– Kvælstof er ikke noget problem i Danmark!

Landmænd opfordrede tirsdag eftermiddag til kamp mod nye vandplaner på stormøde i Agerskov

agerskov

Landmænd landet over frygter, at fordelene ved Landbrugspakken risikerer at blive sat over styr som følge af de nye vandplaner.

Det kom frem tirsdag eftermiddag, da Agerskovgruppen inviterede til debat på Agerskov Kro.

Her var der bred enighed om at tolke de nye vandplaner sådan, at Landbrugspakken i sidste ende kun betyder en lille krusning, hvad kvælstofkvoter angår. Selv om kravet om kvælstof-reduktioner er totalt nyttesløst.

Embedsværket består…

“Det er 100 % sikkert, at kvælstof ikke er noget problem i Danmark”, lød det fra Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen.

“I de fire år, jeg har været formand for BL, har vi haft fem ministre. Men embedsværket er bestået – og dér ligger problemet. Det her cirkus er uværdigt både for demokratiet men i særdeleshed også for os, som arbejder med det her i hverdagen. Skal en tredjedel af landet virkelig lægges brak på grund af et problem, der ikke eksisterer?”, spurgte BL-formanden.

Flemming Fuglede nævnte også de forkert indberettede tal til EU vedr. dansk drikkevand og vandløbsvand – og nævnte i dén forbindelse, at magthaverne er nødt til at reagere på dette, uanset regeringens farve.

“Ellers er der kun én vej at gå – og det er via retssager”, sagde Flemming Fuglede.

Hvorfor skal vi reducere unødigt?

Forinden havde chefkonsulent Helge Lorenzen fra LandboSyd beskrevet konsekvenserne af vandområdeplanerne og bl.a. understreget nødvendigheden af en så stor kollektiv indsats som muligt – i relation til bl.a. lavbundsprojekter, vådområder og minivådområder. Men konsulenten understregede samtidig tåbeligheden i, at der overhovedet stilles så høje krav til reduktioner af kvælstof:

“Disse reduktioner har stort set ingen betydning. Se på iltkoncentrationen i Østersøen – den falder, selv om koncentrationen af næringsstoffer og klorofyl er sænket markant. Hvorfor skal vi så reducere unødigt? Det er ude af proportioner med de her indsatser. Og det er for dyrt i forhold til, hvad man kan opnå”, lød det fra Helge Lorenzen.

“Finder vi os i det her?”

Tilhørerne nikkede og var i øvrigt vrede over, at fordelene ved Landbrugspakken udhules over ganske få år, fordi vandplanerne hviler på den gamle præmis om de kendte kvælstof-målinger. Der var på kroen enighed om, at når først vandplanerne kommer til at virke, er det for sent at korrigere – det skal ske inden.

Bl.a. mente Torben Vagn Rasmussen, at det “centraliserede regime i Danmark ikke er noget demokrati værdigt”, og at danske landmænd “absolut ikke bare bør bøje hovederne og finde os i det her”.

Agerskovgruppens formand Jens Peter Aggesen spurgte:

“Kære bønder – finder vi os i det her?”

Nødt til at begynde helt forfra

Et par af BL’s bestyrelsesmedlemmer, Peter Rosendal og Alfred Olesen, tog ligeledes ordet. Sidstnævnte kritiserede Landbrug & Fødevarer for åbenlys passivitet på området og gjorde opmærksom på, at man i udlandet udmærket forstår at regulere ud fra faktiske forhold:

“Der er ikke foretaget de nødvendige målinger i vores vandløb, inden de her restriktioner blev iværksat. Vi er simpelthen nødt til at begynde helt forfra”, forklarede Alfred Olesen.

Klogere på baggrunden

På stormødet i Agerskov fortalte professor Peter Pagh fra Københavns Universitet desuden om det juridiske grundlag for vandplanernes implementering i Danmark set i relation til EU’s vandrammedirektiver. Om medlemsstaternes pligt til at vedtage vandområdeplaner og indsatsområder for overfladevand-områder, grundvand og beskyttede områder. Om Landbrugspakken, der er blevet til som følge af ubrugelige modelberegninger, men som efterfølgende nu er skydeskive for EU-kommissionens kritik. Samt ikke mindst om lovgiverne, der umuligt kan have overblik over de mildest talt uoverskuelige regler.

Biolog Claus Hansen, tidl. ansat i Miljøministeriet, fortalte om sin kamp mod systemet. Claus Hansen kritiserede på mødet ministerium og embedsværk og opfordrede i samme øjemed politikerne til at komme på banen. 

Erfaringer fra Sverige

Frans W. Langkilde, landmand og forsker bosat i Sverige, gjorde de 150 fremmødte landmænd klogere på vandmiljø og gødskning i Sverige. Konklusionen var, at det svenske vandmiljø er lige så godt som det danske, vel at mærke også på de landbrugs-intensive arealer – trods et væsentligt højere niveau af gødskning øst for Øresund.

“I gøder meget mindre end os – men det hjælper ikke en pind”, som Frans W. Langkilde formulerede det.

Endelig berettede cheføkonom Jens Schjerning fra Agrocura om landbrugets indtjening. Eller rettere manglen på samme… Tallene bliver med cheføkonomens egne ord mere og mere triste.

Du kan læse mere om emnet vandplaner – og mødet på Agerskov Kro – de nærmeste dage på www.baeredygtigtlandbrug.dk.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen