Kan man stole på de beviser, som Naturstyrelsen og DCE benytter i retten?

De samme embedsfolk manipulerer gang på gang i forhold til både politikere og befolkning, skriver BL's næstformand

peter-rosendal

Af Peter Rosendal, næstformand i Bæredygtigt Landbrug

Det er katastrofalt, at man i Danmark benytter hjemmelavede beviser, der ikke giver et retvisende billede af nitrat i vores vandløb og grundvand. Især fordi man siger ét til politikerne og noget andet til EU-kommissionen.

Vi kan som landmænd ikke være tjent med den faglige kurs, som Naturstyrelsen og DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet) følger. Der er ikke sammenhæng mellem den natur, som vi dagligt færdes i, og den forestilling som DCE forsøger at fremstille for landets befolkning.

Når man finder de rigtige forskere…

Jeg er godt bekendt med, at der er flere politisk drevne embedsmænd, der kan finde de rigtige forskere. Forskere, som gerne vil have forskningsmidler til at fremstille notater, der ikke kan sidestilles med de krav, som der er i eksempelvis vandrammedirektivet. Der er mange steder, hvor Naturstyrelsens embedsmænd tydeligt forsøger at omgå de direktiv-pligtige retningslinjer, der er nødvendige for at få et godt resultat, især når vi skal finde de steder, hvor der er målt overskridelser eller indhold nok til en udpegning efter direktivets krav.

I dag er de danske miljømyndigheder med til at narre både folketingsmedlemmer og minister men også os borgere. Der er et krav til udpegningen til god økologisk tilstand om, at der skal findes en vis mængde af planter i et vandløb. Disse er ikke med i de hjemmestrikkede udpegningskriterier, der skal benyttes af vandråd. Ligeledes har man ikke evnet at udtage de mange vandprøver fra spildevand, der vil vise, at der ikke kan være god økologisk tilstand, når vejvand og urenset spildevand tilsættes vandløbet. Miljøstyrelsen har sammen med DCE udfærdiget arbejdsgrundlaget til vandråd.

Enkelte embedsmænd modarbejder beslutningerne

I 2007 havde regeringen et lukket gruppearbejde blandt flere ministerier, som skulle give klare retningslinjer til implementeringen af vandrammedirektivet. Her fremgår det tydeligt, at der skal være planter med i udpegningen, men det vil enkelte embedsmænd ikke være med til, så man går udenom beslutningstagere og borgere og udarbejder de i dag katastrofale udpegninger, som ingen kan forklare. Også Rigsrevisionen har i 2014 givet vandplanerne et rødt kort lige på dette område.

Jeg undres over, at der ikke har været en chef i Miljøministeriet, som har rynket på næsen over den manglende faglige belysning af vores natur, og at man så tydeligt omgår vores folkevalgte beslutningstagere, både i 2007 men også nu i 2017. Især når de såkaldte beviser, der benyttes i retten af Naturstyrelsen og kammeradvokaten i diverse retssale, er fabrikeret bevismateriale, der ikke er retvisende i den forbindelse.

Troværdig forvaltning ønskes!

Jeg bør kunne stole på vores system, men med den forvaltning, der finder sted i dag, skal der en særdeles stor kost og støvle til at genindføre en troværdig forvaltning. Det er de samme embedsfolk, som gang på gang manipulerer, og det er i sidste ende departementschefens og ministerens ansvar. Hvis departementschefen er i tvivl om, hvem jeg taler om, er han velkommen til at henvende sig!

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen