BL-medlem: Vandføringstal bør oplyses oftere

Novanas årlige rapport om vandmiljø fik DN til at skyde landbrugspakken ned. Det var på et alt for tyndt grundlag, mente BL’s Jørgen Evald. Nu fortæller BL-medlem Carsten Søborg, at der skal flere detaljer på plads, før man overhovedet kan tale om virkninger af landbrugspakken

img_2929

”Kritikere siger, at landbrugspakken forurener vandmiljøet. Men en eventuel større udledning af kvælstof kan vi først se på, når vi har tal på, hvor meget vand der strømmer igennem vandløbene. Og med den ene gang om året, man på nuværende tidspunkt beregner vandføringstallene, så kan vi først i 2019 have de første vink om en eventuel større udledning til kystvandene end de foregående år,” forklarer BL-medlem Carsten Søborg.

Landmanden fra Birkelse i Jammerbugt Kommune var manden, som fik landets første tillægsgodkendelse til sin husdyrgodkendelse baseret på konkrete målinger frem for modelberegninger.

Han har i mange år interesseret sig for vandmiljøet og efterlyser nu flere måletal af, hvor meget vand der strømmer igennem vandløbene og ud til kystvandene. Især efter blandt andet Danmarks Naturfredningsforening skød med skarpt efter landbrugspakken. Beskyldninger de baserede på den seneste Novana-rapport

Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald Jensen, sagde allerede dengang, at rapportens resultater ikke kunne drage konklusioner om landbrugspakken. Læs om sagen her.

Tal er afgørende i vandmiljøsager

Carsten Søborg er dog ikke kun træt af, at man forsinkes i klarheden om resultaterne af landbrugspakken. Vandføringstallene burde oplyses oftere end en gang årligt, da de kan være afgørende for landmænd i sager om oversvømmet landbrugsjord:  

”Vi skal bruge de tal i sager om oversvømmelser, når det er sket, og ikke et år efter. Hvis en landmand skal køre en sag på kommunen, fordi vandløbet ikke er dimensioneret til at kunne klare de nedbørsmængder, der er kommet – så skal han vente et år på at vide, hvor meget vand der er kommet igennem vandløbet.”

Derfor er den årlige Novana-rapport, som kortlægger vandmiljøets tilstand og udvikling, ofte bygget på tal, som er af ældre dato.

”Det er utilfredsstillende, at vi skal vente så lang tid på at få en nyhed, som er gamle tal. Det er svært at følge op på udviklingen, når vi er to år bagud med de tal, vi får. Det værste er, at alle politikere og systemet ikke ved, at tallene er så gamle. Jeg tror da, de regner med at se nogle tal med virkningerne af landbrugspakken, inden vi kommer til 2019,” siger Carsten Søborg med et misfornøjet grin.

Mere udledning hænger sammen med mere nedbør

Som BL’s faglige direktør gjorde klart efter Novana-rapportens publicering, så har merudledning sammenhæng med et særdeles vådt år. Forfatterne bag rapporten understreger også, at nedbørsmængden var 27 % højere i 2015 end 2014. Dertil har gennemstrømning af vand også været 20 % større end året før.  

”Med de klimaforhold og mere vand, vi har set på det sidste, så er det svært at se en tendens i det hele taget,” forklarer Carsten Søborg.

Det er derfor en ond cirkel, når man har øgede vandmængder, som ikke hænger sammen med, hvad vandløbene er dimensioneret til at kunne håndtere. Men landmanden mener, at hvis man kan oplyse bredere om, hvor meget vand der kommer til, så kan man også kaste lys over, at vandløbene ikke kan blive ved med at klare presset. Først der kan man kigge på en løsning:  

”Med de regulativer, der er i dag, uanset hvor højt vandet står i vandløbet, så kan man ikke få erstatning, da kommunerne er friholdt for ansvar. I yderste konsekvens mister jeg udbytte, og jeg skal stadig betale ejendomsskat, terminer osv. Derfor er det vigtigt at få de tal, så folk i al almindelighed kan få en fornemmelse af, hvor meget mere vand der egentlig løber ud i vandløbene.”

Målinger ligger klar i arkivet

Kvægbonden fra Jammerbugt Kommune forstår ikke, at tallene udebliver, da grundarbejdet for at beregne vandføringen allerede er lavet:

”De siger, at det er forbundet med en del arbejde at beregne vandføringstallene. Men de er ude hver måned fysisk og tage vandprøver. De måler, hvor stærkt vandet strømmer i vandløbet, hvor bredt og dybt der er, og hvor meget grøde der bremser det frie løb. Alle de tal har de samlet et sted for hver måned. De laver bare ikke beregningerne af vandføringen.”

Og når tallene af vandføringen kun beregnes en gang om året, påvirker det de øvrige beregninger i vandmiljørapporterne.

”Forskerne er nødsaget til at bruge tal fra halvandet år forinden. For før de kan beregne, hvor mange tons kvælstof der er kommet ud i kystvandet, skal de gange vandmængden med den vandføringsvægtede koncentration, der har været i vandløbene,” siger Carsten Søborg.

Et allerede kendt problem som overses

Selvom manglende vandføringstal virker som et overset problem, er Carsten Søborg ikke den eneste kritiker. Tilbage i december sidste år skrev civilingeniør og professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet, Torben Larsen, en kronik om emnet i tidsskriftet Ingeniøren.

Professoren skriver, at der i amternes tid blev foretaget målinger af hydrometriske data, som de såkaldte vandføringstal hører indunder. Men siden strukturreformen i 2007 er der sket et skred:

”Frem til 2007 var hydrometriske data tilgængelige i årlige rapporter. Herefter er det gået stærkt tilbage med formidlingen, og i dag eksisterer der ingen sammenhængende rapportering af hydrometriske data. I år har staten igangsat en markant udvidelse af antallet af hydrometristationer specifikt for at kunne forbedre bestemmelsen af transporten af kvælstof og fosfor til fjorde og hav. Så vidt vides, har dette ikke fokus på forbedring af data for ekstrem vandføring.” Du kan læse hele kronikken her.

Imens håber Carsten Søborg, at netop dét fokus bliver bedre prioriteret politisk. Blot én mere beregning af vandføringstallene om året vil gøre en forskel, mener landmanden fra Birkelse. 

Af Ditte Birkebæk, dib@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen