Kommuner måler ikke på spildevandsoverløb

Toiletskyl og opvaskevand ender i vandløb, når kloakkerne bliver overbelastet, men ingen ved, hvor meget det reelt forurener

urenset-spildevand

Kommuner måler ikke forureningen fra overløb af regn- og spildevand.

Der er knap 20.000 regnbetingede udløb rundt om i Danmark. Vandet løber uden om rensningsanlæg og ud i vandløb og hav, når kloakkerne ikke kan klare de store mængder regn eller spildevand fra husstande og industri.

Mange kloakker er underdimensioneret. De er lavet for mange årtier siden og ikke udvidet tilstrækkeligt på trods af etablering af udstykninger, hvor villakvarterer er skudt op. Sammen med nye husstande er der også store regnmængder fra hyppige skybrud, der belaster kloakkerne og giver overløb og oversvømmelser. Omkring 5.000 af udløbene er fra fællessystemer, hvor regnvand og spildevand fra husstande løber i et og samme rør.

I februar 2016 var der på Naturstyrelsens hjemmeside en beskrivelse af, hvordan de regnbetingede overløb påvirkede vandmiljøet. Der stod skrevet:

”… Selv om kommunerne anlægger overløbsbassiner til at aflaste kloakkerne ved kraftige regnskyl, er regnmængderne blevet så voldsomme, at det ikke altid er nok. Regnvandet fylder kloakledningerne, blandes med spildevandet og ledes til et overløbsbygværk. Når det er fyldt, bliver vandet ført direkte ud i vandmiljøet, f.eks. i en bæk eller en å, hvorefter det ender i havet. Spildevandet bliver altså ikke renset, men det bliver selvfølgelig fortyndet af regnvandet. …” [1]

Teksten er på nuværende tidspunkt fjernet fra hjemmesiden.

Kommuner laver kun beregninger

Vandrenseanlæg skal lave målinger af de forskellige forurenende stoffer i vandet, de udleder, og der er grænseværdier, der skal overholdes [2]. Derefter skal det indrapporteres til en national database. De samme regler gælder imidlertid ikke for de regnbetingede udløb, der ved overbelastning leder vandet udenom renseanlæggene.

Bæredygtigt Landbrug har haft kontakt med Brønderslev, Kolding, Fredericia, Odense og Skanderborg kommuner for at høre, hvordan de sikrer, at indholdet af nitrat, fosfor eller andre stoffer i deres lokale regnbetingede udløb ikke overstiger grænseværdierne, der er fastsat i Miljøbeskyttelsesloven.

Kommunerne blev spurgt om, hvilken retningslinjer, der var for prøvetagninger, hyppighed, hvem der tog prøverne, hvor tit de blev taget, samt hvilke stoffer prøverne blev analyseret for.

Fire ud af de fem kommuner lavede ikke målinger i de regnbetingede udløb, hverken fra kloakker i fællessystemer eller separatsystemer. En af kommunerne ville ikke svare.

Brønderslev Kommune svarede, at de lavede beregninger på udledningen fra overløbene. Udregningerne var ifølge kommunen baseret på det enkelte udløbs indretning og tilknyttede areal, herunder bassinvolumen og størrelse på afløbet.

Kolding Kommune svarede, at man ikke målte, hvor stor en mængde spildevand der løber over i forbindelse med de regnvandsbetingede udløb på nær fra et enkelt bassin. Kolding målte heller ikke på indholdet af næringsstoffer og bakterier i overløbsvandet.

Fredericia Kommune svarede, at kommunen udelukkende foretog beregninger på, hvad de forventede, der løb ud af kloakken via deres regnbetingede udløb.

Fynsk møde om regnbetingede udløb

Odense Kommune inviterede til møde omkring deres håndtering af deres regnbetingede udløb. De fortalte, at de, som lovgivningen foreskriver, laver målinger af vandet, der ledes fra deres renseanlæg. Ved kraftige regnskyl opmagasinerer kommunen vandet i bassiner, så der kommer en bedre fordeling af vandmængden, når det efterfølgende bliver ledt videre til rensning. Når det gælder de regnbetingede udløb, laver kommunen udelukkende beregninger af mængden samt indholdet af de forskellige stoffer i vandet.

Bæredygtigt Landbrug tog også kontakt til Skanderborg Kommune. Da kommunen blev spurgt om, hvorvidt de foretog målinger på regnbetingede udløb, svarede de ikke tilbage på trods af gentagne skriftlige og telefoniske henvendelser.

Beregningerne, som kommunerne bruger, er baseret på særlige regnemodeller. De inkluderer blandt andet information om nedbørsmængder fra DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, og størrelse af befæstede arealer, det vil sige eksempelvis veje, hvor vand ikke kan trænge igennem.

Ingen krav om målinger

I Miljøbeskyttelsesloven står der, at ”stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes.”

Bæredygtigt Landbrug har kontaktet Miljø- og Fødevareministeriet for at høre, hvilke forpligtigelser kommunerne har i forhold til de regnbetingede udløb.

Ministeriet siger, at kommunalbestyrelserne bestemmer, hvilke steder spildevand kan ledes ud i vandløb, søer eller hav. Det gælder både fra renseanlæg og fra regnbetingede udløb. Kommunerne bestemmer også, hvilke vilkår der skal være for udledningen, sådan som det er beskrevet i spildevandsbekendtgørelsens § 66 [3].

Forudsætningen for at kommunerne kan give tilladelse til udledning af spildevand, er, at de ved hvor store mængder vand, der er tale om, samt hvilke stoffer der er i vandet og koncentrationer af stofferne.

Ministeriet siger desuden også, at det er en forudsætning, at kommunerne giver tilladelser til spildevandsudledning på et tilstrækkeligt og solidt grundlag.

Der er således ingen lovmæssige forpligtigelser til at foretage målinger af stofferne i vandet fra de regnbetingede udløb, som der er fra vandrenseanlæggene. Derfor er det ikke til at vide, hvor der er problemer med spildevand, der forurener vandløb, fjorde og hav. Imens bliver der år efter år registreret flere kraftige regnskyl og skybrud, der ender med oversvømmelser, hvor kloakvand blandes med regnvand.

Af Anders Melchiorsen, anm@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen