Du skal ikke være bange for pesticider i drikkevandet

Vi får i gennemsnit 19 gange den acceptable daglige dosis af gift fra vores forbrug af kaffe og 41 gange fra alkohol, men under en 10.000-del pesticider. Alligevel bekymrer danskerne sig mere om det sidste, og mange har ikke forstået, hvad cocktaileffekten er

nina-cedergreen2

”Jeg er helt enig i, at vi skal beskytte vores drikkevand. Vi skal have så rent drikkevand som muligt. Men måske skulle vi flyve lidt længere op i helikopteren og se, hvad vi har at gøre med, og hvor meget disse stoffer bidrager til giftigheden og så virkelig sætte fokus ind på det”, sagde professor Nina Cedergreen forleden på et møde arrangeret af Landboforeningen Odder-Skanderborg i samspil med Vestermølle Møllelaug.

Du har nok prøvet det. Du står på en café og slynger nogle cocktails ned. Den enkelte drink er i sig selv ikke noget, der påvirker dig, men når din krop gør regnskabet op sent på aftenen, er alkoholpromillen langt over det tilladte. Sådan foregår det også, når forskerne ser på cocktaileffekten ved pesticider.

Nina Cedergreen arbejder til dagligt med kemikalier som forsker – især pesticider og økotoksikologiske effekter i miljøet, lavdosis effekter og cocktaileffekter.

”Det holder faktisk rigtig langt for rigtig mange stoffer, at man kan bruge disse principper. Der er nogle stoffer, som kan være ”synergi-ster”, som så gør, at man får en større effekt,” 

Får ingen større opmærksomhed

Situationen, hvor en plus en giver tre, fordi stofferne interagerer med hinanden, er meget sjælden, forklarer hun.

”Så skal man altid op i forholdsvist store doser. Det er det største problem, når vi arbejder med medicin, hvor folk spiser så store mængder kemikalier, at det har en tydelig biologisk effekt på dem. Når vi taler om miljøkoncentrationer – lave koncentrationer – så virker denne sammenregningsmetode faktisk forbløffende godt”, forklarer hun.

Fødevarestyrelsen udgiver rapporter om cocktaileffekten, men det er desværre ikke noget, der får den store opmærksomhed.

”Jeg ville ønske, at der også var nogle journalister, der opdagede det. De bliver ved med at sige ”hvad så med cocktail-effekten”? Vi beregner cocktaileffekten og har gjort det siden 1998, og de er langt under den acceptable daglige dosis (ADI) sammenlagt.”

Den daglige acceptable dosis er fundet ved at undersøge stofferne på rotter. De bliver udsat for forskellige mængder af stoffet hver dag gennem livet. Når rotterne dør, bliver rotterne undersøgt for, hvilke skader de eventuelt måtte have fået. Når man har fundet den mindste dosis, der påvirker rotterne, så dividerer man ifølge Nina Cedergreen den med 100 for at være på den sikre side. Så en ADI er altså kun en enkelt procent af den mængde, der har den mindst målelige sundhedsmæssige effekt.

Helt ufarligt

Generelt er de fund, man har gjort af pesticider i grundvandet, ganske ufarlige. Drikkevandet, der er i vores vandhaner, er ikke sundhedsskadeligt. Der er en politisk beslutning om, at der ikke skal være pesticider i vores drikkevand eller vores fødevarer, men den bunder ikke i nogen som helst sundhedsvurdering.

”Det synes jeg er et fint princip, vi har, men det er et moralsk princip og har ikke noget med giftighed at gøre”, forklarer Nina Cedergreen og fortsætter:

”Da man i 1980’erne besluttede, at den fælles grænseværdi for pesticider skulle være på 0,1 mikrogram pr. liter, så byggede det på det princip. Det var det, man kunne måle med datidens måleudstyr. Så hvis man kunne måle det, så var det forbudt.”

I dag kan man måle mellem 100 og 1.000 gange mere præcist. Derfor finder man oftere pesticider i helt små mængder.

Vi får i Danmark i gennemsnit 19 gange den acceptable daglige dosis af gift gennem vores forbrug af kaffe og 41 gange fra alkohol, men under en 10.000-del gennem pesticider. Så den sundhedsmæssige risiko er minimal.

Selv hvis drikkevandet fik det maksimale tilladte pesticidindhold inklusive cocktaileffekten, så ville det stadig kun være 0,4 % af en acceptabel daglig dosis.

Men disse stoffer er i grundvandet…

De bedre målemetoder viser til gengæld, at der er rigtig mange andre stoffer, der finder vej til grundvandet.

Det stof, der oftest kan spores i grundvandet, er faktisk myggebalsam. Hele 84 % af alle prøver i Europa indeholder den beskyttelse, vi putter på vores kroppe mod insekter. Det viser en italiensk undersøgelse, hvor man fik 164 prøver fra lande rundt om i Europa inklusive Danmark. Koffein er i 83 % af alle prøver.

Pesticider er også blandt de mest fundne stoffer i Europa, men det er alle ældre typer af pesticider som atrazin, der blev forbudt i 1994, efter det blev fundet i mængder, der klart overskred grænseværdierne. Fundet blev gjort tæt på en jernbanestrækning, hvor det var blevet brugt.

Pesticider udgør ingenting

I forhold til den meget lille mængde ”giftstoffer” i grundvandet udgør pesticider 0 %. Naturligt forekommende stoffer som arsen og kvælstof udgør 5 og 8 %, mens det hormonforstyrrende stof bisfenol A står for 28 %. Bisfenol A bliver brugt i plastmaterialer og kommer altså ikke fra landbruget.

Nina Cedergreen siger, at der er stoffer, der naturligt er i grundvandet, som man måske må acceptere er der.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen