Miljøministeriet har fordrejet vandramme-direktivteksten

Ved hjælp af en forfalsket definition af grundvand kan der laves nitratmålinger i vandmættede jordlag tæt på rodzonen, hvor koncentrationen helt naturligt er høj, men hvor nitratindholdet er irrelevant, fordi nitraten denitrificeres på vej ned til det rigtige grundvand

poul-500

Af Poul Vejby-Sørensen, ekstern faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug

I Effektivt Landbrug 2. februar skrev Miljøstyrelsens vicedirektør, Mads Leth-Petersen:

”Ministeriet har tidligere bedt om EU-Kommissionens vurdering af, hvordan vandrammedirektivets definition af grundvand skal forstås. Og Kommissionen er enig med ministeriet i, at grundvand efter direktivet omfatter vand i alle mættede zoner under jordoverfladen. Grundvand er således både vand i den dybestliggende mættede zone (det såkaldte primære grundvandsmagasin) og vand i mættede zoner tættere på jordens overflade (de såkaldte sekundære grundvandsmagasiner). Miljø-og Fødevareministeriet anvender denne forståelse i sin overvågning af grundvand. Der måles således i mættede zoner, som betragtes som grundvand. Der måles ikke i umættede zoner”.

Forsøger at sætte lighedstegn

På ministeriets hjemmeside kører en tilsvarende fortælling, hvor den engelske version sammenholdes med den forkerte danske oversættelse og kommenteres sådan: ”Det er Miljø-og Fødevareministeriets klare opfattelse, at definitionen af grundvand – uanset om man læser den danske sprogversion eller den engelske sprogversion af vandrammedirektivet – juridisk skal forstås sådan, at grundvand ikke kun er vand i én bestemt mættet zone, men vand i alle mættede zoner. Hertil kommer, at en faglig vurdering ifølge GEUS tilsiger det samme”. Ministeriet forsøger at sætte lighedstegn mellem de to versioner.

Men måden, ministeriet gør det på, er en opvisning i udenomssnak med tågede forbehold som ”ministeriets klare opfattelse” og ”anvendelse af en forståelse”. Embedsværket udtrykker sig indirekte for ikke at blive ansvarliggjort for urigtige oplysninger.

Mit gæt er, at den såkaldte ”forståelse” hænger sammen med, at ministeriet har spurgt EU-Kommissionen, hvad der sker, hvis Danmark fortsætter som hidtil, og at Kommissionen så har tilkendegivet, at den ikke blander sig i, at medlemslandene plager egne borgere med overimplementering.

Men at bilde offentligheden ind, at Kommissionen er enig med ministeriet, er simpelt hen for ”sølle”.

I modstrid med korrektion

Mads Leth-Petersens – og dermed formentlig ministeriets – udlægning er i modstrid med den korrektion, der blev foretaget i januar 2015, hvor Danmark måtte rette ind efter den engelske version.

Og det er påfaldende, at ministeriet gennem to år har påstået, at korrektionen ikke betyder noget i praksis – underforstået: Ministeriet agter ikke at efterleve lovgivningen.

Dette er en hån mod såvel EU-reglerne som Folketinget, der i december 2016 rettede den danske lovgivning (Vandplanlægning). Og ikke mindst er det en hån mod et erhvervsliv, der rammes hårdt økonomisk af administrationens ulovlige fremfærd.

Ministeriets to tunger

At ministeriets embedsværk i dag forsøger at binde offentligheden en historie på ærmet, dokumenteres ved, at ministeriet for fem år siden nærmest pralede med, at den danske oversættelse var mere vidtgående end den engelske.

Det fremgik af et ministerielt notat (Miljøministeriets (Naturstyrelsen) notat af 4/ 7 2012, ”EU-lovgivningens definition af grundvand og miljømål for grundvand f. s. v. a. forurenende stoffer”), mens Ida Auken var miljøminister (daværende SF – nuværende R, red.).

Her fremhævede ministeriet forskellen på den engelske og den danske version og roste den danske version i klare vendinger – helt uden tågesnak om ”fortolkninger” og ”forståelser” – det lød blandt andet: ”Den danske oversættelse er pga. flertalsformen ”mættede zoner”, mod entalsformen ”saturated zone” i den engelske version, mere vidtgående i sin beskyttelse”.

Ministeriets tilståelse

Formuleringen er intet mindre end ministeriets tilståelse af, at fordrejningen af direktivteksten var – og er – fuldstændig bevidst. Her meddeler ministeriet jo, at der er substantiel forskel på den engelske og den danske version, og at den danske version er mere vidtgående.

Ministeriet uddyber endda sit forehavende med denne forklaring: ”Med ovennævnte definition af grundvand vil arealmæssigt begrænsede, vandmættede jordlag, som ofte findes under f.eks. dyrkede arealer i Danmark, være omfattet af definitionen af grundvand”. Ren tilståelse: Ved hjælp af en forfalsket definition af grundvand kan der laves nitratmålinger i vandmættede jordlag tæt på rodzonen, hvor koncentrationen helt naturligt er høj, men hvor nitratindholdet er irrelevant, fordi nitraten denitrificeres på vej ned til det rigtige grundvand.

Det store spørgsmål er, hvem der står bag falsknerierne: Har embedsværket ført samtlige politikere bag lyset? Eller har daværende miljøminister Ida Auken sammen med sit ministerium ført Folketinget bag lyset? Det, som Miljøministeriet kalder ”tolkning” eller ”forståelse”, hedder i resten af samfundet ”svindel”. Hvis ikke denne sag får meget alvorlige konsekvenser for ministeriets administration, må politikerne erkende, at de er i færd med at opgive retssamfundet.

Tre hovedkonklusioner:

1) Formuleringen af den danske definition var ikke en tilfældig oversættelsesfejl, men en bevidst misfortolkning og overimplementering foretaget af ministeriet – uden information af offentligheden og uden Folketingets politiske godkendelse. Det er uvist, om daværende minister, Ida Auken, var vidende eller uvidende om dette bedrag.

2) Ministeriet taler mod bedre vidende, når det fortsat fremturer med, at direktivets tekst ”den mættede zone” skal forstås som ”alle mættede zoner”. Ministeriet har jo selv fremhævet den substantielle forskel på disse to begreber.

3) Ministeriets embedsværk kan umuligt være i god tro, når det taler direkte usandt og anvender falske argumenter for at dække over skandalen.

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).

Scroll to Top