Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør, Effektivt Landbrug
VED DEN NAVNKUNDIGE Harboøre Tange har mange lokale mennesker i årevis kæmpet en kamp for at få fjernet eller yderligere sikret en række giftdepoter i de høfder, der agerer som kystsikring mod Vesterhavets kræfter. Særligt kendt er høfde 42, og den genopblussede høfde-debat går på, om giftdepoterne, som både kemifirmaet Cheminova og staten har aktier i, er sikre nok. En af dem, der ikke mener det, er den lokale Bjarne Hansen fra Thyborøn, som forleden kunne høres i Radio24Syv.
OG DET VAR, trods en umiskendelig lokal dialekt, klar tale, der kom ud af vestjydens mund i radioen. Om han har ret i sin miljøbekymring, skal vi ikke gøre os kloge på. Men hans dielemma er det samme, som den danske bondes: »Akademiske tal og formler, har vi ikke forstand på. Men vi kan se, hvad der foregår«, pointerede Bjarne Hansen.
MODSAT DE BESTEMMENDE myndigheder, der læner sig op ad teoretikere, oplever Bjarne Hansen ude ved Thyborøn, at havet dagligt æder sig bekymrende tæt på giftdepoterne.
Og han pointerede, at han kender den natur, han er opvokset i, fordi han har boet i Thyborøn hele sit liv, og at: »De sidder i København og påstår det modsatte af, hvad vi kan se med vores øjne her i Vestjylland.« SE DET LYDER jo som en land-og-by-konflikt, som vi har hørt om før i landbrugskredse . Eksempelvis når der debatteres miljø og kvælstof. I den debat har man ofte opfattelse af, at der sidder folk på storbyernes universiteter og »kloger sig« med deres formler, tal og modelberegninger og mener at vide, hvordan verden på landet burde tage sig ud.
MIDT UNDER DEN ophedede debat om landbrugspakken blev det for eksempel debatteret frem og tilbage, om den mængde ekstra kvælstof , danske landmænd fik til afgrøderne gennem pakken, ville give en bedre kornkvalitet eller ej. Jo, lød det fra de landmænd, der lever med mulden og hveden. Nej, det er spin fra landbruget . De statslige kvælstofreduktioner, pakken ville gøre op med, fører således ikke til ringere kornkvalitet, lød det ofte fra pakkens modstandere i avisspalter og på nettet.
I DEN FORBINDELSE er det selvsagt relevant, at der lige er kommet opdaterede tal på dansk kornkvalitet anno 2016 – altså med en del af de 2/ 3 af landbrugspakkens ekstra kvælstof »på arbejde« i jord og afgrøder, som pakken åbnede op for. Og tilsyneladende er der mere bund i forhåndsvurderingerne fra praktikerne end fra teoretikerne.
Dansk hvede har således den næsthøjeste proteinprocent i 18 år. Og er altså af en kvalitet, som stort set ikke er set mage i næsten to årtier. Dermed er der sat en fin, lille huskekage i ovnen til dem, der mener at vide, at man sagtens kan overhøre praktikernes viden og forlade sig på formler, tal og modelberegninger.
MED DE SENESTE tal i hånden er det også understreget med al ønskelig tydelighed, at de særlige danske kvælstofreduktioner har kostet danske landmænd uhyrlige summer gennem årene i tabt kvalitet og dermed indtjening. Hvor mange milliarder, det bliver til, må vi nok bede teoretikerne hjælpe os med at regne ud. Så store tal er der tale om. Når det er gjort op står derefter bare i praksis – og over en årrække -at vise resten af kongeriget, at der ikke er en modsætning mellem et godt miljø og en økonomisk bæredygtig kornproduktion. Også på den front har vi fuld tiltro til, at praktikerne trækker det længste strå.
(Indlægget har været bragt som leder i Effektivt Landbrug).
