Ansvarsflugt på Miljøstyrelsens hjemmeside

Styrelsen er ude i den helt store bortforklaring – og flere forhold kræver fokus hos landbruget og politikerne, skriver Poul Vejby-Sørensen

poul-vejby-sørensen-2012

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug

På Miljøstyrelsens hjemmeside http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/mar/fakta-om-grundvandsrapporter-og-nitrat/ fortsætter anstrengelserne for at lave ”damage control” omkring grundvandsdata – dog uden resultater. Styrelsen vrider argumenterne en ekstra omgang i nye ”fakta-oplysninger”.

Det retoriske spørgsmål: ”Er de tal, der indberettes, repræsentative for nitratpåvirkningen af den samlede mængde grundvand i Danmark?”, besvarer styrelsen med følgende afsnit:

”De danske afrapporteringer under nitratdirektivet om nitratkoncentration i grundvand bygger på data fra de såkaldte GRUMO-målesteder i det nationale grundvandsovervågningsprogram.

Denne overvågning siger ikke noget om, hvor stor en mængde ud af det samlede danske grundvand, der indeholder nitrat. Det kan kun fortælle om nitratindholdet i vandet fra de indtag, hvor der bliver målt.

Da man ikke kender mængden/volumen af grundvand (antal m3), som findes ved hvert måleindtag, eller udenfor måleindtagene, kan man kun sige, hvor stor en andel af prøverne fra måleindtagene, som indeholder nitrat.  Disse tal bruges til at følge udviklingen i nitratpåvirkningen af grundvand.

Overvågningsprogrammet og de tilhørende indberetninger er således repræsentative i forhold til nitratdirektivets formål om at følge en udvikling i den diffuse nitratpåvirkning af grundvandet.

Herudover er målestederne i overvågningsnettet fordelt hydrogeologisk og geografisk repræsentativt, således at de indberettede tal for andelen af nitratpåvirkede målesteder giver et retvisende billede af nitratpåvirkningen.

Da den mængde af grundvand, som det enkelte indtag repræsenterer, ikke kendes, kan de indberettede tal for andelen af nitratpåvirkede målestationer som nævnt ikke anvendes til at repræsentere landbrugets påvirkning af det samlede grundvand i Danmark.”

Myndighederne har intet overblik

Styrelsen slår hermed fast, at den danske overvågning ikke siger noget om, hvor stor en mængde ud af det samlede danske grundvand, der indeholder nitrat, men kun fortæller om nitratindholdet i vandet fra de indtag, hvor der bliver målt.

Styrelsen siger, at man ikke kender mængden af grundvand ved hvert måleindtag eller uden for måleindtagene, og derfor kun kan sige, hvor stor en andel af prøverne, som indeholder nitrat.

På jævnt dansk siger Miljøstyrelsen hermed, at der tages stikprøver, uden mulighed for at relatere disse stikprøver til noget som helst. På den måde kan man i hvert fald ikke følge udviklingen i nitratpåvirkningen af grundvand.

Herefter konstaterer Miljøstyrelsen helt uden belæg: ”Overvågningsprogrammet og de tilhørende indberetninger er således repræsentative i forhold til nitratdirektivets formål om at følge en udvikling i den diffuse nitratpåvirkning af grundvandet”.

Udsagnet er uden mening. Ordet ”repræsentative” er irrelevant i denne sammenhæng. Der er ikke noget, der er ”repræsentativt”, ved stikprøver, når man ikke ved, hvad man stikker i.

Siger intet om landbrugets påvirkning af grundvandet i Danmark

Endelig konstaterer Miljøstyrelsen: ”Da den mængde af grundvand, som det enkelte indtag repræsenterer, ikke kendes, kan de indberettede tal for andelen af nitratpåvirkede målestationer som nævnt ikke anvendes til at repræsentere landbrugets påvirkning af det samlede grundvand i Danmark.”

Det er korrekt opfattet. De indberettede tal siger intet om landbrugets påvirkning af det samlede grundvand i Danmark.

Ministeren bør straks personligt sørge for at få dette kommunikeret til Kommissionen, der beviseligt har en anden opfattelse, som kom til udtryk i svaret til Dohrmann: “De data, der blev indrapporteret i henhold til artikel 10 i nitratdirektivet, viste, at 20 % af grundvandet havde et indhold af nitrater på over 50 mg/l”.

Fokuspunkter

Miljøstyrelsen er her ude i den helt store bortforklaring.

På den baggrund er der tre forhold, der kræver fokus hos landbruget og politikerne:

1) Når der findes en nitratgradient (pga. retention/denitrifikation), er det afgørende, hvilken position indtagene sker i. Et måleresultat uden kendt position har ingen værdi. (På samme måde som en temperaturmåling intet fortæller, hvis den ikke relateres til en position – f.eks. Arktis eller Ækvator).

2) Miljøstyrelsens koncept forudsætter anvendelse af den forkerte definition af ”grundvand”. Med den korrekte definition (”den mættede zone” – dvs. under det primære grundvandsspejl), ville der ikke kunne tages målinger i ”iltet grundvand” i højtliggende mættede zoner i umættede omgivelser. Derfor er det vigtigt at erkende den fordrejede definition.

3) Når Miljøstyrelsen kæmper for at opretholde fejltolkningen, der iflg. styrelsen selv ”er langt mere vidtgående”, er det for at gennemføre målinger i højtliggende grundvandslommer tæt på rodzonen, som giver en direkte korrelation med den tilførte mængde kvælstofgødning. Herved kan myndighederne ”dokumentere”, at kvælstofnormerne/vandplanerne har en virkning. Det kan de nemlig ikke bevise på andre måder. Der kan ikke dokumenteres en virkning i det korrekt definerede grundvand, hvor der jo stort set ikke findes nitrat. Og der er heller ikke gennem flere årtier dokumenteret nogen synderlig virkning af kvælstofreduktionerne i overfladevand/recipienter i form af større sigtdybde og bedre iltforhold.

I mørkelygtens dunkle skær

Moniteringen bygger på målinger af ”grundvand”, der ikke er korrekt defineret grundvand. Uanset styrelsens pseudodokumentation med Kommissionens svar på irrelevante spørgsmål.

Endvidere bygger moniteringen på en fejltolkning af Nitratdirektivets tekst i artikel 5, stk. 6. Her forfægter ministeriet, at man bare kan måle, hvor man finder mest nitrat uden hensyn til, hvad man måler i. Sådan er realiteterne naturligvis ikke.

Nitratdirektivets artikel 5, stk. 6 siger, at man skal måle nitratindholdet i grundvand på udvalgte steder, der gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforurening, der stammer fra landbruget.

Med ”grundvand” menes principielt alt grundvand – hvad ellers?

Med ”udvalgte steder” menes, at man skal måle, hvor det er relevant at finde ”nitrater, der stammer fra landbruget” (dvs. under landbrugsområder og ikke under Rådhuspladsen i København). Derimod betyder ”udvalgte steder” IKKE, at man kan måle i højtliggende grundvandslommer lige under rodzonen, hvor nitratindholdet er højt og SKAL VÆRE HØJT for, at der kan dyrkes planter.

Ministeriets fejlfortolkninger ændres ikke af, at Miljøstyrelsen har modtaget nogle forudsigelige svar på styrelsens helt irrelevante paradespørgsmål til Kommissionen.

Der slides hårdt på Miljøministeriets ”mørkelygte” i disse tider.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen