det er bare så skuffende”, fortæller Hans Aarestrup.
“Fokus og praksis skærpet”
Miljøstyrelsen fortæller, at de på basis af dette forløb har skærpet sin fokus og praksis, og i forbindelse med den seneste artikel 10-afrapportering efter nitratdirektivet for perioden 2012-2015 har der været omfattende teknisk fokus på indrapportering af GEUS’ filer med data for overvåget grundvand.
Læs mere om sagen senere i dag, hvor vi blandt andet fortæller om, hvordan myndighederne i en pressemeddelelse gav EU-kommissionen skylden for deres egne fejl.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
