Fup eller fakta

Hvorfor når de rigtige tal ikke frem til de rigtige databaser – spørger BL’s formand Flemming Fuglede med henvisning til skandalen om forkert indberetning om dansk grundvand til EU

flemming-paa-talerstol

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er kaldt i samråd af Simon Kollerup (S) for én gang for alle at afgøre, om de indberettede tal til EU angående det danske grundvand er fup eller fakta. Det er et utroligt vigtigt og nødvendigt samråd.

Den aktuelle baggrund er et svar, som Karmenu Vella, kommissær for Miljø, Maritime Anliggender og Fiskeri, har afgivet på vegne af EU-kommissionen til EU-parlamentsmedlem Jørn Dohrmann (DF).

EU tror, at det er hele grundvandet…

I svaret fremgik det, at EU-kommissionen kunne henvise til data, Danmark selv har indberettet i henhold til artikel 10 i nitratdirektivet, og som bl.a. viser, at 20 % af det danske grundvand har et indhold af nitrater på over 50 mg/l.

De tal reagerede vicedirektør Mads Leth-Pedersen, Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (SVANA), meget skarpt på. Han skrev blandt andet: ”I vores afrapporteringer efter nitratdirektivet har vi oplyst, at ca. 20 procent af grundvandsmålestationerne i løbet af den 4-årige afrapporteringsperiode har haft forekomster af maksimale nitratkoncentrationer, der er højere end grænseværdien på de 50 mg/l”.

Se, det er jo noget ganske andet. Er indtag til grundvandsmålestationerne det samme som det danske grundvand??? Og hvorfor har EU fået det indtryk, at det er hele grundvandet, der er tale om – mens SVANA taler om noget andet, nemlig målestationer og forekomster?

Ikke en repræsentativ måling

GEUS, der laver geologiske undersøgelser i Danmark, måler hovedsageligt grundvand de steder, hvor der er problemer med nitrat. Det giver god mening, hvis man vil lave en målrettet indsats mod nitrat. Men det er jo ikke en repræsentativ måling. Hvordan bliver der taget højde for det i indberetningerne?

I den danske grundvandsovervågning indgår tal fra LOOP-målingerne – det er målinger, der tages lige under jordoverfladen og ikke i det egentlige grundvand, der ligger langt længere nede. På vejen ned gennem jorden foregår en denitrifikation. Det er fra de dybe lag, vi henter langt hovedparten af vores grundvand. Max 4 procent af det grundvand har udfordringer med nitratgrænsen.

Hvor blev de rigtige tal af?

Når danske embedsmænd siger, at de har indberettet de rigtige tal – og EU stadig hiver de forkerte tal ud af deres databaser – må vi spørge: Hvor bliver de rigtige tal af? Det ser da mærkeligt ud, at de ikke er nået frem til de rigtige databaser. Embedsmændene har formået at gøre det enkle meget indviklet. Der er helt åbenbart mange misforståelser mellem det, de danske embedsmænd gør, det de siger, de gør, og den opfattelse, som EU har af tallene. Det er godt, der bliver taget hul på det område med Kollerups forespørgsel – men mon man kan nå til bunds i 20 års misregimente på et enkelt samråd?

Vi skal stadig skønne på, at som et af de få lande i verden drikker vi danskere grundvand uden tilsætningsstoffer. Det skal vi blive ved med, samtidig med at vi dyrker fødevarer på jorden. Det skal embedsmændene ikke ødelægge.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen