Af Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug
De grundvandstal, som den danske stat har indberettet til EU-Kommissionen, har på det seneste været genstand for stor debat her i avisen. Både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug har tvivlet på, at EU-Kommissionen har de rigtige tal fra dansk side.
I et svar fra Kommissionen til den danske EU-parlamentariker Jørn Dohrmann (DF) lyder det da også, at vi i Danmark har indberettet, at 20 procent af det danske grundvand har et indhold af nitrater på over EU-grænseværdien, der er 50 mg pr. liter.
Ifølge de danske myndigheder er alt dog foregået efter bogen. Og fra Svana, en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet, har det gentagne gange lydt, at Kommissionen har de korrekte tal.
Nu viser det sig imidlertid, at den danske indberetning til EU-Kommissionen tilbage i 2009 ikke kun angår grundvandsmålestationerne – men derimod hele Danmarks grundvand. Staten har således selv, i skikkelse af Kammeradvokaten, konkluderet, at danske landmænd er blevet reguleret i brugen af gødning på baggrund af indberetninger fra »Danmarks grundvand«.
Strider mod Svana-melding
Det er opsigtsvækkende, fordi det direkte er i modstrid med, hvad Miljø- og Fødevareministeriet gennem vicedirektør i Svana, Mads Leth-Petersen, hævdede her i Effektivt Landbrug den 28. januar. Her slog vicedirektøren i et skriftligt svar til avisen fast, at Miljø- og Fødevareministeriet indberetter de oplysninger til EU, som man er forpligtet til.
»I vores afrapporteringer efter nitratdirektivet, som Bæredygtigt Landbrug henviser til, har vi oplyst, at cirka 20 procent af grundvandsmålestationerne i løbet af den 4-årige afrapporteringsperiode har haft forekomster af maksimale nitratkoncentrationer, der er højere end grænseværdien på de 50 mg pr. liter«, skrev Mads Leth-Petersen.
Her skal man hæfte sig ved forskellen mellem det at indberette tal for »grundvandsmålestationerne«, som Mads Leth-Petersen fremhæver i sit svar til avisen den 28. januar, og en tidligere statslig udlægning af, hvad og hvor man måler – og hvad man fortæller EU og den danske offentlighed og Folketinget.
Det, at nitratdirektivets målsætning ikke var nået med Vandmiljøplan II, pointerede Kammeradvokaten under gødningssagen, førte til den tredje vandmiljøplan fra 2004-2015. Planen havde til formål, at udvaskningen af kvælstof fra landbruget i 2015 skulle være reduceret med yderligere minimum 13 procent i forhold til udvaskningen i 2003. På den baggrund indførte man landekvoten for gødning over for Danmarks landmænd.
»Hele Danmarks grundvand«
At staten indberetter høje nitratforekomster til EU fra »Danmarks grundvand« – og altså ikke blot fra »grundvandsmålestationerne«, som Mads Leth-Petersen hævder – fremgår af statens eget svarskrift i gødningssagen ved Vestre Landsret, hvor Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten med påstand om, at de danske miljøregler, som i årtier regulerede landbrugets brug af gødning, er fejlimplementeret.
Under gødningssagen skrev statens juridiske repræsentant, Kammeradvokaten, således at….: »cirka 17 procent af det danske drikkevand (senere rettet til grundvand, red.) har en nitratkoncentration på over 50 mg pr. liter«.
– Kammeradvokaten siger altså helt klart og helt tydeligt, at de danske tal er repræsentative for »dansk grundvand««. Og det sker altså med henvisning til, at det danske grundvand for cirka 17 procents vedkommende i 2009 havde en nitratforekomst over EU’s grænseværdi på 50 mg pr. liter.
– Staten siger altså ét til EU og ét til den danske offentlighed. Og når man så spørger i EU-Kommissionen, så har man jo fra dansk side aldrig korrigeret disse grundvandstal. For kommissionen har jo lige svaret, at Danmark har indberettet, at den er gal med nitratforekomsterne i 20 procent af grundvandet, siger Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.
– Indberetningerne af det danske grundvands tilstand til EU har i allerhøjeste grad haft og har stor betydning for reguleringen af danske landmænd, fastslår Jørgen Evald, der er faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Miljøregulering på baggrund af grundvandstal
Forvirringen, der kan opstå mellem de nævnte indberetninger på hhv. 17 og 20 procent af grundvandet over EU’s grænseværdi, hænger sammen med årstallene.
De 17 procent, som fremgår af Kammeradvokatens svarskrift i gødningssagen, er nemlig et 2009-tal, som i 2016 er øget til 20 procent.
– Årsagen til stigningen i 2016 er primært, at en større andel af de målestationer, man måler på, er øverlige målestationer i under 20 meters dybde, hvorimod der indgår færre analyser fra de dybere liggende målestationer, hvor man meget sjældent måler nitrat. Dette giver naturligvis en højere andel af prøverne, som overskrider grænseværdien, vurderer Jørgen Evald.
Det nævnte 2016-tal fremgår således af det svar, EU-parlamentarikeren Jørn Dohrmann som nævnt har fået fra EU-Kommissionen i januar i år – nemlig at man har danske tal, der viser, at 20 procent af det danske grundvand har et indhold af nitrater på over EU-grænseværdien på de 50 mg pr. liter.
Stor betydning for reguleringen
Centralt i sagen er det ifølge faglig direktør Jørgen Evald ikke mindst, at det under gødningssagen fra statens side blev fremhævet omkring Vandmiljøplan II og indførelsen af Vandmiljøplan III, at…, »nitratindholdet i grundvandet lå ikke under 50 mg pr. liter. Nitratdirektivets målsætning var således ikke nået«, fremhæver Kammeradvokaten med henvisning til Vandmiljøplan II.
Det, at nitratdirektivets målsætning ikke var nået med Vandmiljøplan II, som Kammeradvokaten altså pointerer på baggrund af blandt andet grundvandets tilstand, førte til den tredje vandmiljøplan fra 2004-2015.
Planen havde til formål, at udvaskningen af kvælstof fra landbruget i 2015 skulle være reduceret med yderligere minimum 13 procent i forhold til udvaskningen i 2003. På den baggrund indførte man landekvoten for gødning over for Danmarks landmænd.
– Så indberetningerne til EU har i allerhøjeste grad haft og har stor betydning for reguleringen af danske landmænd, fastslår Jørgen Evald.
Artiklen kommer fra Effektivt Landbrug.
