Ministeriet har en dårlig sag

Miljø- og fødevareministeriet bør erkende, at grundvandsmoniteringen og især ministeriets misinformation af EU om det danske grundvands tilstand er forfejlet

poul-vejby-sørensen-2012

Af Poul Vejby-Sørensen, cand. agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Den 3. marts fremsatte Miljøstyrelsens vicedirektør, Mads Leth-Petersen (MLP), i et svar til mig nogle forkerte påstande, som jeg hermed vil kommentere.

For det første beskyldes jeg for at have anvendt ”et første udkast af et notat”, der senere blev rettet.

Det er ikke korrekt. Jeg har anvendt et færdigt, offentligt notat. Jeg har overhovedet ikke adgang til første udkast af ministeriets notater. Men uanset notatets status, så beviser dets ordlyd, at ministeriet var fuldt bevidst om, at den danske oversættelse var forskellig fra de øvrige sprogversioner, herunder den engelske, og dermed ukorrekt.

For det andet: MLP hævder, at Kommissionen for længst har bekræftet den danske forståelse af definitionen af grundvand og henviser til en tidligere orientering af Folketinget om, at ”et flertal af EU-medlemslande har samme forståelse af definitionen af grundvand som Danmark”.

Her bekræfter ministeriet jo, at der ikke er enighed blandt medlemslandene, og at definitionen stadig er udsat for fortolkning.

For det tredje: Ministeriet informerede med notits af 10. marts 2015 Folketingets Miljøudvalg om Kommissionens forståelse af vandrammedirektivets definition af grundvand. I sit svar af 25. februar 2015 tager Kommissionen udgangspunkt i ”mætningszonen” (i ental). Herefter uddyber Kommissionen forklaringen om mætningszonen med følgende beskrivelse, som ministeriet desværre misfortolker: ”Mætningszonen kan være sammenhængende i store områder eller kan være usammenhængende afhængig af de lokale geologiske og hydrogeologiske forhold, men det ændrer ikke ved det faktum, at alt vand i enhver mætningszone bør betragtes som grundvand”.

Fortolkning udvides kraftigt

Kommissionen udtrykker her, at enhver del af ”den mættede zone” er omfattet – også selv om zonen kan være usammenhængende. Kommissionen udtaler sig kun om det primære grundvand, og når der tales om ”enhver mætningszone”, menes der i det horisontale plan.

Men ministeriet laver en kraftig udvidelse af EU’s fortolkning – også i Altinget den 3.3., hvor MLP skriver: ”De forstår definitionen således, at grundvand kan findes i flere mættede zoner under jordens overflade, adskilt i det lodrette plan ved umættede lag”.

Formuleringens sidste del, ”adskilt i det lodrette plan ved umættede lag”, er ikke indeholdt i Kommissionens svar, som blev videregivet til Folketinget 10. marts 2015.

Endvidere er denne udlægning i total uoverensstemmelse med al fagkundskab – nationalt som internationalt. Ministeriet har ikke dokumenteret noget fundament for denne tilføjelse, og det er uvist, hvad den bygger på.

Ministeriets behov for fejltolkning

Omvendt er det ikke vanskeligt at se, at udlægningen er en nødvendig forudsætning for at legitimere den grundvandsmonitering, som ministeriet har foretaget gennem de senere år, hvor målepunkterne er flyttet højere og højere op mod jordoverfladen, hvor nitratindholdet er højere.

Men det er naturligvis ikke i orden at lave forkerte definitioner med voldsomme erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, bare for at fastholde en forfejlet grundvandsmonitering.

Målepunkter og gradienter

Det er vigtigt at forstå, at der findes en nitratgradient mellem rodzonen og det korrekt definerede grundvand, på samme måde som der findes en temperaturgradient mellem ækvator og polerne.

At lave grundvandsmonitering med relativt mange målinger i højtliggende vandlommer, hvor nitratindholdet er højest, svarer til at måle den globale temperatur ved at tage flertallet af målinger tæt på ækvator, hvor temperaturen er højest.

Enhver kan se, at det er meningsløst og vildledende.

Ministeriet kan ikke holde til fortsat volapyk

Det giver overhovedet ingen mening – hverken fagligt eller sagligt – at måle nitrat tæt på rodzonen, hvor nitratindholdet per definition er højt, men uden betydning, fordi nitraten forsvinder på vej ned mod det korrekt definerede grundvand.

Hvis ministeriet på et usagligt grundlag fordrejer definitionen og forhindrer tilstrækkelig tilførsel af det essentielle plantenæringsstof, kvælstof, betyder det, at man saboterer landbrugserhvervet. Helt uden at gavne kvaliteten af grundvandet, der i forvejen har en meget høj kvalitet og et meget lavt nitratindhold – langt under grænseværdien.

Jeg skal forbigå MLP’s personlige beskyldninger om ”ond tro” og ”falske historier om en sag, der for længst er lukket”. Jeg opfatter angrebene som et signal om mangel på saglige indvendinger.

Ministeriet bør erkende, at grundvandsmoniteringen og især ministeriets misinformation af EU om det danske grundvands tilstand er forfejlet.

Og hvis ministeriet mangler formatet til en sådan erkendelse, så bør ministeren skære igennem og redegøre for sagens rette sammenhæng.

(Indlægget har også været bragt på www.altinget.dk).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen