”Ingen turde stille sig op og sige, at nu stopper det her. Men vi har et erhverv, der skal tjene penge, og vi har en familie, som skal overleve. Og det er min opfattelse, at Bæredygtigt har været fremme i skoene der, og derfor vil jeg gerne bakke op om det,” fortæller Carsten Sørensen som en af grundene til sit medlemskab hos Bæredygtigt Landbrug.
Hans landmandssted i de bakkede omgivelser ved Skanderborg har ikke et prangende stuehus, men en brostensbelagt gård og en varm brændeovn, som skaber hyggelige og hjemlige rammer. Her driver landmanden på deltidsbasis sine 40 ha med planteavl økologisk. Om valget af økologi forklarer han:
”Jeg kan godt lide tanken om at spare på kemikalier. Men jeg er ikke hellig i forhold til det, derfor kunne jeg godt tænke mig noget økologisk kunstgødning. Og hvis vi kan banke en landbrugspakke på plads, så åbner det for, at man kan se lidt på de “almindelige” økologer, hvis jeg må sige det sådan, så kan vi måske få lov til at bruge lidt mere kvælstof.”
Carsten Sørensen ville egentlig være fuldtidslandmand, da han købte gården i 1992, men han vil ikke være økonomisk afhængig af, om det har været en god eller dårlig høst. Derfor har han i 30 år arbejdet som mejetærsker-tekniker ved siden af. Men for tre år siden opdagede han, at hans lunger ikke længere kunne klare den støv, der fulgte med, når han reparerede maskinerne. Han kastede sig derfor over at sælge og servicere flishuggere i stedet.
Økonomiske prioriteringer og kærlighed til Østjylland
Den 51-årige landmand er opvokset vest for Aarhus. Efter et par ungdomsår i Sønderjylland vendte han tilbage til det østjyske, da han kom i lære i Skanderborg i start 80’erne:
”At blive landmand har været en drengedrøm, og når jeg kørte ud og oplevede bakkerne, dale, søer og bøgeskov – så var jeg ikke i tvivl om, at det var her, jeg skulle bo. Det blev tilfældigvis her, som er noget gammelt pis, som I nok kan se. Men der var mulighed for lidt jord – og så har vi købt jord til hen ad vejen,” siger han med østjysk accent.
I dag bor han på gården med sin kæreste Heidi og hendes store søn. Han har selv tre børn fra sit tidligere ægteskab.
”Lige om lidt er vi bare os to tilbage, og vi kan sagtens bo her. Vores prioriteringer er, hvad vi putter i munden, og det vi laver. Vi spiser godt, og vi lever godt. Vi går til koncerter, og vi er til festivaler. At det så måske er lidt sølle med et gammelt hus, og at vi kører i nogle gamle biler – det er ikke så afgørende,” siger han til lyden af hunden Alfa, som ivrigt gnasker kødben under stuebordet.
De seneste to år har Carsten Sørensen lavet overskud på bedriften:
”Det er mit mål at holde igen på omkostningerne, så jeg kan lave overskud. Især ud fra den betragtning, at jeg bruger så mange timer på det. Det skal bidrage til at betale terminerne.”
Vanvittigt med unødvendige restriktioner
Det der med at tingene skal kunne lade sig gøre og drives på rimelig vis, er også noget, landmanden øst for Skanderborg forbinder med sit medlemskab i Bæredygtigt Landbrug:
”Der skal være sund fornuft i tingene – og det er også det, jeg har hørt fra BL. Tag for eksempel sagen oppe fra Jammerbugt, hvor man går ud og måler, hvad der er i vandet. Der er ikke noget – jamen, hvorfor skal der så laves restriktioner for noget, der ikke er der? Det er jo fuldstændig vanvittigt – og det er sådan, det foregår rigtig mange steder.”
Carsten Sørensen mener, at der rent politisk har manglet en forening som BL, der melder klart ud og råber højt, når der andetsteds er gået hyggeforlig og kompromis i den. Han har været medlem i fire år. Se ham i videoen herunder fortælle hvorfor:
Landmanden har på det seneste haft en sag om beskyttede naturtyper kørende, en såkaldt §3-sag. Her har kommunen modsat Carsten Sørensen ment, at et areal, han har dyrket i mange år, tidligere har været et overdrev. Han har i den forbindelse benyttet sig af hjælp fra Bæredygtigt Landbrugs juridiske afdeling. Sagen er dog endnu ikke afsluttet:
”BL’s jurist Maiken Bak Jensen har været en stor hjælp. Og jeg var slet ikke i tvivl om, hvor jeg skulle henvende mig. Jeg vidste, hvor sagen skulle hen fra start af,” siger han og tilføjer: ”Det er også hende, jeg ringer til igen, det er helt sikkert!”
Politisk makværk og virkelighedsfjerne visioner
Carsten Sørensen ser med sin §3-sag en tendens til, at man politisk vil have landbruget tilbage til Morten Korch, men at man i samme ombæring ikke vil kompensere for det:
”Jeg kan altså ikke betale Nykredit med siv og tørre græsfrø. Men sådan er verden skruet sammen i dag. Mange af dem, som er frelste og mener, vi alle skal være økologer, de kender ikke en skid til virkeligheden. Det er frelst ud fra et synspunkt om, at de faktisk kan hente pengene et andet sted fra og holde det hele kørende. De er sgu ikke opdraget til selv at tjene penge og klare dagen og vejen,” siger han bestemt og lægger en ny pind i brændeovnen.
Af Ditte Birkebæk, dib@baeredygtigtlandbrug.dk og Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
