Fakta om grundvandet

I modsætning til hvad der indberettes til EU-Kommissionen, fejler det danske grundvand ikke noget. Og vi skal jo ikke reparere noget, som ikke er i stykker!

vagn-nytårstale-2013_14-27-dec

Af Vagn Lundsteen, direktør i og stifter af AgroBalance samt tidl. direktør i Bæredygtigt Landbrug

Allerede i 2013, mens jeg var direktør i Bæredygtigt Landbrug, konstaterede vi, at der var noget galt i de tal, som Miljøstyrelsen hvert år indberetter til EU-Kommissionen.

Vandværkerne indberettede, at der var færre end en procent af drikkevandet, der havde et indhold på 50 mg nitrat pr. liter. Alligevel indberettede Miljøstyrelsen til EU-Kommissionen, at det var mindst 20 procent af grundvandet, der havde et nitratindhold over 50 mg pr. liter.

Historien: Vandkvaliteten skulle beskyttes

Hvorfor nitrat? Hvorfor 50 mg? Og hvordan opstår afvigelsen? Lad mig starte med begyndelsen.

I 1991, fire år efter første Vandmiljøplan, blev Danmark som andre EU-lande forpligtet til at sikre mod en stigning i nitrat i vores drikkevand.

Nitratdirektivet sigter mod at beskytte vandkvaliteten i hele Europa ved at forebygge forurening af grundvand og overfladevand forårsaget af nitrater fra landbruget og ved at fremme godt landmandskab.

Man har defineret en grænse på 50 mg pr. liter vand som et måltal. Grænsen kunne lige så godt være fem mg, 100 mg, 500 mg eller meget mere. For eksempel er der 2500 mg nitrat pr. liter i rødbeder og spinat. Så det er svært at definere, om nitrat er skadeligt eller gavnligt.

Alle medlemsstater er forpligtet til at udarbejde handlingsprogrammer.

Således også i Danmark. Overvågningssystemerne kaldes LOOP (Landovervågningsoplande), hvor grundvandet måles lige under planternes rodzone (1,5-4 meter under jordoverfladen) og GRUMO (grundvandsovervågning), der måler det grundvand, som ligger under LOOP, typisk i 4-10 meters dybde.

Grundvandets kvalitet overvåges i GRUMO-programmet i omkring 1.000 overvågningsboringer, hvor der indsamles prøver, der undersøges for en lang række stoffer som nitrat, pesticider, klorid, arsen, organiske forureningskomponenter m.v. Prøvetagningshyppigheden er størst i boringer, hvor der findes påvirkning fra menneskelige aktiviteter.

Målesteder uden nitrat nedlægges

”Djævlen ligger i detaljen”. Teksten er hentet fra hjemmesiden hos GEUS, der foretager målingerne. Prøvetagningshyppigheden er størst, hvor der findes mest nitrat! Det vil i praksis sige, at GEUS nedlægger målesteder, hvor der ikke måles nitrat og opretter nye boringer i nærheden af boringer, hvor der findes nitrat. Prøveantallet er størst i boringer, hvor der findes nitrat.

Nye boringer etableres tættere på jordoverfladen, som erstatning for dybere boringer uden nitrat. Alt sammen med det formål at følge udviklingen af nitrat i grundvandet. Den glædelige nyhed er, at nitratindholdet til trods for at boringerne flyttes til mere følsomme områder, stadig falder år for år.

Det er sådan set i orden at måle på denne måde, hvis det kun var for at følge udviklingen i grundvandet. Men det problematiske i måleprogrammet opstår, når Miljøstyrelsen indberetter tallene til EU-Kommissionen som repræsentative for hele det danske grundvand. Derved opstår en difference i tallet på ca. 20 procent af målingerne, der ligger over 50 mg nitrat, og det reelle tal, der dækker hele grundvandsreservoiret, som ligger på ca. en procent.

Vandplaner, regler, handleplaner, begrænsninger og love – på et forkert grundlag

Dette er problematisk for danske landbrugsfamilier, fordi dansk landbrug de seneste 30 år har været reguleret på baggrund af de forkerte tal.

Altså de 20 procent i stedet for de reelle en procent. Vandplaner, regler, handleplaner, begrænsninger og love har været besluttet på baggrund af forkerte indberetninger.

Man kan undres over logikken i bevidst at indberette forkerte tal til EU-Kommissionen, velvidende at kommissionen må opfatte tallene som værende dækkende og repræsentative for det danske grundvand og derfor stiller krav om handleplaner for nedbringelse af nitrat i grundvandet. Og at Folketinget derfor bliver forpligtet til at lave love og regler på en forkert baggrund.

Konspirationsteori? Måske – men der indberettes bevidst forkert!

Det er derfor oplagt at spørge sig selv, om der blandt embedsmandsværket i Miljøministeriet findes personer, der ud fra en politisk overbevisning forsøger at begrænse danske landbrugsfamiliers konkurrenceevne ved at være årsag til strammere regler for danske landbrugsfamilier end for tilsvarende i vore nabolande? Er Miljøstyrelsen belastet af folk med tæt tilknytning til Danmarks Naturfredningsforening, eller er det bare en konspirationsteori, jeg her er i gang med at spinde? Men det er uforståeligt, at embedsfolk, som får deres løn via skattekronerne, bevidst laver fejlagtige indberetninger, der skader landets egne borgere.

Nitratindholdet er altid størst tæt ved jordoverfladen og falder i takt med, at bakterier ”spiser” nitraten på vej ned mod drikkevandsreservoirerne. Det er en naturlig proces, der sikrer Danmark noget af verdens bedste drikkevand.

Så i modsætning til hvad der indberettes til EU-Kommissionen, fejler det danske grundvand ikke noget. Og vi skal jo ikke reparere noget, som ikke er i stykker!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen