Kontrolsamfundets overmagt

Politikerne ønsker at forenkle lovene, men at kontrollen skal have lette arbejdsvilkår, vægtes helt åbenbart højere – mener Alfred Tværsig Olesen

alfred

Af Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld

Det gamle ord om, at ”tillid er godt – kontrol er bedre”, kan i dag omskrives til: ”Miljø er vigtigt – kontrol vigtigere”.

Politikerne ønsker at forenkle lovene – men at kontrollen skal have lette arbejdsvilkår, vægtes helt åbenbart højere. Selv naturen og miljøet skal underlægges en stram systemisk kontrol. Når så naturen adlyder sine egne love, må systemet have en syndebuk – det bliver landmanden. Ham kan man jo altid skyde skylden på.

Kontrollen dræber initiativlyst og ejendomsretten

Den systemiske kontrol er efterhånden dræbende – ikke bare for fagligt godt landmandsskab, men også for initiativlyst og den frie ejendomsret. Elitens kontrolmagt er ved fuldstændig at få overtaget og virker dræbende for liv herude på landet.

Jeg kan give et konkret eksempel, hvor faglighed undertrykkes af rigid kontrol. Sådanne eksempler er der mange af. Optimalt er det, efter min mening, når miljøbeskyttelse kan gå fagligt i spænd med produktiv landbrugsdrift. Det modarbejder hinanden i dette eksempel.

Simpel løsning – men uden kontrol

I 2009 fik vi her på gården en miljøtilladelse omhandlende et alternativ til efterafgrøder, så jorden kan blive holdt grønt hele året, og planterne kan opsuge de næringsstoffer, der er i jorden. Vores projekt var at lade snittet halm blive i jorden, så ormene kunne omdanne planteresterne og opbygge kulstof. Den efterfølgende vinterafgrøde kunne vi så to uger tidligere end normalt, samtidig med at planternes rødder voksede hurtigere i den varmere jord. Det gav vigtige to ugers forspring, samtidig med at N-gødning blev i jorden til glæde for planterne. En ren win-win-situation, der er benyttet og efterprøvet mange steder i udlandet.

Da jeg efterfølgende glad fortalte en ledende embedsmand i Styrelsen om det fantastiske projekt, der både var til glæde for miljø og produktion, lød svaret: En så simpel løsning er der jo ingen kontrol med – det må du jo nok forstå!

Man skeler ikke til fagligheden

Et sådant svar viser, at elitens kontrol har fået overtaget fremfor miljø, natur og godt landmandsskab.

Vi ser det på mange punkter. Plantevalget for efterafgrøder er indsnævret uden at skele til fagligheden, kun for kontrolmulighedens skyld. Etableringsdatoen for efterafgrøder er vigtigere end årets gang i marken. Ofte må vi ty til at høste en ufærdig afgrøde for at nå at så de lovbefalede efterafgrøder inden en vis tidsfrist. Ok, nogle gange kommer der en dispensation lige inden den krævede dato – men der skal mere is i maven end vanligt for at stole på, at en sådan kommer.

Gal retning

Den landbrugsfaglige viden og naturens kræfter må på den måde stedse bøjes af hensyn til kontrollens skrivebordsfirkantede regler. Rent faktisk svarer det til, at det blev krævet, at alle husejere skulle omlægge deres græsplæne hvert forår, så kontrollen kunne være sikker på, at der bliver anvendt den rigtige blanding af forskellige græssorter.

Det er en fuldstændig gal retning, vi er inde på. Respekt for faglighed og naturens gang bør genvindes. Det vil selvfølgelig betyde, at kontrollens overmagt svækkes betydeligt. Så derfor sker det nok ikke uden en alvorlig kamp.

Scroll to Top