Kronik: Regeringen tager selvfølgelig landbruget alvorligt

Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, roser regeringens landbrugspakke i en kronik i Berlingske. Til gengæld er han ikke imponeret over avisens dækning...

mejetærsker-ford-mølle-hvede

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug

Breaking News: Danmark har fået en regering, der gennemfører, hvad den er gået til valg på!

Sådan kunne overskriften have lydt i Berlingskes spalter. I stedet har den gamle, sure tante det seneste halve år forsøgt at øge forargelsesniveauet med sine »afsløringer« af Venstreregeringens vedholdende insisteren på at føre sin egen politik ud i livet. 

Regeringen burde øjensynligt ifølge Berlingske have bøjet sig for embedsmændenes og teknokraternes synspunkter – hvis man skal dømme ud fra artikler som »Venstre-toppen var dybt involveret i landbrugspakke«.

Selvfølgelig blandede Venstre-toppen sig – ledere er til for at handle og tage ansvar! Statsminister Lars Løkke Rasmussen, en stribe andre Venstre-ministre samt topembedsmænd har naturligvis været stærkt involveret i regeringens landbrugspakke.

Fordi regeringen tager landbruget og dets udfordringer – og i øvrigt også sin egen værdipolitik – alvorligt. I modsætning til tidligere regeringer under bl.a. Helle Thorning-Schmidts og Anders Fogh Rasmussens ledelser har Løkkes regering fra begyndelsen været helt nede i substansen i forsøget på at grundlægge det paradigmeskift i dansk landbrugspolitik, der skaber nye vilkår for landmænd, bedre betingelser for udvikling af landdistrikter og mere indtjening til samfundet.

Mere gødning og udfordringsret

Efter adskillige år med et utal af regler og restriktioner, der gjorde livet surt for fødevareerhvervet, fik vi takket være et konstruktivt blåt folketingsflertal pludselig lov til at tilføre jorden og planterne den nødvendige gødning – med det resultat, at udlandet ikke længere blacklister dansk korn på grund af for lavt proteinindhold.

Derudover har vi landmænd med landbrugspakken fået en udfordringsret, der giver os mulighed for at blive målt på reelle udledninger i stedet for at blive reguleret via fiktive tal i modelberegninger. En virkelig nyskabelse i dansk miljøpolitik, som Bæredygtigt Landbrug længe har slået til lyd for.

Stadig snærende bånd

To nyheder den seneste tid kunne og burde have resulteret i omverdenens forståelse af, at flere initiativer til at forbedre landbrugsvilkår i Danmark var ønskeligt: Tirsdag den 2. august offentliggjorde Copenhagen Business School (CBS) en analyse, der fastslår, at et gennemsnitligt dansk landbrug hvert år taber flere hundrede tusinde kroner alene som følge af de nationale rammevilkår for landbruget. En analyse, der er udarbejdet af CBS uden indblanding fra landbrugets organisationer – men hvis tilblivelse blev hjulpet på vej af os i Bæredygtigt Landbrug, fordi vi i den grad savnede et overblik over den mistede indtjening for erhvervet.

Rapporten viser, at særlige danske restriktioner er med til at give en voldsom konkurrenceforvridning i forhold til vore kolleger i bl.a. Sydsverige, Nordtyskland og England. Milliardtabet for dansk landbrug og nationen er enormt, viser analysen, der er blevet til ved at granske forholdene for ikke færre end 2.688 planteavlsejendomme, 2.669 svineejendomme samt 2.987 mælkekvægejendomme.

CBS-forskerne har kigget på eksempelvis skatter, afgifter, dyrkningsindskrænkninger, husdyrsreguleringer og gødningsrestriktioner og konkluderer, at en række landbrugs-rammevilkår og -reguleringer bør lempes eller helt fjernes.

Resultatet er gæld og konkurser

Et par uger efter seancen på CBS blev det af Danmarks Radio slået stort op, at dansk landbrugs gæld nu er opgjort til 379 milliarder kr., og at hvert syvende landbrug svæver mellem liv og død.

Alligevel fik disse to offentliggørelser med få dages mellemrum ingen alarmklokker til at ringe hos hverken journalister, politikere eller såkaldt kloge eksperter, som ellers gerne udtalte sig om gældsspiralen. Selv om man kan sige sig selv, at den ene ting jo forklarer den anden.

I stedet for at tage fat om problemets egentlige rod – de stadig urimelige rammevilkår for landbruget – hører vi til stadighed ligegyldighed på ligegyldighed blive præsenteret som løsninger på erhvervets gældsproblem: Fødevareproduktion skal bare være uden MRSA, så går det alt sammen… Bankerne bør sløjfe en del af landbrugets gæld, så er vi ovre det værste… Og så skal alt konventionelt landbrug naturligvis konverteres til et evigt økologisk paradis – til trods for, at det i så fald ikke ligefrem bliver nemmere at brødføde verdens befolkning eller at leve op til ambitiøse klimamål Det svarer til, at en maratonløber iført en stor, tung rygsæk sakker bagud i feltet – mens hans trænere diskuterer, om de mon skal udstyre ham med nye sko.

Giv os muligheden for at konkurrere

Dansk landbrug er i krise og har brug for yderligere opbakning i forsøget på at komme ud af den dårlige spiral. Og selv om visse venstrefløjs-politikere og miljøaktivister forsøger at give min forening et ekstremistimage, betragter vi ingenlunde os selv som yderligtgående.

Vi er konstruktive – for vi vil både landbruget, miljøet og samfundet det bedste. Vi lever i, med og af naturen. Og vi viser vejen ud af problemerne med et konkret og simpelt løsningsforslag: Giv de danske landmænd muligheden for at konkurrere ligeværdigt med deres kolleger i nabolandene.

Det, Bæredygtigt Landbrug slås for, er nye, gode og blivende arbejdspladser på landet – men for at de kan blive skabt, kræver det politisk vilje til at ændre rammerne for produktionen.

CBS-rapporten er rystende læsning, og dens konklusioner bør få alle politikere til at vågne op og skaffe bedre rammevilkår for det danske landbrugserhverv. Den nuværende regering har taget hul på nytænkningen med den udskældte landbrugspakke.

Nu bør kritikken af pakken forstumme, og alle realpolitikere må samles om at redde dansk landbrug fra den gældskrise, som de politisk bestemte rammevilkår har sat erhvervet i.

Landbrugspakken var et vigtigt skridt i den rigtige retning, men vi halter stadig efter vore nabolande, når det handler om konkurrenceevne. Landbruget i Danmark er fortsat det mest regulerede i hele Europa!

Socialdemokraterne var jo med i forhandlingerne om landbrugspakken et langt stykke af vejen, og vi håber, at også det store oppositionsparti ser det som sin opgave at øge beskæftigelsen og forbedre økonomien ikke bare i landbruget, men også i de mange følgevirksomheder, såsom mejeriet, tømreren, mekanikeren – og ikke mindst på slagterierne. NNF-Fødevareforbundet har argumenteret for de bedst tænkelige rammevilkår for landbruget ud fra devisen om, at jo bedre det går for landbruget, desto mere sikre og stabile er de hårdt tiltrængte arbejdspladser på slagterierne.

Husk også, at landbrugspakken giver et miljømæssigt plus i løbet af få år. I landbruget vil vi gerne arbejde hårdt for et godt miljø – men på baggrund af målinger, ikke teoretiske beregninger.

I øvrigt skal vores samfund være på forkant med en situation, hvor verden i 2030 har brug for 50 procent flere fødevarer end i dag. Helt ærligt: Så gælder det altså ikke om at stække, men derimod forbedre vilkårene for fødevareproduktion.

Væsentlige tal at grave i

Det ville klæde de danske medier at bore sig ned i CBS-analysen og dermed formidle den forskning, der viser realiteterne ude på landet. Det burde være interessant for enhver erhvervsjournalist, når en rapport fra et anerkendt institut konkluderer, at vandmiljøplaner, gødnings-restriktioner og diverse danske særregler har påført et gennemsnitligt landbrug et indtægtstab på mellem syv og 12 millioner kr. over de seneste 20 år i forhold til tyske og svenske kolleger.

Måske sidstnævnte var en opgave for Berlingskes journalistiske gravergruppe? Med risiko for, at tanten dermed begynder at beskæftige sig med substans og indhold fremfor med proces og konspirationsteorier.

(Indlægget har været bragt som kronik i Berlingske).

Scroll to Top