Dansk landbrugs nuværende sprøjtemidler udgør ingen risiko for vores grundvand eller sundhed i øvrigt.
Den årlige rapport fra Miljøstyrelsen om ”Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand” fastslår, at der fortsat ikke er problemer med brugen af de testede lovlige sprøjtemidler.
Fortidens synder
”Dén konklusion kan ikke komme bag på os, som arbejder med det her til daglig”, siger Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent Stig Sandholt Andersen.
”Alle midler herhjemme er naturligvis godkendte. Og når der endelig spores rester i bore- eller drikkevandsprøver i Danmark, er der tale om midler, der ikke længere bruges, og som har været forbudt de seneste 20 år – altså fortidens synder”, tilføjer han.
Godkendelser opretholdes
Bentazon og glyphosat er to af de stoffer, der har været særlig fokus på over de seneste år i det såkaldte Varslingssystem for pesticider (VAP). I årets VAP-rapport, der udkom tirsdag i denne uge, er der ikke fund af stofferne over grænseværdien for de testede sprøjtemidler. Dermed er rapporten i tråd med de seneste års tendens: Målingerne viser ikke grund til at ændre de nuværende godkendelser for brugen af sprøjtemidler.
VAP-rapporten samler resultater fra et varslingssystem, hvor forskere tester, hvordan og hvorvidt godkendte sprøjtemidler, der er brugt korrekt i den maksimale dosis, siver ned gennem jorden mod grundvandet. Disse tests foregår på almindelige landbrugsmarker, der dyrkes efter almindelig landbrugsmæssig praksis – og både Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet og instituttet for Geologiske Undersøgelser i Danmark og Grønland, GEUS, vurderer, hvilke stoffer der skal testes.
Et enkelt middel under observation
De seneste to år er der i VAP-systemet testet 15 aktivstoffer og 22 nedbrydningsprodukter, i alt 37 stoffer. Mens bl.a. bentazon og glyphosat altså er ”frikendt”, skal et enkelt nedbrydningsstof fra svampemidler – 1,2,4-triazol – til gengæld undersøges nærmere, fremgår det af dette års VAP-rapport. Miljøstyrelsen har imidlertid allerede strammet reglerne for brug af de relevante svampemidler. Man må ikke længere sprøjte så store doser ud af de midler, der bliver til det pågældende produkt.
En stemning piskes op
Trods de årlige VAP-rapporters gentagne frifindelser af landbrugets sprøjtemidler fortsætter visse politikere og medier med at piske en stemning op omkring eksempelvis danske pesticiders indvirkning på vores helbred. Senest har Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen spurgt både sundhedsministeren samt miljø- og fødevareministeren, om regeringen vil tage initiativ til at øge forskningen i de ”skadelige” stoffers indvirkning på børns sundhed.
DTU: Ingen grund til bekymring for pesticider
Bodil Hamborg Jensen, seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, har ellers netop meldt ud, at der ”ikke er nogen grund til bekymring for de niveauer af pesticidrester, vi finder på det danske marked”, og ”sammenligner man dansk og udenlandsk produceret mad, så indtager man færre pesticider ved at spise varer produceret i Danmark, man kan faktisk halvere sit pesticidindtag ved at spise varer produceret i Danmark”.
Helle Græsted Bennedsen, direktør for planteværnsindustriens interesseorganisation Dansk Planteværn, har også udtalt, at ”det er et vigtigt signal at sende, at der ingen sundhedsrisiko er ved at spise fødevarer produceret ved brug af sprøjtemidler” – især ”når situationen ofte fremstilles anderledes i medierne”.
BL’s råd: Køb dansk!
BL’s faglige konsulent har et simpelt råd til forbrugerne, hvis de alligevel frygter for pesticiderne:
”Køb dansk! I Danmark har vi det skrappeste kontrolsystem i Europa, når det handler om at godkende pesticider”, lyder det fra Stig Sandholt Andersen.
Her kan du læse Miljøstyrelsens nyhed om den årlige VAP-rapport:
Ingen-grund-til-nye-begrænsninger-på-sprøjtemidler
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
