Simple beskyldninger løser ikke komplekse problemer

Problemstillingen omkring nitrat og grundvand er mere kompleks, lyder det fra bestyrelsesmedlem, som svarer to læserbrevsskribenter

alfred

Af Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld

Jens Frydendal, Tjele, og Aage Juhl Jørgensen, Borbjerg, har kommenteret mit tidligere indlæg om landbruget. Jeg ville foretrække, at de to holdt sig til den faglige substans i stedet for også at komme med ukvemsord om min organisation. Vi har vel stadig foreningsfrihed i Danmark. 

Herhjemme fokuserer vi mere ensidigt på nitrat

Frydendal har ret, når han skriver, at EU’s nitratdirektiv gælder i alle EU-lande. Forskellen er, at Danmark fokuserer mere ensidigt på nitrat, end man gør andre steder. Det kan samtidig fastslås, at Danmark ikke overskrider de målsatte grænser. Medmindre der måles forkert, som det er gjort i Danmark, hvor GEUS har målt i det øvre vand lige under rodzonen, hvorfra der sker en betydelig retention ned til grundvandet. Målingerne er helt modsat retningslinjerne fra EU og gængs praksis andre steder, men de forkerte målinger skader i Danmark, og derfor bliver debatten også voldsom.

Danmark er ikke mere intensivt dyrket end Skåne og Nordtyskland

Så gentager Frydendal den ofte sete påstand om, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden. Det kan der sættes et stort spørgsmålstegn ved. Danmark er ikke mere intensivt dyrket end f.eks. Slesvig-Holsten eller Skåne. Hvis Tyskland og Sverige sænker deres procentandel dyrket jord med hhv. tyske skovområder og Alperne og de nordsvenske skove, så må Danmark også kunne påberåbe sig at medregne Grønland. Den debat fører vist ingen steder, det tjener ikke Frydendal til ære at tage den op.

Hvor har de tallene fra?

Jeg ved ikke, hvor Frydendal og Jørgensen har deres tal omkring rensningsanlæg og overløb fra. Men ifølge Novana 2014 er den samlede belastning til havområderne omkring Danmark i 2014 på 63.000 tons N (side 12). Det skal sammenholdes med, at kvælstofkilderne fra Danmark ifølge DHI kun udgør 5,4 procent af den samlede tilførsel.

Ifølge Danmarks statistik er udledningen fra almene renseanlæg på 3.478 tons. Overløb er udelukkende estimeret ud fra beregninger, de er aldrig blevet målt, til 1.358 tons. Udfordringen er her, at også mængden af N fra overløb er beregnet, aldrig målt. Koncentration af kvælstof er derfor antaget som det rensede spildevand. Mon det kan passe? Mængden af vand i de regnbetingede udløb udgør ca. 1/3 af den samlede udledte vandmængde på godt 1 mia. kubikmeter.

Nitrat er ikke hovedproblemet i de indre danske farvande. Det er jo selve misforståelsen – og derfor er Frydendals henvisning til DMU ikke gangbar, når det netop er DMU’s opfattelse, der kritiseres.

Taler vi fosfor, udgør den almindelige udledning fra renseanlæg 16 procent, spredt bebyggelse 7 procent og overløb 12 procent af den samlede udledning på 2600 tons P. Det vil sige i alt fra kloak og overløb 35 procent af P-mængden.

Veldrænet jord lækker ikke fosfor. Det sker først, når jorden forsumpes, som det f.eks. sker ved etablering af vådområder eller dårligt vedligeholdte vandløb, og der opstår iltfrie forhold i rodzonen.

Skal hele ansvaret lægges på landbruget?

Og så må det understreges, at resten ikke udelukkende stammer fra landbruget. Der løber store mængder nitrat ind i Limfjorden gennem Thyborøn Kanal fra Jyllandsstrømmen, som fører nitrat med fra de tyske floder. Dette nitrat er især problematisk, hvor der er forurenet med byspildevand, der indeholder meget P, det sker f.eks. i Skive Fjord med byspildevand fra Skive/Viborg.

Hele denne problemstilling er langt mere kompleks, end de to læserbrevsskribenter giver udtryk for – derfor er det også lettere for dem at lægge hele ansvaret på landbruget. Det gør jo dem ansvarsfrie – eller rettere ansvarsløse.

Frydendal og Jørgensen er med til at hamre et fejlplaceret søm i landbrugets kiste – var det det, der var meningen? Det er under ingen omstændigheder hverken rimeligt eller rigtigt.

Scroll to Top