Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
I dag er der et samlet loft for kvælstof, og der gælder yderligere begrænsninger for husdyrgødning.
De generelle regler angiver, at der må tildeles 140-230 kg N pr ha. Som de fleste husdyrproducenter ved, så kommer der herudover ofte ekstra begrænsninger, når husdyrbruget skal miljøgodkendes, fordi arealerne i dag er en del af husdyrgodkendelsen. I forbindelse med en godkendelse kan mængden af husdyrgødning altså sænkes ganske betydeligt.
Med den nuværende husdyrgodkendelseslov er der tale om en konkret forvaltningsretlig afgørelse, der angår anlæg såvel som arealer. Fremover er det kun anlægget, der træffes afgørelse for. Hvad sker så med arealerne? Det ved vi ret beset ikke. Vi er med landbrugspakken blevet lovet en målrettet regulering, og i løbet af det næste halve år får vi vel syn for sagn?
Frygtscenariet…
Nu vil jeg naturligvis ikke male fanden på væggen, men man kunne frygte, at styrelserne og embedsværket laver ”business as usual”. I dette lys ville et frygtscenarie for danske landmænd være, at det nuværende vejledende kort ophøjes til retligt bindende regler i bekendtgørelsen, der løbende opdateres med data fra de nye ekstra målestationer.
I en juridisk kontekst er der dog væsentlig forskel på en konkret forvaltningsafgørelse og retligt bindende regler. I en konkret forvaltningsafgørelse er myndigheden bl.a. forpligtet til at oplyse sagen, og hvis der f.eks. foreligger konkrete videnskabelige målinger, der er mere præcise end de generelle data og modeller, så er myndigheden forpligtet til at lægge målingerne til grund.
Alvorligt forklaringsproblem
Hvis de nuværende vejledende kort ophøjes til bekendtgørelse, så er myndigheden afskåret fra at lægge konkrete videnskabelige målinger til grund, med mindre der naturligvis gives en sådan mulighed i de kommende regler. Et system, hvor der gives mulighed for at lægge konkrete målinger til grund, ser dog allerede på tegnebrættet komplekst ud, fordi tanken vel netop er, at det kun er anlægget, der skal vurderes?
Man kunne derfor med rette spørge embedsværket og ministeren, om de har taget højde for, at det skal være muligt for danske landmænd at måle sin udledning og på den baggrund justere gødningsmængde, efterafgrøder, m.v.?
Hvis ikke danske landmænd kan støtte ret på konkrete og videnskabelige målinger, så har ministeren og embedsværket et alvorligt forklaringsproblem ift. landbrugspakken.
Kæmpe forskel på rigtige og fiktive tal
Det kan ikke siges nok, at modeller og kortværk er et gæt, mens konkrete videnskabelige målinger ubetinget beskriver den enkelte mark langt mere præcist. I Jammerbugt-sagen, der havde Bæredygtigt Landbrug som hovedarkitekt, fandt vi ud af, at målingerne viser en udledning på cirka 13 kg N pr. ha, mens modellerne siger cirka 63 kg N pr ha pr år.
Det skal være muligt at støtte ret på konkrete videnskabelige målinger i forbindelse med gødningsanvendelse for handelsgødning såvel som husdyrgødning i fremtiden. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan ministeren og embedsværket vil sørge for det?
Hvis du vil vide mere om Jammerbugt-sagen, og hvorfor det er muligt i dag indenfor rammerne af den nuværende husdyrgodkendelseslov, har chefjuristen fået udgivet en artikel i det juridiske tidsskrift ”Tidsskrift for Landbrugsret” (TfL). Læs-artiklen
