DN og grundvands-misinformationer

BL’s faglige direktør reagerer på påstande fra nordjysk lokalformand af Danmarks Naturfredningsforening

jorgen-evald

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Munkholmvej 49, Poulstrup

Danmarks Naturfredningsforening, denne gang repræsenteret af formanden for Aalborg-sektionen Steen Birkedal Nielsen, er igen ude med undergravende og forkert information.

Denne gang i Nordjyske den 12. april med postulater om Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug. Nielsen bruger en kendt metode: Han siger noget åbenlyst vrøvl og beskylder – uden dækning – Bæredygtigt Landbrug for at mene det. En sådan metode sender mindelser om hans egen organisation, der hævdede at have fået mange underskrifter til en kampagne, heriblandt prominente personer som Anders And.

Ikke et korrekt billede af det danske grundvand

Det, Bæredygtigt Landbrug har sagt i den langvarige debat omkring det danske grundvand og de forkerte indberetninger til EU, er, at der skal indrapporteres korrekt efter EU’s Nitratdirektiv. Det er helt tydeligt fremgået i debatten, at der fra dansk side ikke er indrapporteret på en måde, så det afspejler, hvordan det danske grundvand har det.

Man har målt intensivt, hvor der er problemer, man har trukket målingerne længere og længere op mod jordoverfladen, og man har i statistikken undladt at medtage 0-prøver. Det vil sige, der både er tale om tendentiøse målinger og uhæderlig statistisk metode. Det er det, Bæredygtigt Landbrug har påpeget.

Bemærkningen om de 20 procent…

Det er også baggrunden for, at EU har fået en forkert opfattelse. Denne forkerte opfattelse bærer Nielsen videre. Opfattelsen stammer sandsynligvis fra et ofte gengivet citat om de officielle danske målinger, hvor det siges, at ”20 procent af målepunkterne på et tidspunkt mellem 2008-2011 havde et nitratindhold på mere end 50 mg pr. liter.”

Dermed er det brugt sådan, at hvis analysen fra et målepunkt bare én gang på fire år viser over 50 mg N pr. l, så tæller alle målingerne fra det målepunkt med i statistikken som værende over grænseværdien. Også selvom gennemsnittet, medianen eller for den sags skyld alle andre målinger i de fire år viser mindre. Det er på den måde, man kan nå de 20 procent! Hvis man derimod tæller gennemsnit for samtlige målinger, viser det, at en væsentligt mindre andel af målingerne har for højt indhold. På den måde viser de danske indberetninger det højest mulige resultat. Men de tal, der indberettes ifølge Nitratdirektivet, skal vise omfanget af påvirkningen, og de 20 procent er ikke repræsentative for noget som helst. Den grøft er også Nielsen faldet i.

Det er kompliceret stof, men inden man beskylder andre for meninger, de aldrig har haft, bør man sætte sig ind i substansen. Det gælder også for DN-medlemmer.

(Indlægget har også været bragt i Nordjyske).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen