Stop falske angreb på landbruget

Vi skal ikke chikanere bønderne, lyder det fra Erik Høgh-Sørensen – med henvisning til bl.a. grundvands-skandalen

vand-fra-flaske1000x400

Af Erik Høgh-Sørensen, Karisholmsvej 22, 8592 Anholt

Danske miljøembedsmænd har bevidst givet EU’s kontrollanter et forkert indtryk af mængden af nitrat i dansk grundvand.

Bag afsløringen står Bæredygtigt Landbrug og DF’s Jørn Dohrmann.

EU-Kommissionen tror, det danske vand er forurenet, og dermed har politikere som Simon Kollerup (S) friere spil til at trække ministeren, Esben Lunde Larsen (V), rundt som en tyrekalv på dyrskue.

Ingen er interesseret i, at der kommer nitrat i det danske drikkevand.

Omvendt skal landbruget ikke udråbes som syndebuk uden videre.

Derfor er det ansvarspådragende, at Lunde og hans folk bevidst femdobler truslen fra nitrat frem for at give EU et repræsentativt billede af det danske grundvands virkelige tilstand.

Vi skal ikke chikanere bønderne, og der skal være økonomi i landbrugserhvervet.

Kun på den måde kan vi sikre liv og velfærd på landet.

(Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles. Erik Høgh-Sørensen er folketingskandidat for Dansk Folkeparti. Han er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen ”Mod Vinden. Danmarks plads i Europa”. Dette indlæg har også været bragt som læserbrev i bl.a. Østvendsyssel Avis).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen