BL: Ny økologisk fond er stavnsbåndet om igen

Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening opretter ny fond, der vil opkøbe gældsplagede landbrug og omlægge dem til økologi. BL’s Flemming Fuglede kalder det for en genindførelse af stavnsbåndet

flemming-22-maj-2013

”Det er stavnsbåndet om igen.”

Siger BL’s formand, Flemming Fuglede, om en ny økologisk fond, som Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening står bag. Fonden har til formål at opkøbe gældsplagede landbrug og omlægge dem til økologi, skriver Dagbladet Information i dag.

Usikkert økonomisk grundlag

Fondens startkapital på 100 millioner kroner skal komme fra folkekøbte aktier, som dermed gør aktiekøberne til medejere af fondens erhvervede landejendomme.

Formand for Bæredygtig Landbrug, Flemming Fuglede, hæfter sig ved den åbenlyse mangel på en økonomisk bagmand til projektet:  

“Det lyder jo meget sympatisk, men ingen af de to foreninger har et ordentligt økonomisk fundament til at købe jord op i stor stil. De mennesker, der kommer til at sidde på de gårde, har jo ingen mulighed for senere hen at vælge, hvad de gerne vil. De bliver tvangsøkologiserede.”

Af Ditte Birkebæk dib@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen