Landmandskone: Vi bør fordele skylden for forurening

Mette Rosendals syn på miljøet ændrede sig, da manden blev medlem af Bæredygtigt Landbrug. Farmaceuten og landmandskonen ønsker bredere oplysning om forbrugernes del i forureningen af vandmiljøet

mette-rosendal1

“Det er landbrugets skyld.”

En sætning, landmandskone Mette Rosendal ofte har måttet lægge øre til, men før i tiden bare lukkede af for.

Hun arbejder til daglig som farmaceut og er vant til at have kemi mellem hænderne. Og lige så hjemmevant har det været, når husbonden på gården i Jordrup nær Kolding – BL’s næstformand Peter Rosendal – har drevet planteavl med andre former for kemi.

”Det har ikke altid været fedt at sige, man er gift med en landmand. For det er jo landmanden, der forurener, og det er landmandens skyld, at der er iltsvind i fjordene,” siger Mette med opgivende mine om det erhverv, hun kender som et, hvor bønderne ved, hvad de laver.

Parret har følt, at de har haft styr på kemien på hver sit felt, men alligevel satte det nogle tanker i gang hos hende, da manden, Peter Rosendal, meldte sig ind i Bæredygtigt Landbrug:

”Peter blev pludselig konfronteret med de her forureningsbeskyldninger på meget tæt hold, og det provokerede ham voldsomt. Det satte gang i snakken herhjemme.”

Mette Rosendal begyndte at tænke på, hvad hun selv langer over disken på apoteket i Egtved. Hvad hun køber i supermarkedet og på, hvem der egentlig har skylden for forureningen.

”Det er landmanden, som får skylden for forureningen. Men det er mig, der står og sælger kemi til daglig. Og det er mig, der står ved vasken og hælder rigtig mange ting ud. Der er jo de samme faresymboler på mine kemikalier til rengøring, som der er på Peters landbrugskemikalier,” siger Mette og peger først mod zinkvasken og viser dernæst en samling rengøringsmidler i overskabet, som ligner den gængse husholdnings samling.

Vi kan ikke leve uden kemi

Mette er gift med lidt af en nørd udi vandmiljø. Og kender om nogen til den ære og stolthed, som landmænd ofte besidder og værner om. Men hun påpeger, at der ikke er forskel på den faglige stolthed i forhold til den, hun har på sit arbejde som farmaceut. Derfor er det også ubegribeligt for landmandskonen, at der hersker så meget hetz møntet på de kemikalier, landmanden bruger:

”Alle landmandens kemikalier bliver testet for, om de virker, til hvad de indeholder, og hvad der sker med produktet. Men ingen taler om, hvad der sker med medicin, mad og sæbe, når det kommer fra mennesker og rammer miljøet,” forklarer Mette og siger samtidig, at det ikke er et forsøg på at komme tilbage til stenalderen:

”Vi kan ikke leve i et samfund uden kemikalier, og selvfølgelig skal vi have medicin, når det virker. Vi skal bare være klogere på, hvad der sker i miljøet og ikke give landmanden hele skylden, for han har om nogen styr på det.”

Men problematikken er svær, for Mette understreger, at man skal ind og genomvende folks tankegang i forhold til miljø og forklare, at spildevand ikke altid er rent, selvom det bliver renset i rensningsanlæg:

”Det er tankevækkende, at når man har en produktion, om det er en pille, en bil eller hvad det er. Så kvalitetstester man det. Men vi får aldrig fortalt, hvad der sker med det, når det rammer vandmiljøet. Borgerne ved ikke, hvad der er i vores udløb. Og det er både svært at forstå og forklare.”

Mere oplysning om forurenende stoffer i spildevand

Mette Rosendal står dog ikke helt alene med sin viden og frustrationer. Teknologisk Institut i Aarhus har tidligere i år søsat et stort projekt om rensning af spildevand. Et projekt, hvor de samarbejder med blandt andet teknologileverandører, Krüger, Aarhus Vand, Herning Vand, Skejby Sygehus, Aarhus Universitet og mange flere. Læs mere om projektet her. 

De mange instanser arbejder netop på mere oplysning om forurenende stoffer i vandmilljøet. De har især fokus på, hvordan man håndterer medicinrester i rensningsanlæggene. Projektleder Caroline Kragelund Rickers ønsker ikke at udtale sig til BL. Men direktør for Herning Vand, Niels Møller Jensen, har tidligere sagt således om projektet:

”Fakta er, at størstedelen af hospitalets spildevand ikke er mere belastet med medicinrester end almindeligt sanitært spildevand, og da vi ved, at 96 % af medicinforbruget i Danmark sker i eget hjem, vil almindeligt husspildevand, der ledes til renseanlæggene, også indeholde store mængder medicinrester, som vi er nødt til at sætte ind overfor.”

Dermed er forureningen af vandmiljøet både langt mere kompliceret, men også spredt over flere grupper af syndere. Og de data og den viden vil både projektet og Mette Rosendal gerne indvie offentligheden i – og ikke mindst med øje for, at politikerne bider mere mærke i spildevandsproblematikkerne. Mette Rosendal pointerer yderligere, at man i forbindelse med lægemiddelrester også bør kigge på forbruget af antibiotika. Da det også er en af fordommene, som landmænd tit må stå på mål for som ene synder.  

”Peters erhverv og BL har helt sikkert skabt nogle interesser hos mig udi at tænke mere på miljøet. For da jeg var barn, var landmanden ikke stemplet som den, der forurener. Og når vi kigger på helheden og brugen af kemikalier i vores levemåde i dag – så er der bare så meget, der ikke bliver fortalt. Jeg vil bare ikke have, at skylden skal gives til en anden. Vi er alle sammen skyldige,” slutter landmandskonen af.  

Fakta om salg af antibiotika i Danmark:

  • I 2015 blev der solgt 33.420.000 dagsdoser af lægemidler, som indeholder antibiotika.
  • Salget er fordelt over alle landsdele, køn og aldersgrupper.
  • Samtidig viser studier, at 96 % af danskernes medicinforbrug bliver indtaget i eget hjem.

Kilde: Medstat.dk og Dansk Institut for Vand og Miljø (DHI)

Af journalist@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen