Lunde står på kanten til vildledningens afgrund

Som tidligere EU-korrespondent må jeg her tillade mig at antyde, at Venstre-ministerens dokumentation ligner en trængt mands bestillingsarbejde i EU-Kommissionen, lyder det fra Erik Høgh-Sørensen

dommerhammer

Af Erik Høgh-Sørensen

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) gjorde sig torsdag i Folketinget til talsmand for en ekstrem fortolkning af EU-retten.

Tages ministerens udtalelser for pålydende, vil det være lovligt at måle nitratudledning ved at gå lige i halen af en gyllespreder og derpå pålægge landbruget økonomisk destruktive miljørestriktioner.

Det er naturligvis en sag, som mit parti DF vil følge med i, for vi ønsker liv på landet og et konkurrencedygtigt og miljøvenligt landbrug.

Trods torsdagens melding har ministeren og Miljøstyrelsens vicedirektør Mads Leth-Petersen en dårlig nitratsag.

Ifølge deres fortolkning af de forskellige EU-direktiver er det i orden at måle nitrat på de steder, hvor der er størst risiko for forurening.

I så fald kan man vælge at måle 100 procent nitratforurening ved at gå lige i halen på en gyllespreder i de landområder, hvor forureningen i forvejen er størst.

Fanget af embedsfolk

På den baggrund har den danske stat tilsyneladende i årevis indrapporteret ikke-repræsentative nitratmålinger, som derpå har medført miljøindgreb til skade for danske bønders konkurrenceevne.

Konsekvenserne har eksempelvis vist sig i sagerne om dansk korns proteinindhold.

Esben Lunde Larsen har dermed ladet sig fange i sine topembedsmænds spin, idet han sammen med Miljøstyrelsen har beskyldt Bæredygtigt Landbrug for at vildlede.

Så simpelt forholder det sig næppe.

Som EU-korrespondent var jeg i Bruxelles, da et kludetæppe af overlappende EU-direktiver blev revideret.

Allerede dengang advarede den danske topdiplomat Jeppe Tranholm-Mikkelsen om, at EU-reguleringen, herunder nitrat-, vandramme-, og grundvandsdirektiverne, kunne gå ud over dansk konkurrenceevne.

Også i dette tilfælde var Danmark for lille til at blive hørt i det store EU. Det var næppe ond vilje, men EU forstår simpelthen ikke Danmark, fordi vi danskere er specielle på grund af vores satsning på grundvand som drikkevand.

Aldrig løst

Dette var i tiden frem til 2009. Problemerne blev tydeligvis aldrig løst.

I dag betyder det, at Lunde, hvis han er minister længe nok, sandsynligvis vil blive dømt ved EU-Domstolen, såfremt organisationen Bæredygtigt Landbrug får behov for at føre sin nye nitratsag dertil.

Lunde og hans topembedsmænd kan ikke på én og samme tid overholde både EU-traktaten såvel som nitratdirektivets artikler 5 og 6.

På den ene side vil Bæredygtigt Landbrug ud fra statens restriktioner kunne påvise traktatstridig forskelsbehandling og diskrimination rettet mod danske bønder.

Konkurrerende landmænd i andre lande er ikke underlagt samme restriktioner. I dette scenarie vil traktaten overtrumfe virvaret af direktiver.

Tag ansvar

På den anden side kan det formentlig alene i medfør af nitratdirektivet påvises, at danske miljøembedsmænd trods advarsler om fejl har vildledt EU-Kommissionen til at tro, at 20 procent af dansk grundvand er plaget af nitratforurening. Det korrekte ”repræsentative” tal er snarere mellem en og fire procent.

Torsdag hævdede Lunde ganske vist på ny i en pressemeddelelse, at EU-Kommissionen er ”enig” med Danmark.

Bureaukraterne skulle have ”samme forståelse af grundvandsdata”, stod der. Dette er desværre spin, som ikke fremgår af den dokumentation, Lunde rent faktisk fremlagde.

Trængt mand

Som tidligere EU-korrespondent må jeg her tillade mig at antyde, at Venstre-ministerens dokumentation ligner en trængt mands bestillingsarbejde i EU-Kommissionen.

For det første figurerer EU-Kommissionens brevhoved ikke på dokumentationen. Der er heller ingen afsender, hvilket ville være naturligt. Men sådan kan ministeren holde den dovne københavner-presse på afstand af en dårlig sag.

For det andet svarer Kommissionen ikke udtrykkeligt ”ja” til nogle af miljøministerens subjektivt ladede spørgsmål, eksempelvis dette: Er det korrekt forstået, at placering og dybde af målestederne i overvågningsprogrammet under nitratdirektivet skal udvælges med henblik på at opnå et repræsentativt billede af nitratforureningen i vand, der stammer fra landbruget, og at hensigten med overvågning under nitratdirektivet dermed ikke er at opnå et repræsentativt billede for al grundvand? Kommissionens svar kan oversættes til almindeligt dansk: ”Vi kan godt lide dig og dine flinke embedsmænd, Esben Lunde, men vi vil helst ikke blandes ind i din retssag ved at svare udtrykkeligt ja til noget som helst”.

Svagt fundament

I sidste ende hviler dansk landbrugsregulering på et uklart og svagt fundament.

Dette fundament vil næppe blive mere klart af Lundes nye dyre konsulentundersøgelse, der mest af alt ligner en skatteyderbetalt kattelem for ministeren.

Den lem bør lukkes, og ministeren må tage ansvar. Den politiske humle er, at Esben Lunde Larsen med henvisning til EU vil underlægge dansk landbrug restriktioner, som er langt hårdere, end hvad udenlandske konkurrenter udsættes for.

Enten får det bannerførende Bæredygtigt Landbrug rettens ord for, at Lunde og hans forgængere har brudt EU’s lovgivning. Eller også får alle danske bønder en problematisk økonomisk fremtid og dermed et solidt argument for, at Danmark helt skal forlade EU ligesom briterne.

(Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles. Erik Høgh-Sørensen er folketingskandidat for Dansk Folkeparti. Han er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen ”Mod Vinden. Danmarks plads i Europa”. Dette indlæg har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen