Videnbaseret landbrug er bedre end økologi

Det er galimatias at bruge flere støttekroner på at omlægge til en mindre – og mindre bæredygtig – produktion fremstillet efter tilfældige, ikke-relevante, men dogmatiske regler - skriver Jørgen Lund Christiansen

Lars Jeppesen og far Arne. I Svinninge

Til Bæredygtigt Landbrug.

Af Jørgen Lund Christiansen, Alléen 52, 8660 Skanderborg

For 18. gang siden 1999 deltog jeg tidligere i år i Tyskland i Internationale Landbrugs- og Fødevarejournalisters kongres.

Hovedtemaet var bæredygtighed, ikke økologi. Det var befriende. Allerede på kongressen sidste år i New Zealand fik vi en forsmag på en ny og nødvendig verdensdagsorden, når det gælder produktion af tilstrækkeligt med fødevarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning – med samtidig hensyntagen til ressourceforbrug, natur, miljø, klima og sundhed. Her sagde professor Jacqueline Rowarth, Fødevareøkonomisk Institut på University of Waikato: 

Økologi er spild af ressourcer

”Det er ikke mere natur- og miljørigtigt at producere økologiske fødevarer end konventionelle. Det forholder sig modsat! Udslippet af CO2 og næringsstoffer fra det økologiske landbrug er større end fra det konventionelle målt pr. produceret enhed. Økologi er ikke bæredygtig. De fleste tror, økologi er renheden selv, men overalt i verden er der dispensationer, som markedsføringens anprisninger springer over. Hertil kommer, at økologi betyder f.eks. 40 pct. mindre kødproduktion og 30 pct. mindre mælkeproduktion end i det konventionelle landbrug. Økologi står ikke for bedre sundhed og er spild af ressourcer.”

Journalistik er at se tingene fra alle sider. Formanden for den tyske økologiske fødevareindustri, Felix Prinz zu Löwenstein, var på podiet i Bonn. Han krævede stop for brug af knappe ressourcer som fosfat og fossil energi og talte for ”genskabelse af biodiversitet, jordens frugtbarhed og genbrug af næringsstofferne.”

…og mindre bæredygtigt

Han fik svar på tiltale af både praktiske landmænd, universitetsfolk og fagfolk fra landbrugets forsyningsvirksomheder. Meldingen var, som på New Zealand: Økologi er mindre bæredygtig end konventionelt landbrug: Din målsætning er vi langt hen ad vejen enige i, men dine midler er dogmatiske og klarer ikke udfordringen, nemlig på samme tid at sikre klodens sundhedstilstand og forsyne 10 milliarder mennesker med mad i 2050, mod 2,5 milliarder i 1950.

Tyskland er i færd med at afvikle atomkraft og er, som Danmark, langt fremme med produktion af fornybar energi. Vi så vindmølleparker, solpaneler og store bioenergianlæg, som konverterede både specialafgrøder og affald til varme og el. Dr. ror. hort. Thorsten Kraska fra Universität Bonn viste os på en markvandring en række for de fleste ukendte, hurtigtvoksende og bæredygtige energiafgrøder. Han er ikke i tvivl: Landbrugets og industriens satsen på teknologi og ny viden giver bedre bæredygtighed og vil på sigt lægge økologi i graven. Kraska føjede til:

Han er engageret, men…

”Jeg kan godt lide den økologiske landmand, han er engageret og kærer sig om natur og miljø, men der er ikke plads til ham i fremtiden og heller ikke brug for ham. Vi skal på marken producere både foder, føde, energi og råvarer til visse industrier. I dag er der 2000 kvm. landbrugsjord pr. verdensborger, i 2050 kun 1600 kvm. F.eks. i Afrika kan vi producere mere, men her er politiske spærringer for en videnbaseret bæredygtig produktion. Vi kan ikke vente på, at Afrika præsterer bedre. Vi må udnytte vore egne muligheder – bæredygtigt.”

Samfundet kan spare penge

Fra Sverige er indløbet melding om, at den økologiske produktion henter 600 millioner kroner i statskassen og yderligere tilgodeses med 300 millioner kroner fra offentlige kantiners merpris i forhold til konventionel produktion. I butiksleddet betaler forbrugerne 1,8 milliarder kroner i merpris for økologi. Endelig får svenske landmænd en del af de 15 milliarder kroner, som EU punger ud med til økologisk produktion.

Alt i alt får svenske økologiske landmænd i hvert fald tre milliarder svenske kroner, eller 2,5 milliarder danske kroner i merpris i forhold til konventionel produktion, heraf en betydelig del fra skatteyderne. Jeg vil tro, det tilsvarende danske tal er en del større – men ingen ved det. Det bør undersøges. Set i lyset af, at økologi ikke er bedre end konventionel produktion, hverken når det gælder natur, miljø, klima, dyrevelfærd eller fødevaresundhed, må dumhed siges at være et dækkende ord for fænomenet. Samfundets særbidrag til økologi kan gøre mere nytte på andre konti. Det gælder både statsligt, i regionerne og kommunalt.  

Ukonventionel og videnbaseret

Der er brug for at se på de termer, vi bruger i debatten. I virkeligheden er konventionel fødevareproduktion ukonventionel, fordi den løbende tilpasser sig ny teknologiske muligheder samt resultater af forskning og forædling. Dette landbrug fornyr og forbedrer sig til stadighed, bliver mere og mere bæredygtigt. Den rette betegnelse er videnbaseret landbrug. Plantebeskyttelsesmidlerne bliver mere og mere skånsomme og miljøneutrale, tildelingen af næringsstoffer skal ses i lyset af nye sorter og dyrkningsmetoder, der reducerer udledningen, løsdriftsstaldanlæggene er milevidt fra Morten Korch-romantikkens båsefiksering i fugtige huse.

Dogmer, fup og fiduser

Den økologiske produktionsform har pålagt sig selv restriktioner vedtaget i et mødelokale – sådan som det skete, da der blev lavet et regelsæt for dogmefilm. Regelsættet holder ikke i praksis, for ingen plante kan gro uden fosfor og kvælstof. Økologiske landmænd har lov til at hente gylle og staldgødning på konventionelle landbrug, som til gengæld må erstatningskøbe og bruge industrielt produceret gødning – med samme virkning som den konventionelle gylle giver den økologiske landmand. Den korrekte betegnelse herfor er økofup og -fiduser.

Ikke bæredygtigt, socialt uansvarligt

Det videnbaserede landbrug er i dag klart mere bæredygtigt end det økologiske, når der måles pr. produceret enhed – og kan nå længere endnu, bl.a. ved omlægning af større arealer til pløjefrit landbrug. Miljømæssigt set er den dogmatiske økologis produktionsmæssige problem, at der høstes 30-40 pct. mindre pr. hektar. Det er hverken bæredygtigt eller socialt forsvarligt i en verden, der har behov for flere fødevarer. Opgaven er at producere mere med mindre miljøbelastning. FN taler om et behov for en merproduktion på 75 pct. på marken i 2050. Den udfordring kan alene det videnbaserede landbrug honorere.

Ok – på markedets betingelser

For god ordens skyld: Er der et marked for økologi, så fint for mig, men hold mine skattekroner ude af regnestykket. På verdensplan arbejdes med fortsat afvikling af landbrugsstøtten. Det er galimatias samtidig i Danmark at bruge flere støttekroner på at omlægge til en mindre – og mindre bæredygtig – produktion fremstillet efter tilfældige, ikke-relevante, men dogmatiske regler.

Et må jeg lade økologiens talsmænd: De er fremragende PR-folk. De har fået både medier, feel-good folket, mange politikere og nu også store dele af supermarkedskæderne med sig. Det er beskæmmende, at de nævnte falder for en følelsesbetonet retorik og overser viden og fakta – men samtidig opmuntrende, at 90 pct. af forbrugerne beholder begge ben på jorden og fravælger økologi. Glædeligvis er en udvikling sat i gang ude i verden til fordel for det videnbaserede landbrug og afvikling af det følelsesstyrede. Den vil også nå vore breddegrader, senere end ønsket, men:

Bedre sent end aldrig.

(Indlægget har også været bragt på www.grovvarenyt.dk).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen