Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt landbrug
Bæredygtigt Landbrug har mange medlemmer, som er ramt af dige-problemet, og vi er gået konkret ind i sagerne med høringssvar, møder og klagesager i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Foreløbig synes det hele bare at sande til. Ventetid er der desværre mest af, selv om vi forsøger at fremme sagerne.
Utydelige forhøjninger i landskabet
Når mange tænker på diger, så visualiserer de nok høje og tydelige diger, som man kender dem fra for eksempel Skotland. I Danmark er digerne normalt slet ikke så markante. Der er derimod ofte tale om utydelige forhøjninger i landskabet, og for lægmand kunne variationen lige så godt være skabt af istiden.
Ingen har råbt vagt i gevær – før nu
Problemets kerne er, at tilbage i tiden, før GPS, internet og GIS-kort, blev marker lagt sammen, og forhøjningerne blev til en del af marken. Sammenlægningerne er sket i god tro, ved højlys dag og mange gange med myndighedernes indblanding. Alle har vidst, hvad der foregik, og ingen har råbt vagt i gevær. Det er først i nyere tid, at myndighederne, med en kop kaffe i hånden foran computeren med let adgang til moderne GIS-kort og luftfotos, begynder at konstatere, at her og der kunne der måske godt have været et dige. Problemerne ses altså i bakspejlet med den nye teknologi.
Kom ud i virkeligheden
Danske landmænd vil gerne beskytte digerne, særligt dem, der har betydning. Men det kræver altså, at myndighederne kommer ud i virkeligheden og kigger på tingene sammen med landmanden. Det er et skråplan, hvis myndighederne tærsker rundt i fortiden, og det vil med stor sikkerhed føre til en lang række straffesager. Mit bud er, at rigtig mange af disse sager vil være svære at vinde for myndighederne.
Vi opfordrer til, at der kigges fremad og ikke bagud. Vi ser frem til, at kulturminister Mette Bock byder ind med en løsning.
(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).
