Invasiv dyreart truer milliardforretning – landbruget kan blive ramt

Lystfiskerturismen er i fremgang, men den bliver truet af signalkrebsen. Den invasive dyreart ødelægger vandmiljøet og dyrelivet, hvilket også kan give problemer for landbruget. Men Miljø- og Fødevareministeriet ignorerer problemet.

signalkrabbe

En flok pensionister fangede 50.000 signalkrebs på bare 100 meter af Alling Å på seks måneder. Så udbredt er den invasive dyreart i visse dele af den danske natur. Krebsen overtager flere og flere strækninger i de danske åer, og den slår det oprindelige dyreliv i vandløbene ihjel. Alligevel har Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Svana, ingen strategi for, hvordan signalkrebsen skal bekæmpes. Det fortalte Morten Vissing fra Ferskvandscenter Aqua i sit indlæg på Åmandstræffet i Silkeborg den 27. oktober. Det er en information, der giver grund til bekymring hos Bæredygtig Landbrug.

”Det er ikke godt, at Svana ikke har lavet en plan, fordi signalkrebsen spreder sig hurtigt. Der er et behov for, at problemet får større fokus,” siger Stig Sandholt, faglig konsulent hos Bæredygtigt Landbrug.

Den danske statskasse nyder ellers godt af en stigende lystfiskerturisme, og lystfiskeri er i det hele taget et område, hvor danskerne bruger store beløb. Hele tre milliarder kroner i Danmark på årsbasis.

Men signalkrebsen kan også give problemer for landbruget. I Danmark vurderer Svana vandløbs kvalitet på de dyr og planter, der i åerne – det såkaldte Faunaindeks. På store strækninger spiser signalkrebsen de bunddyr, der indikerer om tilstanden er god eller dårlig, men der er intet overblik over, hvor stort problemet er i de enkelte vandløb. Derfor risikerer vurderingen af vandløbene at være forkerte.

”Det gør, at danske landmænd helt urimeligt kan få skylden for, at vandløb, der ligger op af deres marker, ikke er i god økologisk tilstand. Problemet ligger et sted, hvor myndighederne vælger ikke at kigge”, siger Stig Sandholt.

Miljø- og Fødevareministeriet iværksætter fortsat nye projekter, der skal beskytte vandløbene og sørge for at der bliver lagt gydegrus og skjulesten ud, så fiskene kan yngle. Men så længe man ikke har en plan for at bekæmpe signalkrebsen, er dette formålsløst, især fordi den er særlig slem ved æg fra bæk- og regnbueørred, forklarer Stig Sandholt.

Signalkrebsen blev indført i Danmark i 1960`erne, som et supplement til den danske krebseavl. Uheldigvis har den fundet vej til naturen. Udover at angribe den oprindelige fauna, så er den ofte bærer af krebsepest. Den er selv resistent overfor sygdommen, der slår andre krebsearter ihjel.

Signalkrebsens voldsomme vækst i Danmark fremgår af det ovenstående kort. Det til venstre er 2011, mens det til højre er 2016.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Foto af signalkrebsen: Wikipedia.com

Scroll to Top