Falske skræmmebilleder i medierne

Mediernes billede af pesticiders påvirkning af drikkevandet holder ikke. Det var der enighed om blandt deltagerne i debatten på Erhvervsakademi Lillebælt i Odense

streibig

Forleden holdt organisationen “Verdens rigeste landmænd” et debatmøde i Odense om pesticider. Både professor emeritus Jens Carl Streibig fra Københavns Universitet og Claus Vangsgård fra Danva var enige om, at der ikke er en sundhedsfare ved det danske drikkevand.

”Aldrig har så mange mennesker så få at takke for så meget vildledning og frygt.”

Sådan sagde professor emeritus Jens Carl Streibig om de nyheder, vi bliver eksponeret for i pressen. Det skete på debatmødet om pesticider arrangeret af foreningen ”Verdens rigeste landmænd”.

Strenge krav til pesticider

Jens Carl Streibig har arbejdet med pesticider i 40 år. Da han begyndte, kunne produkter blive godkendt, blot de ikke slog bier ihjel og ikke kom i mælken. Dette hører heldigvis en fjern fortid til. Nu er der en meget regelret måde at få godkendt pesticider på, hvor der er meget stærke krav til godkendelsen af pesticider.

Hans opfattelse af pesticiders manglende skadelighed fremgik af oplægget. Og han viste flere eksempler på, hvordan pesticider blev dæmoniseret. Blandt andet, hvor en artikel i Jyllands-Posten blev ledsaget af en tegning med dødningehoveder. Men det er ikke det bilede, han har efter et langt arbejdsliv, hvor pesticider har været en del af hverdagen.

”Den gode nyhed er, at danske landmænd, der er den gruppe, som bliver mest udsat for pesticider, når de sprøjter deres marker, sammen med advokater og gymnasielærere er den befolkningsgruppe, som lever længst,” sagde han og fortsatte:

”Så de pesticider, vi har, ser ikke umiddelbart ud til at påvirke landmanden”.

Jens Carl Streibig forklarede dog også, at i Afrika ser man skader i helbredet hos de mennesker, der brugte dem. Der er det andre stoffer, man bruger, og der er ikke den samme fokus på sikkerhed.

Forbud er ikke løsningen

På mødet talte Claus Vangsgaard fra Danva også.

”Som jeg ser det, skal vi ikke forbyde pesticider. Det er helt urealistisk og også unødvendigt,” sagde Claus Vangsgård.

Han mener dog, at der ikke bør bruges sårbare indvindingsområder. Her nævnte han blandt andet Sejerø som et eksempel. Der er det svært at finde et alternativ. Han ser flere steder i Danmark, hvor det vil betyde store omkostninger, hvis drikkevandsboringer må lukkes.

Claus Vangsgård mener heller ikke, at der er et sundhedsproblem med de pesticider, der bliver fundet i dansk drikkevand. Det er heller ikke Danvas opgave at tage stilling til. De skal kigge på de danske myndigheders krav og se, om vandkvaliteten overholder dem.

Fortidens produkter i vandet

Han forklarede, at det i hans optik kunne være svært at afgøre, hvad der egentlig lukker en boring.

”Hvis du både har et problem med klorerede opløsningsmidler og pesticider, er det så lukket på grund af det ene eller det andet?,” spurgte han retorisk og konkluderede, at det ikke er til at afgøre, og der derfor ikke vil komme nogen endelig forklaring på, hvad status er.

Det er typisk BAM eller atrazin, der bliver fundet i de danske boringer. Midler der i mange år har været forbudte i EU.

Claus Vangsgård opfordrede til dialog som den eneste vej frem.

”Vi skal acceptere, at landmanden har nogle meget væsentlige økonomiske interesser. På den anden side, så mener jeg også, at det er et legitimt ønske fra vores side, at vandforsyningen har sikkerhed for at kunne levere noget drikkevand, der overholder kravene,” sagde han.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen