Økologi er værst for vandmiljøet og klimaet

Forbrugerne bør være klar over, at dele af den økologiske produktionsform har negative miljømæssige konsekvenser

stig-sandholt-andersen

Af Stig Sandholt Andersen, intern faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug

Økologi udråbes ofte som redningskransen for bæredygtig anvendelse af jorden. Det er dog langt fra så simpelt i virkeligheden.

Økologisk landbrug har flere udfordringer, som moderne landbrug ikke har. De to væsentligste udfordringer er for det første en stor mangel på effektiv gødning, og for det andet er det ukrudt i marken.

Den økologiske gødning, der består af afføring og dybstrøelse, som dyrene har gået på, bliver typisk spredt og pløjet ned om efteråret, når planterne ikke gror. Det gør man, fordi gyllen ikke bliver udskilt og bruges separat i den økologiske drift. Det ender med større nedsivning af nitrat til grundvandet og udvaskning til vandmiljøet, da planterne ikke er i vækst om efteråret, og derfor ikke kan optage gødningen med det samme. I konventionelt landbrug spredes gyllen, når vækstsæsonen er startet, så planterne får den størst mulige gavn af den. Desuden kan gyllen spredes med stor præcision og i den helt rigtige mængde, og tillige suppleres med kunstgødning.

Den anden udfordring er ukrudt. Der er mere ukrudt i økologiske marker, fordi man ikke må bruge ukrudtsmidler. Derfor pløjer og harver man jorden flere gange, men det er med til at dræbe snegle, orme og insekter, der bidrager med omdannelse af gødningen fra organisk til uorganisk form. Det er den uorganiske gødning, planterne optager og vokser af. Når jorden vendes, bliver plantemateriale i det øverste jordlag iltet og sender CO2 op i atmosfæren, i stedet for at binde kulstof i plantematerialet i jorden.

Økologi er mere end velkommen ude på marken og på hylderne i supermarkedet, så længe forbrugerne er klar over, at dele af den økologiske produktionsform har negative miljømæssige konsekvenser.

Scroll to Top