England og Wales strammer op på fosfor

Kun Danmark er uden for pædagogisk rækkevidde, når det handler om forståelsen af, hvilken betydning fosfor har for vandmiljøet

brosboel

Af Poul Vejby-Sørensen, ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Når det gælder forståelsen af, hvad de to hovednæringsstoffer, kvælstof og fosfor, betyder for vandmiljøet, er Danmark på vej til at være alene bagerst i feltet. Vandforvaltningsstyrelsen, SVANA, og dens rådgiver, DCE, Aarhus Universitet, holder stædigt fast i strategien om, at kvælstof er vandmiljøets hovedproblem.

I landene omkring os er det for længst erkendt, at det er fosfor – og ikke kvælstof – der spiller hovedrollen for uønsket eutrofiering: Norge og Tyskland har aldrig været hysterisk fokuseret på kvælstof. For en halv snes år siden ændrede Sverige strategi og flyttede fokus væk fra kvælstof og over på fosfor. Nu strammer England og Wales op på forvaltningen og styrker fokus på fosfor.

Tilbage er kun Danmark, der er uden for pædagogisk rækkevidde: Her nægter SVANA og deres forbundne myndighedsbetjening, DCE, at erkende verdens virkelige tilstand. Derfor fokuserer de stadig mest på kvælstof, og lader fosfor strømme ud fra ineffektive renseanlæg og med hyppige overløb af urenset kloakvand.

Standarder for fosfor i vandløb

England og Wales har indført reviderede standarder for fosfor i vandløb. Det er erkendt, at forhøjede koncentrationer af fosfor kan føre til accelereret vækst af alger og andre planter. Ændret sammensætning og mængde af plantearter kan være skadelig for andre aspekter af vandkvaliteten, såsom iltniveauer og kvaliteten af forskellige vandløbshabitater. Sådanne ændringer kan endvidere forstyrre balancen mellem planter, smådyr og fisk. Forhøjede koncentrationer skyldes tilførsel af fosfor fra en række kilder, herunder især udledning af spildevand, men også diffuse udledninger fra landbruget.

De nye standarder for fosfor er udformet under hensyn til parallelle ændringer af standarderne for vandplanter i vandløb og den seneste videnskabelige dokumentation om effekten af ​​forhøjet fosforkoncentration på plantesamfund.

De nye standarder er specifikke for hver lokalitet, og beregnes ved hjælp af en model, som i kompleksitet, er på højde med DCE’s vandmodeller, men som anvendes med større omtanke og kritisk tilgang.

Fremgangsmåden tager højde for den naturlige variation af næringsstofkoncentrationer langs vandløb og de enkelte lokaliteters forskelle i den økologiske respons på forhøjede koncentrationer.

Vandløb overholdt standarder, men var i dårlig økologisk tilstand

Miljømyndighederne erkendte, at de gamle fosforstandarder fra 2009 var utilstrækkelige. Det viste sig ved, at hele 75% af de vandløb, der i virkeligheden havde dårlig økologisk tilstand som følge af næringssaltbelastning, samtidig overholdt de tidligere fosforklassifikationer for god eller endog høj status.

De nye standarder er derfor betydeligt strengere. Tabel 5.1a sammenligner de nye og gamle fosforstandarder samt de stedspecifikke og tidligere typespecifikke standarder. Tabellerne stammer fra Department for Environment, Food & Rural Affairs.

Baseret på en foreløbig vurdering af over 800 lokaliteter i Storbritannien, forventes den kombinerede effekt af de nye standarder for fosfor og vandplanter (altså de biologiske elementers tætte reaktion på fosfor) at klassificere op til 14% færre vandområder som værende i mindre end god økologisk tilstand på grund af næringssaltbelastning. Se tabel 5.1b.

De nye standarder repræsenterer et stort skridt fremad i forståelsen af sammenhængen mellem næringsstofkoncentrationer og økologisk forandring, selvom det også er klart, at andre lokale faktorer kan påvirke vandplanterne. Derfor iværksættes ikke kostbare tiltag til reduktion af fosfor, uden løbende dokumentation for relaterede forbedringer i den økologiske tilstand. Fosforstandarderne bruges også til at vurdere, om vandmiljøet kan tåle yderligere udledninger uden at risikere forringet status.

SVANA og DCE kunne med fordel lade sig inspirere af forholdene uden for landets grænser.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen