Landbrugspakkens mål om stor nitratreduktion løses bedst med minivådområder

Som led i landbrugspakken skal mængden af nitrat på de danske landbrugsarealer reduceres med 1.200 ton til og med år 2021

nordjylland-25-april-2014-54

1.200 ton nitrat skal fjernes fra markerne frem mod 2021. I regeringens landbrugspakke er der sat 1,6 mia. kr. af til opgaven, men det kan gøres væsentligt billigere. Løsningen er anlæggelse af minivådområder i stedet for at satse på vådområder eller efterafgrøder.

Læs også: 1½ mia. kr. i fare for at være spildt

Forsøg, som Aarhus Universitet har gennemført over de seneste fire år, viser, at omdannelse af nitrat i vandet fra dræn på de danske marker gøres meget effektivt i minivådområder.

”Rigtig mange steder kan jeg se det superfornuftige i at lave et minivådområde. Specielt om sommeren er minivådområderne effektive, hvor der er mindst afstrømning og de højeste temperaturer. Jeg har svært ved at sige andet, end at minivådområderne ligger lige til højrebenet”, siger Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Vådområderne har en dårlig effekt på omdannelsen af nitrat i forhold til, hvor store arealer, der anvendes, og derfor vil udlægning af traditionelle vådområder være spild af penge og jord. Hvis vi ser på efterafgrøder, vil de også kræve meget større arealer, for at opnå den samme omdannelse af nitrat som minivådområder.

Minivådområder er effektive

Et typisk minivådområde består af tre åbne og sammenkoblede bassiner på mere end en meters dybde hver. Bakterierne i bunden af bassinerne optager ilt fra nitraten i vandet mange gange mere effektivt end konventionelle vådområder.

Omdannelsen af nitraten i traditionelle vådområder er ikke så virkningsfuld, da vanddybden kun er omkring 10 cm, og bakterierne derfor kan få ilt fra blandt andet den omgivende luft. For at få den optimale omdannelse af nitrat til kvælstof til atmosfæren, skal bakterierne udelukkende have adgang til ilten, der er bundet i nitraten og ikke ilt fra luften.

Minivådområderne kræver omkring en hektar per 100 hektar opland, der skal drænes, mens de vådområder, landbrugspakken lægger op til, ifølge målinger foretaget af Aarhus Universitet, bruger omkring syv-otte gange større arealer for samme opland.

Desuden er det meget let at måle på den rensningseffekt, der kommer ud af minivådområderne.

”I minivådområder kan man måle, hvad der går ind, og hvad der går ud. Det er et af de mest veldokumenterede rensesystemer, vi kan lave,” siger Jørgen Evald Jensen.

Når man i traditionelle vådområder sætter landbrugsarealer under vand, påvirker det også de omkringliggende arealer, da vådområderne ikke er skarpt afgrænset. Desuden er det svært at måle, hvilken effekt der er i omdannelsen af nitraten, da man typisk ikke er i stand til at måle, hvor meget der er renset.

”Det har man kun kunnet beregne sig frem til. I et vådområde sætter du et stort område under vand, og det giver nogle effekter bagud i systemet. Uanset hvordan du bærer dig ad, vil du få nogle randområder, som bliver påvirket,” siger Jørgen Evald Jensen.

Bedre til fosfor

Der er stor politisk fokus på omdannelse af nitrat i vand fra landbrugsarealerne. Dette fokus går igen i landbrugspakken, hvor planerne om vådområder handler om nitrat uden at sætte fokus på problematikken omkring fosfor.

”I et vådområde sætter du et stort areal under vand. Der risikerer du at opløse jordbundet fosfor på de store jordarealer. Når jordlaget med bundet fosfor bliver iltfattigt, bliver fosforen opløselig, og derfor vil du have risikoen for at få en langt større fosforudledning”, siger Jørgen Evald Jensen.

I minivådområderne undgås fosforforurening over store markområder, da fosforen bundfældes i det første af de tre afgrænsede bassiner. Bundfældningen er meget effektiv. Målinger viser, at minivådområderne bundfælder mere end 60 gange så meget fosfor som traditionelle vådområder over samme arealstørrelse.

Ressourcerne bør bruges fornuftigt, og derfor kan 1,6 mia. kr. eller et mindre beløb med fordel anvendes til at anlægge minivådområder, der sikrer en effektiv omdannelse af nitrat, samtidig med at udgifterne holdes nede.

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.

Af Anders Melchiorsen, anm@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top