En glad minister uden styr på grundvandet

Esben Lunde Larsen er sendt i byen med tom retorik af sine embedsmænd, mener Poul Vejby-Sørensen

poul-vejby-sørensen-2012

Af Poul Vejby-Sørensen, faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug

I Effektivt Landbrug 18. maj fortæller miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at han er glad for Kommissionens seneste svar til Jørn Dohrmann, som viser, at cirka 20 % af målepunkterne indeholdt nitrat på over 50 mg/l.

Herefter siger ministeren: ”Samtidig viser svaret klart, at den indberettede nitratforurening er relateret til landbruget, sådan som direktivet kræver. Kommissionen understreger dermed i deres svar, at den danske afrapportering og opgørelse af nitratpåvirkning under nitratdirektivet opgøres for andelen af grundvandsovervågningspunkter, og at disse målepunkter har til formål at følge omfanget og udviklingen i mulig nitratpåvirkning i vand fra landbruget”.

Undskyld, Esben Lunde Larsen – men det er jo langstrakt tom retorik, dine embedsmænd her har sendt dig i byen med. Svaret ”viser” overhovedet ikke noget ”klart”. Og Kommissionen ”understreger” intet om, ”at den danske afrapportering og opgørelse af nitratpåvirkning under nitratdirektivet opgøres for andelen af grundvandsovervågningspunkter, og at disse målepunkter har til formål at følge omfanget og udviklingen i mulig nitratpåvirkning i vand fra landbruget”.

Det er nonsens opfundet til lejligheden. Kommissionen kan da ikke vide, om nogle danske ”målepunkter har til formål at følge omfanget og udviklingen i mulig nitratpåvirkning i vand fra landbruget”. Hvor skulle den vide det fra? Og hvad menes der med ”at følge omfanget og udviklingen i mulig nitrat-påvirkning”? Danmark kan ifølge ministeriet selv ikke en gang følge omfanget i ”nitratpåvirkning”. Hvordan skulle man så kunne ”følge omfanget og udviklingen i mulig nitratpåvirkning”?

Kære minister. Al den løse snak og bortforklaring holder ikke i byretten.

Miljøstyrelsen ved intet om omfanget

På Miljøstyrelsens hjemmeside stillede man følgende retoriske spørgsmål: ”Er de tal, der indberettes, repræsentative for nitratpåvirkningen af den samlede mængde grundvand i Danmark?”.

Og styrelsen besvarede selv med følgende afsnit:

”De danske afrapporteringer under nitratdirektivet om nitratkoncentration i grundvand bygger på data fra de såkaldte GRUMO-målesteder i det nationale grundvandsovervågningsprogram.

Denne overvågning siger ikke noget om, hvor stor en mængde ud af det samlede danske grundvand, som indeholder nitrat. Det kan kun fortælle om nitratindholdet i vandet fra de indtag, hvor der bliver målt.

Da man ikke kender mængden/volumen af grundvand (antal m3), som findes ved hvert måleindtag, eller udenfor måleindtagene, kan man kun sige, hvor stor en andel af prøverne fra måleindtagene, som indeholder nitrat. Disse tal bruges til at følge udviklingen i nitratpåvirkningen af grundvand”.

Styrelsen slår hermed fast, at den danske overvågning ikke siger noget om omfanget af nitratpåvirkning i det danske grundvand, men kun fortæller om nitratindholdet i vandet fra de indtag, hvor der bliver målt.

På jævnt dansk siger Miljøstyrelsen hermed, at der tages stikprøver uden mulighed for at relatere disse stikprøver til noget som helst. På den måde kan man hverken følge omfanget eller udviklingen i nitratpåvirkningen af grundvand.

Ministeriet fejltolker direktivet

Moniteringen bygger simpelt hen på en fejltolkning af Nitratdirektivets tekst i artikel 5, stk. 6. Her forfægter ministeriet, at man bare kan måle, hvor man finder mest nitrat uden hensyn til, hvad man måler i. Sådan er realiteterne naturligvis ikke.

Nitratdirektivets artikel 5, stk. 6 siger, at man skal måle nitratindholdet i grundvand på udvalgte steder, der gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforurening, der stammer fra landbruget.

Med ”grundvand” menes principielt alt grundvand – hvad ellers?

Med ”udvalgte steder” menes, at man skal måle, hvor det er relevant at finde ”nitrater, der stammer fra landbruget” (dvs. under landbrugsområder og ikke under eksempelvis Rådhuspladsen i København).

Derimod betyder ”udvalgte steder” IKKE, at man kan måle i højtliggende grundvandslommer lige under rodzonen, hvor nitratindholdet er højt og SKAL VÆRE HØJT for, at der kan dyrkes planter.

Bygger på forkert grundvandsforståelse

Miljøstyrelsens koncept forudsætter i øvrigt anvendelse af en forkert definition af ”grundvand”. Med den korrekte definition (”den mættede zone” – dvs. under det primære grundvandsspejl), ville der ikke kunne tages målinger i ”iltet grundvand” i højtliggende mættede zoner i umættede omgivelser.

Derfor er det grotesk, at Miljøstyrelsen fortsætter med den fordrejede ”forståelse”, selv efter definitionen er rettet med Folketingets hjælp.

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen