Støtte til landmænd skal udbetales til tiden

Chefjurist Nikolaj Schulz fra Bæredygtigt Landbrug kræver, at NaturErhvervstyrelsen speeder op

nikolaj-portraet

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug bakker op om udflytning af statslige arbejdspladser. Men det er ikke acceptabelt, at udflytningen af NaturErhvervstyrelsen resulterer i, at danske landmænd må vente i månedsvis på at få deres berettigede støttekroner.

”Jeg har forståelse for, at en flytning kan medføre bøvl. Men styrelsen bør have en backup-plan, så støttebeløbene kommer til tiden”, siger BL’s chefjurist Nikolaj Schulz.

”Som situationen er i landbruget i dag, kan enhver forsinkelse af udbetaling af støtte betyde konkurser. Mange landmænd har derfor ikke tålmodighed til at vente én eneste ekstra dag på pengene”, fastslår chefjuristen.

Alt for langsom sagsbehandling

Udflytningen af medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen har som frygtet betydet længere sagsbehandlingstider.

Forleden berettede Effektivt Landbrug om mange nordjyske kunder, som må vente i månedsvis på udbetalinger i forbindelse med bl.a. tilsagn om støtte til staldbyggerier. Carsten Aarup, natur- og miljøkonsulent hos Agri Nord, fortæller til Effektivt Landbrug, at man er i en positiv dialog med NaturErhvervstyrelsen, men at dette ikke ændrer på, at sagsbehandlingstiden i mange sager har været alt for langsom.

Vigtige deadlines

Disse dage er særligt essentielle i dén forbindelse:

Lige nu er flere landmænd således begyndt at få tilsagn/afslag på ansøgninger om økologisk investeringsstøtte, og det er afgørende, at alle får svar inden tirsdag den 1. november, hvor næste pulje åbner. Ellers har de ifølge Carsten Aarup ikke mulighed for at vurdere, om de skal søge igen. Næste store opgave er i december, hvor enkeltbetalingsordningerne skal udbetales – og også indenfor hektarstøtten frygter Agri Nord for, om styrelsen er klar til at håndtere det store arbejdspres.

Forslag: Delvise udbetalinger eller acontobeløb

Agri Nord foreslår NaturErhvervstyrelsen, at der evt. kan foretages delvise udbetalinger i sager, hvor man er i tvivl om, hvorvidt landmanden er berettiget til det fulde beløb. Fra BL’s side har chefjurist Nikolaj Schulz hele tiden slået på, at styrelsen – så længe der tilsyneladende ikke er styr på flytterodet – bør udbetale diverse støttebeløb aconto.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

Deltag i debatten

Kategorier

Bedre vilkår for danske landmænd

Bliv medlem idag

Vi opfordrer til, at du bliver medlem af Landsforeningen for Bæredygtigt landbrug og dermed støtter foreningens arbejde for fremtidens danske landbrug

Q8

Rabataftale med Q8

Bæredygtigt Landbrug har indgået et samarbejde med Q8 om en fordelagtig rabataftale på brændstof.

Scroll til toppen