Ny husdyrlov – forenklinger, men hvad med rammevilkårene?

Den 24. oktober er der høringsfrist på mere end 250 siders ændringslov af husdyrgodkendelsesloven. Høringssvaret fra Bæredygtigt Landbrug er på trapperne og overordnet set er der tale om forenkling medgiver Chefjurist Nikolaj Schulz. Men ingen roser uden torne - ammoniakkravene snærer fortsat og kortværk ophøjes til lov – og hvad lige med målingerne?

gris2-1000px

Langt om længe realiseres de efterhånden gamle tanker fra husdyrreguleringsudvalget og Natur- og Landbrugskommissionen om, at reglerne skal føres over til en emissionsorienteret regulering.

Der er tale om et paradigmeskift. Arealdelen udskilles og fremover er det alene husdyrbruget, dvs. anlægget, der skal miljøgodkendes. Selve godkendelsen er emissionsorienteret, dvs. det er ikke længere de variable dyreenheder, der danner udgangspunktet for reguleringen, men derimod emissionen.

Der er tale om en forenkling medgiver chefjurist Nikolaj Schulz, men udtrykker bekymring for, at fleksibiliteten ikke endnu er fundet helt hen til stalddøren.

”Der bør være mulighed for at have højere udledning nogle år og lavere udledning andre år. Der bør samtidig være indbygget fleksibilitet, så man kan skrue op og ned for fytase, gyllekøling, osv., så længe man rammer samme ammoniakudledning”.

Lovforslaget lægger samtidig op til fosforskærpelser.

”Det kan måske være fint nok, at der kommer nogle lofter, der hvor der er ekstremt høje fosfortal. Man skal dog huske, at marker med høje fosfortal ikke nødvendigvis er ensbetydende med stor fosforudledning, tværtimod er udfordringen formentlig snarere de vandløbsnære arealer, der måske samtidig har relativt lavere fosfortal, fordi der i forsumpede arealer sker fosformobilisering,” siger chefjuristen.

Konklusionen er, at man i stedet for at operere med fosforlofter burde sørge for, at de danske landbrugsjorde holdes tørre og veldrænede. En forudsætning for det, er bedre vandløbsvedligeholdelse. Der mangler altså desværre en tilstrækkelig sammentænkning med andre regler i dette tilfælde vandløbsloven.

Kortværk ser ud til at blive retligt bindende, hvor det tidligere var vejledende. Det vil sige, at de kort, der styrer nitrat- og fosforklassificeringen, får langt større betydning.

”Det ligner en katastrofe. Fremover kan en embedsmand eller rettere en forsker opdatere kortene helt udenfor demokratisk kontrol, helt uden høring og landmanden er afskåret klageadgang,” udtaler chefjuristen.

Afslutningsvis fortsætter de forhadte og usaglige specifikke krav til ammoniakdeposition. De er ulogiske og voldsomt indgribende. Kravet er, at husdyrbrug maksimalt må udlede 0,2-1,0 kg ammoniak pr. ha pr. år til visse ammoniakfølsomme naturtyper.

”Tallene er grebet ud af luften og har slet ikke sammenhæng til baggrundsbelastningen, der jo er i størrelsesorden 10, 15 eller 20 kg pr. ha pr. år,” forklarer Nikolaj Schulz.

Staten vender samtidig det blinde øje til, at de selv har en forpligtelse til at gribe ind overfor bestående forurening. Konsekvensen burde derfor være, at myndighederne allerede i dag er forpligtet til at ekspropriere husdyrbrug, der udleder for meget ammoniak. Staten skal altså betale for ammoniakreduktionen, men det væltes også i fremtiden over på erhvervet.

Samlet set er loven et stort strukturelt skridt i den rigtige retning, dvs. det bliver formentlig lettere at få sin miljøgodkendelse. Udgangspunktet er dog også historisk ringe. Der er dog ikke gjort tilstrækkeligt op med de indholdsmæssige elementer, der er en stor hindring for danske husdyrbrug.

Bæredygtigt Landbrugs høringssvar er ikke endeligt endnu, og der er ingen tvivl om, at det digre lovværk er noget, vi løbende vender tilbage til.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen