Der var kaldt til møde om pesticidforbud for alle interesserede i BL’s domicil onsdag. Det blev til tre gode men hårde timer om, hvad vi sammen kan gøre i kampen for at beholde de lovlige og nødvendige planteværnsmidler.
BL’s faglige direktør, Jørgen Evald Jensen, fortalte de tilhørende om selve indsatsplanerne i kommunerne. Han gennemgik også organisationen DANVA’s – en sammenslutning af de kommunale vandværker og vandforsynings- og spildevandsselskaber – rolle i sagen om forbud af pesticider.
Til slut var der debat og spørgerunde. Hør blandt andet en lokal formand for et vandværk fortælle om, hvor ubegribeligt frygten for nitrat i grundvandet er. Han forklarer også, hvor lidt der egentlig ender i vores drikkevand (se fra 45.00) Svaret er: Stort set ingenting.
Du kan se hele Jørgen Evald Jensens foredrag inklusiv debat herunder.
Her er et link til den vejledning fra Seges, som Jørgen Evald Jensen nævner i foredraget: Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet.
En anden gæst i huset var kommunikationschef i Dansk Planteværn, Jakob Tilma. Hør hans oplæg om, hvorfor planteværnsmidler er nødvendige for at sikre en bæredygtig produktion af fødevarer i landbruget. Han kommer også ind på, hvor gode de danske midler er, hvad der skal til for at godkende et pesticid, og risikoen for rester i vores drikkevand.
Af journalist@baeredygtigtlandbrug.dk