Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
”Der er frit valg. Hvide sild, karrysalat, rullepølse, frikadeller, rødkål, smør, rugbrød og meget andet er sat frem på køkkenbordet. Men man kan ikke vælge økologisk; det findes ikke i huset”.
Således indledes et glimrende interview med formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, i Berlingske. Med sin beskrivelse af frokostbordet på formandens gård viser journalisten sine læsere – uden at sige det direkte – at her har vi at gøre med en principfast og yderst traditionsbunden landmand. Så er han, formanden, placeret. Og nogle Berlingske-læsere vil måske nok forbløffes over, at man kan leve et liv på dén måde her i 2016.
Der kigges skævt til folk uden ø-mærker…
Vi vil således påstå, at der er områder i Danmark, hvor der kigges skævt til folk, der – som Flemming Fuglede Jørgensen – insisterer på at leve sit liv, som de helt selv ønsker det. I formandens tilfælde uden ø-mærkede varer på frokostbordet. Den levevis kommer man, vil vi hævde, ikke så pokkers langt med, hvis man står ved kassen i Irma eller Brugsen på Østerbro i København eller i Hellerup og omegn nord for hovedstaden.
I dagens Danmark er der nemlig i vide kredse enighed om, hvordan livet skal – eller bør – være. Fordi det er mere ansvarligt. Og bedre. I supermarkedskæden Coop findes der sågar en Ansvarlighedsafdeling, der sorterer det onde fra det gode. Og her har Flemming Fuglede Jørgensens traditionelle frokostbord med ret stor sikkerhed ingen gylden fremtid foran sig. Både buræg og skrabeæg har ”de ansvarlige” således allerede brændemærket som uansvarlige. Hvad mon er det næste på listen – karrysalaten eller de hvide sild?
Kontrollanter af lykke
I en helt ny bog ”Lykkens kontrollanter” påpeger forfatter Gitte Meyer, at vi i dagens Danmark har fået et trivselsregime, der ser det som sin fornemste opgave at give andre mennesker et godt liv. ”Og dem, der vil give det, ved godt, hvad det gode liv er. Det er i sig selv dybt problematisk”, siger forfatteren til ugebrevet A4. Hun er forfærdet over, at det tilsyneladende er fuldt legalt at blande sig i, hvornår andre går i seng, hvor længe de sover, hvordan de spiser og motionerer.
”Bare det handler om trivsel, er det legitimt at møve sig fuldstændig ind i det private”, advarer forfatteren, der tilføjer: ”Ligeså tryg jeg er ved, at nogle vil fjerne det onde, ligeså utryg er jeg ved folk, der vil det gode”.
Engang tog vi ellers afstand fra det totalitære
I sin bog, der som titlen antyder, primært handler om lykke, påpeger forfatteren, at det ikke er længe siden, at vi som samfund lagde kraftigt afstand til totalitære systemer, der ville skabe nye, bedre og mere lykkelige mennesker. Ingen nævnt, ingen glemt.
Men Gitte Meyer har fuldstændig ret i sin kritik af vores efterhånden absurde lykkefokus. Og herfra er der ikke langt til også at inddrage en kritisk tilgang til dem, der mener at vide, at en ikke-økologisk frokost er af det onde. Og at vejen til den fælles lykke og mennesker med krølle på halen er brolagt med en bestemt livsførelse – der i sin yderste konsekvens ikke levner plads til traditionel fødevareproduktion og et frokostbord, der indeholder hvide sild, karrysalat, rullepølse, frikadeller, rødkål, smør og rugbrød.
Det er ganske tankevækkende.
(Indlægget har været bragt som leder i Effektivt Landbrug).
