Af landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug Poul Erik Bjerg, ”Dybdalgård”, Saltum
Jeg tror, at de fleste er klar over, at de danske landmænd er økonomisk udfordret.
Dels fordi landmandens afregningspriser over en meget lang årrække slet ikke er fulgt med den almindelige løn- og prisudvikling. Men desværre er den almindelige borger nok ikke bekendt med, at folketinget igennem en årrække har vedtaget en omkostningstung lovgivning for landbruget.
For første gang i 30 år blev der den 2. august 2016 udgivet en rapport fra Copenhagen Business School (CBS), der går i dybden med de særbyrder, som danske landmandsfamilier er pålagt. Og det rystende resultat fra CBS viser, at de landmandsfamilier, der står for langt størstedelen af plante- og animalsk produktion, har særbyrder på over 1 million kroner årligt over de seneste 15-20 år.
Denne beregning står i skærende kontrast til rapporter fra Cowi (2015) og Fødevareøkonomisk Institut (FØI), 2011, tidligere Landbohøjskolen, men nu underlagt Københavns Universitet. Overfladiske rapporter -bestilt og betalt af Naturstyrelsen og Miljøministeriet, og som aldrig når frem til en konkret konklusion.
Privat initiativ
Baggrunden for tilblivelsen af CBS-rapporten er, at der – fra Promilleafgiftsfonden og via Bæredygtigt Landbrug – blev søgt midler til en dyberegående analyse af landbrugets byrdeomkostninger.
Der er nemlig i høj grad brug for en analyse af årsagerne til landbrugets alvorlige problemer.
Der er således over en kort årrække forsvundet en årlig produktion af seks millioner slagtesvin – med tab af mindst 6.000 arbejdspladser og som følge heraf et stort milliardtab til samfundet.
Og der er fremover kun udsigt til fortsat fald, da landbrugets investeringer i en årrække har været i milliard-underskud. Altså: Landbrugets produktionsapparat nedslides.
30 års negative historier
Som landmand har man jo ikke kunnet undgå at konstatere, at DR igennem 30 år kun har bragt negative historier om landbruget – især på miljøområdet. Således kunne man i 1990’erne stort set ikke åbne TV-avisen uden at se en gyllevogn og høre negative kommentarer.
Og sådan kan jeg nævne talrige eksempler: Den 21. august behandlede Niels Krause-Kjær således i ”Deadline” CBS-rapportens tilblivelse. Temaet gik på, at rapporten var uvidenskabelig, at indholdet var dikteret af Bæredygtigt Landbrug, og at en af analytikerne var tilknyttet BL.
Hvor er interessen for indholdet?
Hvorfor interesserede Niels Krause-Kjær sig overhovedet ikke for indholdet i rapporten? I stedet kom han med urigtige angreb mod en af rapportens analytikere. Den pågældende analytiker klagede til DR, hvilket afstedkom, at Niels Krause-Kjær for åben skærm måtte give vedkommende en undskyldning.
Alligevel bliver rapporten den 8. december omtalt negativt, både på DR’s hjemmeside og i TV avisen.
Og alligevel bliver en medarbejder fra Fødevareøkonomisk Institut igen interviewet, selvom DR er bekendt med, at han talte usandt i Deadline-udsendelsen.
Part i sagen
Efter Deadline-udsendelsen søgte og fik DR aktindsigt i projektlederens mails vedrørende CBS-rapporten. Som et bevis for, at DR gør sig til en part i sagen sendes disse mails videre til Københavns Universitet.
Er det ikke en journalists vigtigste opgave at belyse en sag fra alle vinkler – og uden at blive en part i sagen? Har DR-journalister ikke en helt særlig forpligtigelse til at være neutrale og ikke være en part i sagen? For mig som almindelig borger ser det ud til, at journalister lader sig misbruge og på forhånd vælger side.
I Danmark bliver der hvert år udgivet et meget stort antal rapporter fra universiteter.
Jeg mener ikke, at der findes noget fortilfælde – at DR har forlangt aktindsigt i mails, der vedrører udarbejdelse af en rapport.
Det kan, så vidt jeg kan vurdere, kun skyldes DR’s fobi mod det konventionelle landbrug.
Ubehandlet fobi
Fobi er en psykisk sygdom, der betegner en sygelig frygt eller afsky for noget. Og DR’s sygdom har udviklet sig igennem 30 år – og har i alle år været ubehandlet.
Det kan kun være forklaringen på DR’s journalisters handlemåde – at de bryder journalisters fornemste opgave – at belyse en sag objektivt.
I sagen om CBS-rapporten har journalisterne helt klart været en part i sagen.
Derfor er jeg særdeles sikker i min diagnose.
Ifølge leksikon kan enkeltfobier fjernes med kognitiv terapi, hvor man lærer mere om den genstand, man er bange for.
Derfor, kære generaldirektør og formand for DR, forventes det, at I straks sætter en behandling i gang: At disse journalister lærer noget om det konventionelle landbrug.
Hvis man ikke vil i denne behandling, og da sygdommen er så fremskreden, at de nu skader landbrugsfamilierne og velfærd, er der kun én fremgangsmåde: At I bør overveje en evt. tvangsindlæggelse. Dén slags overgår nemlig ind imellem mennesker, som risikerer at skade andre.
(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).
