Når vi handler ind, skal vi ikke tro, at økologiske varer sikrer god samvittighed overfor klimaet i forhold til CO2 regnskab og dyrkningsareal. Dyrene har desuden, i mange tilfælde, ikke bedre velfærd og videnskabelige studier viser ikke, at økologiske varer er sundere end konventionelle.
Brug den sunde fornuft
Peter Kiær, landmand og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, mener, at forbrugerne skal være klar over, hvilken miljøbelastning varerne har, og hvordan dyrevelfærden er, så folk kan træffe det rigtige og oplyste valg, også i forhold til bæredygtighed.
”Vi skal bruge vores sunde fornuft, når vi vælger fødevarer. Der er ikke nogle lette løsninger som for eksempelvis økologi eller andre alternative metoder, der sikrer, at produktet er bæredygtigt,” sagde Peter Kiær.
Han talte forleden til en stor forsamling på Københavns Universitet i forbindelse med mødet, ”Bæredygtighed et vidt begreb?”, arrangeret af DJØF, fagforeningen for jurister og økonomer, samt Frej, en fødevarepolitisk tænketank. Peter Kiær appellerede forsamlingen til at tænke over, hvilken udvikling vi ser i samfundet, når offentlige institutioner insisterer på at købe økologisk.
”Vi ser jo allerede at kommuner og statsligt, at hospitaler og børnehaver påtvinger, at maden skal være økologisk. Hvis der bare var en faglig begrundelse for, at maden var sundere, men det er der ikke. Det er der absolut ingen undersøgelser, der har påvist,” sagde Peter Kiær.
Folk går med forkerte opfattelser
Udover Peter Kiær holdt Andreas de Neergaard, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, oplæg. Han lagde vægt på, at moderne dansk landbrug er utroligt effektivt og miljørigtigt i forhold til den måde, der bliver produceret fødevarer på. Han mener, at folk ofte blander flere præmisser sammen, i deres opfattelse af, hvad der er bæredygtigt, og hvordan økologi passer ind i det billede. Ud fra udgangspunktet, at dansk landbrug skal producere mest muligt på de arealer, der er til rådighed med mindst mulig belastning for klimaet, er konventionelt landbrug ifølge Andreas de Neergaard den bedste løsning.
”Vi har fordoblet den effektivitet, hvormed vi bruger kvælstof i dansk landbrug i forhold til for 40-50 år siden, samtidig med at vi har bevæget os fra nogle små gårde, hvor man både havde grise, køer, hvede og havre, til at vi nu har nogle kæmpestore industrielle brug,” sagde Andreas de Neergaard.
Han lagde vægt på at mange mennesker er blevet fremmedgjort fra, hvordan dansk landbrug er i dag og derfor også går med nogle forkerte opfattelser af erhvervet. Han gav desuden et eksempel på, hvordan forestillingen om økologi og bæredygtighed blev inddraget i markedsføringen af nogle produkter.
”Camilla Plum kan sælge grise på en anden måde, end du (Peter Kiær, red.) kan. Sådan er det bare. Hun taler til noget fuldstændigt irrationelt i os, som minder os om mormors frikadeller. Hun har taget patent på en bæredygtighed,” sagde Andreas de Neergaard.
Økologi kræver store arealer
Et andet problem han fremhævede var de større arealer, der skal anvendes i økologisk produktion fremfor konventionelt landbrug set på internationalt plan. Peter Kiær gav også eksempler på, hvad en omlægning til økologisk landbrug ville betyde for dansk landbrug.
”Jorden er en knap ressource. Vi har det jord, vi har i verden. Hvis vi skulle omlægge Danmarks tre mio. hektar til økologi, så skulle vi finde næsten tre mio. hektar mere jord at opdyrke. Selv de dygtigste økologer har et udbytte, der er 30 % lavere end de konventionelle. Jeg høster 10 ton hvede per hektar, mens en økolog ligger på mellem 5-6 ton hektar. Jeg har ikke noget imod økologi, jeg synes bare, man skal tale om tingene sagligt og fagligt,” sagde Peter Kiær.
Af Anders Melchiorsen, anm@baeredygtigtlandbrug.dk
