Hovedkonklusion bliver en biting

Chefredaktør kritiserer pressens vinkling af den ellers åbenlyse frifindelse af CBS-rapporten om landbrugets rammevilkår

blok-og-kuglepen-bl

Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug

Journalister har det skidt med enighed.

De leder således gerne efter en aktuel konflikt, der kan bearbejdes kritisk i det redaktionelle maskinrum. Det er de simpelthen uddannet til. Og det kan der såmænd være mange gode grunde til at takke vores faggruppe for. Simpelthen fordi pressen med sin dedikerede næse for konflikter og evnen til at afdække lyssky affærer er med til at synliggøre, når landets magthavere i politik og erhvervsliv siger et, men gør noget andet.

Den altid kritiske tilgang har en bagside

Nogle gange ryger der en borgmester og en rødvins-glad bykonge i Nordsjælland, andre gange afdækkes gigantvirksomheders og sportsstjerners skattely, mens regeringer i sjældne tilfælde må træde tilbage, når pressen har været på spil. Sådan som det skete med Schlüter-regeringen i den såkaldte Tamilsag.

Men pressens evigt kritiske tilgang til alt og alle har bestemt også en bagside. Det er hele affæren om den såkaldte CBS-rapport om dansk landbrugs rammevilkår et eksempel på. I går fik vi så en afgørelse fra praksisudvalget på forsknings- og uddannelsesinstitutionen CBS, om, hvorvidt tingene og rapportens tilblivelse er gået rigtigt til set med forskerøjne. Hovedkonklusionen er – helt uden diskussion – at forskeren, Troels Troelsen, ikke har gjort sig skyldig i videnskabelig uredelighed.

Ikke så pokkers meget at sætte en finger på…

Forskeren har heller ikke gjort sig skyldig i en række andre anklager i retning af uretmæssig angivelse af forfatterrolle. Han har heller ikke gjort sig skyldig i ”forsætlig eller groft uagtsom uoplyst selektiv kassation af egne uønskede resultater”. Eller sagt på dansk, så har han ikke sminket sin forskning i nogen retning. Så rent faktisk er der ikke så pokkers meget at sætte en finger på, når det gælder de store linjer i forskningen og rapportens konklusioner.

Der, hvor det er gået galt, er der, hvor forskeren skulle have angivet, at der har været en medforfatter med bånd til Bæredygtigt Landbrug, ligesom forskeren ikke har været tydelig i forhold til bevillingsgiverens identitet. Der mangler kort sagt gennemsigtighed på det område, da der kan være interessekonflikter, som ikke fremgår tydeligt nok. Det kaldes i forskersprog et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis.

Entydig hovedkonklusion

Som journalist kan man så vælge at fokusere på, hvad CBS’ praksisudvalg påpeger fungerer fint, og hvad der kritiseres. Som nævnt er hovedkonklusionen entydigt den, at Troels Troelsen ikke har gjort sig skyldig i videnskabelig uredelighed. Den er altså god nok på bunden, den der CBS-rapport om dansk landbrugs rammevilkår. Alligevel er det slet ikke det budskab, der luftes i den danske verdenspresse. Her florerer i stedet en artikel, som Ritzau med Altinget som kilde kalder: ”Omstridt CBS-forsker får kritik for brud på god forsknings-skik”.

I bund og grund er der dækning for at skrive sådan. Det er bare ikke hovedkonklusionen i praksisudvalgets granskning af Troels Troelsens forskningsarbejde.

Her er hovedkonklusionen som nævnt, at forskeren ikke har gjort sig skyldig i videnskabelig uredelighed. Det er der bare ikke meget sprængstof i at skrive. Og derfor vinkles udelukkende på det negative i praksisudvalgets konklusion. Retvisende for praksisudvalgets dom over CBS-rapporten om dansk landbrugs rammevilkår er det imidlertid ikke. Det ved avislæsere landet over bare ikke. For de læser kun: ”Omstridt CBS-forsker får kritik for brud på god forsknings-skik”, selvom det ikke engang er den halve sandhed.

Den slags omgåelse af sandheden er der bare ikke nogen, der kritiserer. Men redeligt er det i bund og grund ikke just.

(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen